I bydelen Tower Hamlets i London har seks muslimske friskoler og en kommuneskole fået dumpekarakter af den britiske tilsynsmyndighed for skoler og uddannelsesinstitutioner, Ofsted.
Skolerne har fået prædikatet ”utilstrækkelig” både hvad angår undervisningens indhold og i forhold til at forberede eleverne på aktiv deltagelse et vestligt, sekulært demokrati som det britiske.
De muslimske friskoler har således fokuseret ensidigt på at undervise i islam og arabisk på bekostning af de traditionelle kundskabsfag, og de kreativt-musiske fag som musik, drama og billedkunst var fuldstændig fraværende på skoleskemaet.
Der blev ikke undervist i samfundsfag, og eleverne viste sig ude af stand til at gengive helt fundamentale engelske (vestlige) retsprincipper, ligesom de ikke kunne redegøre for, om det er sharia eller britisk lovgivning, der har forrang i England.( http://www.dailymail.co.uk/news/article-2843803/Pupils-six-private-Muslim-schools-London-vulnerable-extremists-radicalisation-Ofsted-boss-warns.html)
I lyset af, at 6 af de 7 grundskoler er erklæret muslimske, kan det umiddelbart undre, at Ofsteds evaulering af skolerne i Tower Hamlets kan skabe sådan et røre i den britiske offentlighed, som tilfældet har været: Det er almindeligt kendt – også i Danmark – at muslimske friskoler betragter koranen, islamisk lov og arabisk som deres altovervejende undervisningsopgave, på bekostning af de almene kundskabsfag i almindelighed og de kreativt- musiske fag i særdeleshed.
Når Ofsteds evaluering alligevel får massiv medieomtale, skyldes det især den ene af de syv skoler med dumpekarakter, og den historie, der går forud.
Fra mønsterbryder til islamiseret
Det har vakt bestyrtelse, at den en af de syv skoler, som Ofsted har slået ned på er Sir John Cass´Foundation and Redcoat Church of England School (Sir John Cass). Denne skole er ikke alene en Church of England kommuneskole – den er også en mønsterbryderskole og alment kendt i den britiske offentlighed, fordi den inden for en kort årrække har formået at løfte sig fra en absolut bundplacering til topniveau. En bedrift som skolens rektor, Haydn Evans, også er blevet hædret for adskillige gange.
Ved Ofsteds uanmeldte besøg på skolen, kom det imidlertid frem, at islamistiske grupper på skolen havde formået at tage magten i en sådan grad, at der var etableret separate ind- og udgange for drenge og piger i frikvarterer og spisepauser, og en gruppe stærkt islamiserede drenge i skolens ældste klasser havde dannet et islamistisk netværk ”The Sir John Cass Islamic Society”, som bl.a. havde produceret en islamistisk video ”The Heroes of Islam” og lagt den på youtube – uden at skolens ledelse havde grebet ind. (http://www.dailymail.co.uk/news/article-2843803/Pupils-six-private-Muslim-schools-London-vulnerable-extremists-radicalisation-Ofsted-boss-warns.html )
For det andet er det ikke første gang, at en Church of England skole er blevet udsat for islamisering: Problemerne på Sir John Cass´ har givet ubehagelige mindelser til forårets store skandale omkring “Operation Trojansk Hest” fra Birmingham, hvor 25 skoler i Birmingham kom i søgelyset for at være udsat for islamiseringsforsøg.
Det skete da et hemmeligt brev i marts 2014 blev lækket til de britiske medier. I brevet tog en række islamister ansvaret for at have overtaget ledelsen af 4 lokale kommuneskoler ved bl.a. at have fået ansat deres egne folk som skoleledere. Desuden angav brevet yderligere 12 kommuneskoler, hvor det ville være en smal sag at få (islamisk) kontrol med skolen, da hovedparten af eleverne allerede havde muslimsk baggrund, og de engelske myndigheders tilsyn med skolerne var nærmest ikke-eksisterende. (DKA 17.3.14)
Demokratiet er demokratiets værste fjende
Både den trojanske hest-skandale fra Birmingham og den seneste skandale med de 7 islamiserede skoler i Tower Hamlets er skræmmende eksempler på, hvilken udvikling der er i vente i områder med store indvandrergrupper fra 3. verdenslande: De stemmer (naturligt nok) deres egne kandidater ind på de lokale rådhuse, og her er det langtfra sikkert, at de demokratiske spilleregler bliver overholdt og grundlæggende forvaltningsretlige principper bliver fulgt.
