Ekspert forudser, at Iran og Saudi-Arabien vil gå ind i krigen i Irak

collage

Når man skal skrive en kommentar, er det normalt praleri og dårlig stil at henvise til, hvad man tidligere selv har skrevet.

 

På baggrund af den militante sunnimuslimske organisation ISIS’ fremmarch i det nordlige Irak i den sidste uges tid (og fordi vi lever i en tid, hvor genbrug anses for påskønnelsesværdig) håber jeg, at læserne vil tilgive mig, når jeg tillader mig at citere, hvad jeg skrev om Irak i Den Korte Avis den 4. november sidste år:

 

”I dag, 10 år efter Saddams fald er staten Irak i opløsning. I nord har kurderne reelt oprettet deres egen stat, som de belært af bitre erfaringer fra ”samlivet” med det arabiske flertal ikke vil give afkald på. I det øvrige Irak har shiaerne sat sig mere og mere på magten, men må trækkes med modstanden fra de detroniserede sunnier og fra diverse sunnimuslimske jihad-grupper, der ser det område, der omfatter (pseudo-)staterne Syrien og Irak som en lovende slagmark.”

 

Det er i endnu højere grad situationen i dag.

 

ISIS er en terrorgruppe, der kæmper for at indføre en islamisk stat i Syrien og Iraq. De er som udgangspunkt knyttet til Al-Qaeda. Men de er så brutale i deres fremfærd, at Al-Qaeda nu lægger afstand til dem.

 

ISIS behersker i forvejen det nordøstlige Syrien samt dele af det nordlige og vestlige Irak. Nu er de i skrivende stund på fremmarch mod Bagdad.

 

Her synes den irakiske hær i opløsning.

 

Senest er der dog meldinger om, at hæren har tilbageerobret byer fra ISIS. Men der er også meldinger om, at ISIS har bidt sig fast i erobrede områder.

 

Det er selvsagt vanskeligt at bedømme præcist, hvad der sker og vil ske i de nærmeste uger.

 

ISIS skabte bestyrtelse i hele Vesten, da de i weekenden offentliggjorde en stribe fotos af soldater på vej til at blive henrettede, samt påstod at de havde henrettet 1700. Samtidig var der beretning om og fotos af tilfældige og ofte shiamuslimske civile, der blev henrettet.

Læs også
USA støtter Israel mod EU

 

Nogle holdepunkter kan dog udpeges:

  • Det er ikke længere realistisk at betragte Irak, Syriens og Libanons indbyrdes grænser som politisk relevante størrelser.

 

  • Der er nu uden tvivl lagt op til en omfattende konflikt mellem sunni- og shiamuslimer i regionen på tværs af de formelle grænser. De to aktører, der betegner sig som regeringer, nemlig styrerne i Damaskus og Baghdad, er blot to af aktørerne i dramaet på shiamuslimsk side.

 

  • De fleste kommentatorer bruger en del kræfter på at analysere, om og hvordan USA vil gribe ind. (Nogle af dem spilder også tiden med at hævde,  at det nok ikke var så klogt at vælte Saddam Hussein; men hvad kan man bruge det til?).

 

Iran kan blive den vigtigste aktør

  • Imidlertid er det nok så interessant at følge, hvad det shiamuslimske Iran gør.

 

Den irakiske shiamuslimske front med premierminister Maliki i spidsen vakler på randen af et militært sammenbrud, hvilket er et langt større problem for den shiamuslimske stormagt Iran.

 

Iran må oven i købet imødese, at ISIS & co. nærme sig landets grænse til Irak. Der er med andre ord tale om en meget alvorlig religiøs, strategisk og politisk udfordring.

 

  • Præsident Obama kan muligvis tillade sig at gruble frem og tilbage som Christian den 2, men for Teheran – og de irakiske (samt de syriske og libanesiske) shiamuslimer – er det livsvigtigt at få standset ISIS’ fremrykning.

 

Læs også
Højaktuel bog om præsident Erdogan og hans Tyrkiet

Ødelæggelse af store shiamuslimske helligdomme, som der er flere af i det mellemste og sydligste Irak, vil desuden bringe den shiamuslimske verden i kog; i første række Iran, Irak og Libanon, men der er f.eks. 20-30 mio. shiaer i Pakistan, som i så fald ej heller vil gå stille med dørene.

 

  • Griber Iran ind, vil Saudi Arabien næppe kunne holde sig tilbage. Det samme gælder Tyrkiet, der udover at varetage sine sunnimuslimske akkreditiver også vil føle sig kaldet til at beskytte den turkmenske befolkning i Nordirak.

 

Tyrkiet har også store interesser i konflikten

  • ISIS har allerede lagt i ovnen overfor Tyrkiet med kidnapningen af et antal tyrkiske diplomater i Mosul. Også udviklingen i det kurdiske spørgsmål i Irak og Syrien følges med stor interesse i Ankara.

 

Til overflod er der til august præsidentvalg i Tyrkiet, hvor premierminister Erdogan forventes at stille op. Og han er forvejen ikke en person, der er kendt for at gå stille med dørene.

 

Israel sidder ikke med hænderne i skødet

  • I Tel Aviv følges udviklingen også med største opmærksomhed. Hvis de voldsomme begivenheder i nabolandene skulle bringe den skrøbelige stabilitet i Jordan i fare, kan Israel næppe sidde med hænderne i skødet.

 

  • Og hvad skal/kan man så gøre fra vestlig side udover at yde humanitær bistand? Der vil være et stigende pres på regeringerne for ”at gøre noget”. Mange kommentatorer og andre kloge hoveder vil formentlig på ny kræve, at vi støtter ”de moderate kræfter” med våben, o.s.v.

 

Problemet er bare, at mens vi – endnu en gang – med lys og lygte leder efter sådanne riddere på hvide heste, så overrumples vi af den hastige og dramatiske udvikling på slagmarken.

 

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse
  • Der er derfor kun to valgmuligheder: 1) Intet at gøre. 2) At vælge mellem den onde og den grusomme. Den gode findes ikke.

 

Valg mellem Pest eller Kolera

  • Udsigten til, at ISIS vinder frem og etablerer et fanatisk islamisk kalifat i regionen, der bl.a. kan bruges som base for terrorhandlinger i Vesten, vil nok få beslutningstagerne i visse vestlige hovedstæder til at overveje, om det er tilstrækkeligt at overlade det grove arbejde til Iran.

 

På den anden side er en åbenlys alliance med Teheran (samt Damaskus og Moskva) byggende på den fælles interesse i at bekæmpe sunnimuslimsk ekstremisme nok ikke lige om hjørnet.

 

Summa summarum: Den politiske orden, der blev skabt i Mellemøsten efter 1. verdenskrig, er ved at bryde sammen. Mange politiske ledere, diplomater, generaler og journalister rundt om i de berørte dele af verden kommer til at ændre deres sommerferieplaner.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…