En gang imellem bliver man som politiker spurgt overordnet til, hvad det er for et Danmark, man egentlig ønsker sig. Ofte kan det være svært at svare helt konkret på den slags spørgsmål, da der er rigtig mange ting at vurdere. Er det et Danmark med større frihed? Større sikkerhed? Eller noget helt tredje? Det kan være svært at svare på.
Et spørgsmål jeg sjældent får, er dog det stik modsatte; nemlig hvad er det for et Danmark, jeg ikke ønsker? Her kan ofte svares mere konkret end på det første. For selvom vi har et dejligt land, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at der desværre er mange steder, hvor tingene ikke er lige så rosenrødt, som de store statistikker ellers viser.
Tingbjerg
Et af de steder jeg her tænker på, er Tingbjerg. I Tingbjerg finder man desværre ikke den optimisme og lykke, som eksisterer andre steder i landet. Det belastede boligområde er endnu en gang kommet i mediernes søgelys, da det er kommet frem, at der til trods for en faldende kriminalitet, stadigvæk er store problemer med unge bander, der gør livet utrygt for beboerne.
Den lokale præst i Tingbjerg, Ulrich Vogel, har ved flere lejligheder kritiseret myndigheder, såvel som de kriminelle. Der bliver simpelthen ikke gjort nok for at komme de unge uromagere til livs.
Og konsekvensen er til at tage at føle på. Indbrud, tyverier og voldsepisoder er alt sammen en del af hverdagen for områdets beboere. Og utrygheden på gaden og i hjemmet, er ikke det eneste der er under pres. Ytringsfriheden har mødt modstand, da både Ulrich Vogel og andre beboere har modtaget voldsomme trusler på livet, når de har udtalt sig kritisk om området, eller meldt åbenlyst kriminelle aktiviteter til politiet. En smadret rude i præstens arbejdsværelse er seneste kulmination.
Situationen er altså mere end uholdbar. Politi og myndigheder siger, de er til stede, men alligevel er det ikke nok til at dæmme op for de voldsomme aktiviteter, der udspiller sig i et af landets mest belastede boligområder.
Venstre vil værne om trygheden og friheden
Når helt fundamentale frihedsrettigheder på den måde krænkes i vores ellers fredelige land, kan vi som politikere ikke bare lade stå til. En af vores fornemste opgaver må være at komme den slags ulovligheder til livs, og sikre tryghed for alle landets borgere, uanset om bor i Taarbæk eller i Tingbjerg.
Derfor vil Venstre afsætte ekstra midler til at gøre Danmark til et trygt sted, navnlig i de steder, hvor traditionelle frihedsrettigheder trædes under fode. Vi kan simpelthen ikke stå model til den slags mafiametoder, der udspiller sig i nogle boligblokke. Beboere skal kunne færdes trygt på gaden, og ulovlige aktiviteter skal kunne anmeldes og efterforskes. Alt andet er ikke et moderne retssamfund som det danske, værdigt.
Det bringer mig naturligvis tilbage til spørgsmålet om, hvilket Danmark jeg ikke ønsker. Svaret ligger lige for. Jeg vil ikke have et land, hvor lovlydige borgere lægger under for totalitære kræfters dominans, og hvor ufred og knægtelse af almindelige rettigheder finder sted. Dem der gerne vil dette, må finde et andet sted at være.
Mads Rørvig, MF (V)
