Dobbelt statsborgerskab fremmer Danmark i en global verden

2015 bliver året, hvor vi kan sætte en ny milepæl i udviklingen af vores demokrati. I juni måned indgik Venstre sammen med regeringen, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance en aftale om ret til dobbelt statsborgerskab til alle – hvad end man oprindeligt er dansker eller udlænding. En aftale, der forventes at gælde fra sommeren 2015. Det er en måde at udvikle Danmark i en stadig mere global verden. Og en måde at inddrage alle dem, der gerne vil Danmark.

 

For vi lever i en globaliseret verden. Og derfor må vi også forholde os til den virkelig, den præsenterer os for. Om man vil det eller ej, så kommer folk til vores land og vi til andres. Vi rejser på kryds og tværs. Vi forelskes på kryds og tværs. Det er kun naturligt, at nogle derfor også føler sig tilknyttet til mere end ét sted.

 

Ikke det samme som dobbelte rettigheder

Nogle frygter, at den bundethed til flere lande kun vil medføre problemer omkring f.eks. stemmeret, beskatning og pension. Men her er det vigtigt at huske på, at dobbelt statsborgerskab ikke er lig med dobbelte rettigheder.For selvom aftalen har en global udsigt, er der stadig en sund, dansk indsigt i den:

 

Man har kun stemmeret i det land, man bor i. Beskatningsregler ændrer sig ikke. Og man kan ikke betale lav skat i det ene fædreland hele sit arbejdsliv og så komme til sit andet fædreland og få høj pension.

 

Der er dermed taget højde for udfordringerne ved dobbelt statsborgerskab. Desuden skal vi huske, at Danmark ikke er foregangsland på dette område. Et stort flertal af lande i EU tillader allerede dobbelt statsborgerskab.

 

Lettere for udenlandsdanskeren

Fokus bør derfor være på mange positive sider, som muligheden for dobbelt statsborgerskab bringer med sig:

 

Før kunne kun ét statsborgerskab være det, der besværliggjorde vores tiltrækning af kompetent, udenlandsk arbejdskraft. Fra 2015 kan vi knytte hjerner til Danmark, som har hjerte for Danmark.

 

Før kunne kun ét statsborgerskab være det, der fik udlandsdanskeren til at opgive Danmark. Fra 2015 kan vi sige, at Danmark aldrig opgiver udenlandsdanskeren.

 

Tilhørsforhold

Før kunne kun ét statsborgerskab være det, der formelt set bestemte ens tilhørsforhold. Fra 2015 kan vi også anerkende ens reelle tilhørsforhold.

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

 

For statsborgerskab bør handle om tilhørsforhold. Tidligere er folk blevet tvunget til at vælge mellem tilhørsforhold. Det krav er tiden løbet fra. Det tilhørsforhold, man har til sit hjemland, bærer man altid på. Men hvem siger, at man ikke kan bære på et nyt tilhørsforhold også?

 

Jeg er født i Danmark. Jeg har følt mig dansk, så længe jeg kan huske. Men jeg skulle engang vælge, om jeg ville være dansk eller tyrkisk statsborger. For mig gav det mening at vælge Danmark. Men havde jeg fået valget om dobbelt statsborgerskab dengang, så ville jeg have takket ja. Ikke fordi jeg var i tvivl om, hvorfra min verden går, og hvor jeg hører til. Men fordi jeg følte, at jeg ikke kunne tage mine andre rødder med mig.
For udlændingen, der får kærlighed til Danmark, eller danskeren, der får kærlighed til et udland, behøver det fremover ikke være en bekymring.

 

Fatma Øktem er ligestillingsordfører for Venstre 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…