Det, der føles godt, kan sagtens være noget rigtig skidt

ssi-schaefer

Det er ikke en selvfølge, at det der føles godt, vitterligt er godt.

 

I februar skulle giraffen Marius aflives i Københavns ZOO, og trods eksperters faglige begrundelser for aflivningen, rejste der sig en velment, men misforstået folkelig medfølelse for giraffen.

 

Kernekraft

Der er mange lignende eksempler på “feel-good”-folkestemninger, også nogle med større perspektiver og konsekvenser, hvor sagligheden ikke vinder, men hele debatten og desværre også beslutninger styres af nærmest religiøse fejlopfattelser af, hvad der er godt.

 

På energiområdet er anti-atomkraft bevægelserne siden 70’erne lykkedes med at overbevise befolkningen om, at a-kraft er farligere end andre energikilder. Dette til trods for, at de energiværker, der kører og bygges i for eksempel Sverige ikke har de ulemper som de gamle russiske værker havde.

 

Det oplagte alternativ til a-kraft har i alle årene været kulkraft, som bl.a. tegner sig for en væsentlig del af energiforsyningen i Danmark. Kulkraft som hvert år koster hundrede af liv i Danmark pga. luftforurening fra bl.a. polske værker. Det samme gør brændstofbilers partikeludledning, som med fordel kunne udskiftes med el-biler, hvis altså vi havde en renere el-produktion fra fx a-kraft.

 

Affaldshåndtering

En anden “feel-good”-sag er regeringens varslede ændring af affaldshåndteringen, så mere affald genbruges og mindre afbrændes. Sagen er bare den, at dette vil øge forureningen og samtidig undergrave de enorme investeringer, der er foretaget for at effektivisere affaldsforbrændingen i bl.a. København.

 

Skulle vi ikke starte med at blive enige om målene og så vælge de mest hensigtsmæssige løsninger for at nå dem. Vil vi have et fossiltfrit samfund i 2050, hvilket strategisk og miljømæssigt giver god mening. Så skal den danske energiproduktion og forskning heri være mere åben overfor de nyeste generationer af a-kraft, hvor tidligere ulemper ser ud til at være løst.

 

I kombination med en generel reduktion af energiforbruget og en minimering af køb-og-smid-væk kulturen kan Danmark tage førertrøjen på energiområdet og samtidig styrke dansk konkurrenceevne.

 

Giraffen blev aflivet, og fornuften vandt. Der skal nok sluges et par kameler, hvis de nærmest religiøse kræfter, der har drevet en del af den danske energipolitik de sidste 40 år skal begynde at tænke mere rationelt.

 

Læs også
Energirevolution med thorium er på vej i Holland! Hvad med Danmark?

Men håbet er som bekendt grønt, og dette kan dansk energipolitik ligeledes blive, hvis vi begynder at forholde os åbent til, hvilke løsninger der faktisk er de bedste for klima, miljø og konkurrenceevne. Lad os være rationelle og ikke lade “feel-good” få kontrollen over Danmarks fremtid.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…