Det smukke efterår har usynlige fjender

Foto: Colourbox

En lang varm sommer er nu slut. Efteråret er sat ind, løvfaldstid  med de fantastiske farver er utroligt smuk.

 

Bilen er pakket, ungerne sidder forventningsfulde på bagsædet, vi skal på efterårsferie. Kære bilist, husk at en usynlig fjende venter derude.

 

De farverige blade dækker selv på en solskinsdag ofte over en våd og smattet vejbane som kan medføre, at bilen kommer i skred med en ulykke til følge.

 

Pas på spritbilisterne

En anden usynlig fjende er spritbilisten, ham er der over 10.000 af på vore veje hver eneste dag. Chancen for at en af dem kører på samme strækning som dig er stor, og overfor ham er du magtesløs, meget ofte har han døden med som passager.

 

De fedtede veje kan du gardere dig imod ganske enkelt ved at sætte farten ned, men spritbilisten, er der noget vi kan gøre for at stoppe ham?  Ikke meget vil du måske sige, men det er muligt.

 

Alkolås

Sammen kan vi stoppe ham, hvis vi blot kunne få alkolås i vore biler. Så kan ingen køre spritkørsel.

 

Bilen kan simpelthen ikke starte, hvis føreren har drukket mere end det tilladte.  Man siger, at alkolåsen er en dyr løsning, pjat, alkolåsen koster efterhånden ikke mere end et sæt gode alufælge eller en rimelig god bilradio. Er muligheden for at redde menneskeliv ikke det værd?

 

At få alkolås i vore biler kræver dog at vore politikere er med  og der kniber det gevaldigt med enigheden, selvom de fleste syntes det er en god ide.

 

Så kære bilist. Pas på dig og dine kære i det smukke efterår.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…