Jeg læste Jussi Adler Olsens bog om “P” og blev rasende ved tanken om, hvor mange børn der bliver svigtet på grund af politisk korrekthed

Jussi Adler Olsen (Wikipedia)

“Kvinden i Buret” var en kæmpe succes. Nu er næste bog af forfatteren Jussi Adler-Olsen “Fasandræberne” filmatiseret og får snarligt premiere.

 

Tredie bog “Flaskepost fra P” er bestemt lige så hæsblæsende spændende som de forrige.

 

P” en religiøs sekt

Min første tanke omkring “P”et var henad afdelingen (afdeling psyk) her i Odense på Odense universitetshospital, som faktisk også benævnes i bog nummer to.
Skelettet i bogen er bygget op omkring religiøse sekter, og selvom “P” et er et navn, opfatter man dog hurtigt at disse sekter nok burde runde afdeling P en gang eller flere.

 

Helt naturligt indvies vi i, hvordan børn hjernevaskes systematisk og også hvordan nytilkomne indlemmes i det religiøse samfund. Der er flere forskellige omtalt, nogle af dem er Jehovas vidner og moder jord.

 

Børn skærmes og holdes væk fra det omgivende samfund, de skal ikke have noget at gøre med ikke-religiøse medmindre disse optages i samfundet.

 

Børnene straffes med ord, forbandelse og regulære tæsk, det er ikke sært at det kommer der slet ikke noget godt ud af, hvilket historien i bogen så videre handler om.

 

Man må ikke læse kulørte blade, se forkert tv, eller iøvrigt gøre noget af det, som børn flest gør hver dag.

 

I stedet for læres man op i de hellige skrifter og ofrer sig naturligt til det religiøse samfund.

 

Ægteskaber er helt styret af præsterne og forældrene.
Alt dette er jo ikke noget, vi ikke ved noget om. Det har vi hørt, læst og set film om. Sådan var det engang i den slags kredse, måske er det stadigvæk sådan nogle steder? Uhyggeligt og umenneskeligt er det.
Hvis vi “så lige centrifugerer hjernecellerne lidt” for nu at bruge en af personerne i bogens udtryk.

 

I andre sammenhænge er det nærmest forbudt at tale om disse ting

Hvorfor kan en forfatter skrive en hel bog omdrejende dette religiøse vanvid, når det er helt forbudt at nævne, at i visse muslimske kredse agerer man i lignende adfærd?

 

Læs også
Mission impossible? – et moderat syn på islam ud fra religiøse kilder

Arrangerede ægteskaber, forbud imod at omgive sig med det øvrige samfund, hjernevask og vold imod børn.

 

Det sidste var jeg selv vidne til, da en skoleleder på den daværende Humlehave skole i Odense sagde, at han “slet ikke orkede at lave alle de indberetninger” om børn, der var udsat for vold i hjemmet.

 

Man må jo tro, at det har været omfattende eller at han var usandsynlig doven, siden det var så uoverkommeligt.
Ingen forgøjler vel sig selv med at tro, at fordi noget sker i en familie, så er der tale om dem alle sammen, men det bliver altid der, debatten ender.

 

Resultatet bliver jo desværre, at børnene ikke får den fornødne hjælp fordi vi istedet for kaster med mudder efter hinanden.

 

Tæsk gør ondt, både på krop og sjæl og uanset hvem man er og hvor man kommer fra, det kan ingen ord eller mudderkastning gøre om på.
Men i stedet for at tale om disse indelukkede og tabubelagte emner, så er vi nået dertil, hvor en hel roman kan skrives uden problemer omkring samme emner, man må bare ikke nævne en bestemt religion, så er alt i orden.

 

Og børnene, de fik ikke hjælpen af samme grund.

 

 

venlig hilsen
Pernille Bendixen
Odense byråd
Børn og unge udvalget
Politisk ordfører for DF
40226029

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…