Og det var præcis det, der skete i Tower Hamlets, hvor de 7 islamiserede bundskoler ligger:
Borgmesteren i Tower Hamlets, Lutfur Rahman , også kaldet ”Tower Hamlets middelalderkonge” blev for nylig sat under administration, efter det kom frem, at han som en anden enevældig konge havde brugt skatteydernes penge på at forgylde sin egen befolkningsgruppe: sunnimuslimer fra Bangladesh. ( http://www.telegraph.co.uk/news/politics/local-elections/11218290/The-full-story-of-the-medieval-monarch-of-Tower-Hamlets.html)
Rahman kunne erobre borgmesterposten, fordi muslimske indvandrere fra Bangladesh udgør 1/3 af indbyggerne i Tower Hamlets, og det lykkedes at mobilisere en stor del af dem til at stemme på ham. End anden del af forklaringen på hans valg var, at det ved flere afstemningssteder lykkedes hans tilhængere at fuske med brevstemmerne, og at afskrække dem, der ikke ville stemme på Rahman fra at komme til stemmeurnerne.
Siden har Rahman, der i 2010 blev ekskluderet fra Labour efter det kom frem, at han havde nære forbindelser til ekstremistiske islamister, regeret Tower Hamlets uden smålig skelen til god forvaltningsskik og sekulære regler:
Han har til overflod ladet borgernes skattekroner tilflyde fundamentalistiske sunni-muslimske grupper, som han har givet ca. 3 mio. pund, – ca. to en halv gange mere end de var berettiget til. Pengene har han skaffet ved at tage tilskudsmidler fra andre (ikke-muslimske) grupper. (http://www.secularism.org.uk/blog/2014/11/tower-hamlets-and-the-dangers-of-communal-politics )
At det overhovedet er muligt for Rahman at tilgodese islamistiske grupper i Tower Hamlets med offentlige midler skyldes den brede politiske tilslutning til konceptet om, at England skal være og er et ”multireligiøst og multikulturelt samfund”, der skal favne alle religioner – også økonomisk – ved at subsidiere de såkaldte ”faith-communities” (trosfællesskaber).
Politisk korrekthed og multikulti
Denne misforståede politiske overkorrekthed og dybt naive tro på, at (især) muslimske grupper ejer demokratisk sindelag, får som i Tower Hamlets og Birmingham voldsomt negative konsekvenser, når folk som Rahman vælges til lokale topposter: De har ikke samme samfundssind og inkluderende følelser som briterne: Tværtimod bruger de den nyvundne magt til at sørge for deres egne og marginalisere deres modstandere. Og i den proces, er der tydeligvis ingen fine fornemmelser for omgangen med offentlige midler.
På den baggrund kan det heller ikke overraske, at de muslimske skoler med alt hvad der hører til af kønsadskillelse, foragt for sekulær lovgivning og frihedsrettigheder, homofobi osv. stortrives i Tower Hamlets under Rahmans styre. Og det kan heller ikke komme bag på nogen, at Church of England skoler som Sir John Cass infiltreres af islamister. I forvejen udgør indvandrere med muslimsk baggrund 93% af skolens elevgrundlag.
Det mest overraskende er faktisk, at det tilsyneladende ikke er gået op for super-rektoren Haydn Evans, at hans skole de facto er blevet islamiseret og de vestlige værdier sat på porten. Haydn Evans udtalte således at han var ”Shell-shocked” over Ofsteds evaluering og skolens fald fra tinderne.
