Det er egoistisk af forældrene, at barnet bor lige meget hos hver af dem

Foto: Colourbox

Alma er 2½ år. Hendes forældre er gået fra hinanden og bor nu hver for sig.

 

Ingen af Almas forældre kan gå med til, at den anden får mere tid sammen med Alma end vedkommende selv.

 

Derfor bliver løsningen, at Alma skal bo en uge hos mor og en uge hos far.

 

Sådan oplever mange børn både store og små at blive delt efter forældrenes forliste kærlighed.

 

Forældrenes tarv

Hvad mon der foregår oppe i småbørnenes forældres hoveder, når de beslutter at dele deres børn ligeligt op imellem sig, når de bliver skilt?

 

Det er i hvert fald ikke i barnets tarv, det er forældrenes tarv, der opfyldes.

 

Små børn under 3 år har som noget af det vigtigste brug for tryghed, kontinuitet og en tryg base, det får de bestemt ikke, når de flytter rundt ugentligt, tværtimod.

 

Barnet er det vigtigste

Det er naturligvis et hæderligt ønske, at både far og mor får lige ret til at have barnet, og også langt bedre end at det pr. automatik er mor, der får barnet, imens far helt skrives ud af barnets liv.

 

Men de helt små under 3 år skal have en fast base, det slår norske psykologer da også fast i en ny anbefaling:

 

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

I de første 18 til 36 levemånedene anbefales at barn har en fast omsorgsbase, et fast bosted, det vil ige  de for det meste bor og sover samme sted, og har en hovedomsorgsperson.” (aftenposten.no)

 

At dele små børn op som om de er en ting man bare kan deles om, virker koldt og beregnede. Desværre er det nok en trend, man skal være så perfekt i dag som forældre.

 

Således kunne man på facebook en dag læse en desperat mor, der i ramme alvor beklagede sig, fordi hun ikke kunne få sine børn og hjem til at ligne et ugeblad.

 

Hvad blev der af en mors kærlighed?

 

Fast base

Hvis forældre virkelig vil deres små børn, hvorfor pendler de så ikke selv?

 

Hvordan ville forældrene synes om at dele hjemmet og selv flytte en gang om ugen, så barnet kunne blive i de trygge rammer, hjemmet giver?

Læs også
Islamisk skilsmisselov skaber ulykke i Danmark

 

Det at være forældre i dag er forbundet med stor usikkerhed. Man søger råd alle vegne og læser en masse omkring børn, hvilket giver anledning til flere spørgsmål end der opklares.

 

Ofte har forældre et glansbillede af, hvad forældrerollen skal være, og billedet står sjældent mål med virkeligheden, derfor kan man ikke leve op til sine egne og andres krav.

 

Når man går mere op i, at familien skal ligne et ugeblad end kærligheden og barnets tarv, så har man også tingsliggjort sit barn, og derud af den perfekte skilsmisse som fordrer 50/50 deling af barnet.

 

Det er sørgeligt, at man har mistet troen på, at kærlighed og omsorg for sit barn i virkeligheden er det aller bedste, forældre kan give deres barn, fremfor mærketøj, underlig kost og perfekte skilsmisser.

 

Det ville være på sin plads, at forældrene i stedet for at dele barnet, delte boligen og selv flyttede frem og tilbage, men vi forstår nok alle sammen, hvorfor man ikke synes om den løsning.

 

Hvorfor i alverden tror forældrene så, at barnet gør?

Læs også
To ministre ville hjælpe muslimske kvinder – så belærte kvinderne dem om, at islamisk lov står over dansk lov

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…