”De kalder os hvide svin”

youtube

Frankrig har med sine tidligere kolonier og engagement i tredieverdenslande tidligt oplevet indvandringen i en større skala, end vi kender i Danmark. Af landets 65 millioner indbyggere menes over 6 millioner at være muslimer, der fortrinsvist har bosat sig i forstædernes store boligkomplekser.

 

Den 35-årige historiker Gérald Pichon, der i en årrække har boet i sådanne boligområder, beskriver i bogen Hvide svin! hvordan dette nye Frankrig opleves af den oprindelige befolkning.

 

Kriminalitetens gerningsmænd

Ifølge den franske undersøgelseskommission vedrørende ungdomskriminalitet er der en overkriminalitet blandt unge med indvandrerbaggrund, især fra de nordafrikanske Maghreb-lande.

 

 

Kommissær Lucienne Bui Trong fra det franske efterretningsvæsen har ud fra studier af volden i byer anført, at 85% af gerningsmændene stammer fra Maghreb-landene.

 

Ofrene for vold, voldtægter, pengeafpresninger og bilafbrændinger er fortrinsvist hvide, fortæller stifteren af SOS Racisme, Julien Dray.

 

Der findes et udtalt had imod den oprindelige franske befolkning, der anses for at være tidligere kolonisatorer, slavehandlere og racister, og ifølge efterretningsvæsenet findes den anti-franske racisme overalt i landet – navnlig i 800 udsatte boligområder, hvor der bor ialt 1,8 millioner mennesker.

 

Ved kortlægningen af udsatte boligområder har man opstillet otte kriterier, heriblandt om der er anti-vestlig graffiti, og om det er vanskeligt at få oprindelige franskmænd til at bosætte sig i området. Franskmænd i disse områder føler sig utrygge og flygter derfra.

 

Ydmygelse af franskmænd

Når franskmænd bliver bestjålet af indvandrere, er der oftest ikke tale om berigelseskriminalitet, der sker af sociale årsager, sådan som fornægtere af den anti-hvide racisme mener.

 

Det er ikke offerets smartphone eller mærketøj, som gerningsmanden går efter. Det er ydmygelsen af offeret, der motiverer gerningsmanden, når han udviser sin dominansadfærd.

Læs også
Den tyrkiske fartbølle, der kørte 9-årig ihjel, havde ikke kørekort

 

Ydmygelsen af et folk er særlig effektfuld, når man voldtager dets kvinder.

 

Der er siden begyndelsen af 1990’erne sket en kraftig stigning i antallet af gruppevoldtægter, hvoraf mange har været af grov karakter. De franske piger føler sig utrygge i de indvandrertætte boligområder. Når de går ud, kan de blive trængt op i en krog og befamlet, de kan blive “tjenestepiger”, og mindreårige piger kan blive voldtaget af mindreårige.

 

Da de ikke bliver beskyttet af deres landsmænd, vælger flere at konvertere til islam for ikke længere at leve i frygt. Kun herved opnår de respekt fra dem, der hænger ud i ejendommens indgangsparti. Pigen Laëtitia har eksempelvis i en TF1 nyhedsudsendelse beskrevet, at hun som fransk pige er et let offer, og at hun frygter at blive offer for en gruppevoldtægt. Hun ville ønske, at hun havde været fra Maghreb-landene og havde en storebror, så hun kunne få respekt.

 

 

Et andet udtryk for det anti-hvide had ses af, hvilke trosretningers gravsteder, der bliver vanhelliget. Blandt 144 gravsteder, der blev vanhelliget i 2007, var 130 kristne, 9 muslimske og 5 jødiske.

 

Ofrenes tavshed

Den anti-hvide racismes ofre bagatelliserer ofte hændelsen eller benægter ligefrem det skete.

Læs også
Hvert femte barn, der fødes i Frankrig, får et arabisk/muslimsk navn

 

Dette skyldes blandt andet en indgroet vestlig skyldfølelse (pga. slaveri, kolonisering, folkemord etc.) over for folk fra tredieverdenslande, som medier og undervisningssystemet har indpodet i franskmændene.

 

Mange tier af frygt for at at fremme racisters sag, ligesom man frygter selv at blive betragtet som en racist, hvis man fortæller, at gerningsmanden var af anden etnisk herkomst. Fortæller man alligevel om det skete, kan man blive mødt med spørgsmålet, hvad man da havde gjort for at provokere den anden. Man ønsker ikke at høre om hændelsen, da den ubekvemt modsiger fortællingen om den hvide racist og de ikke-europæiske ofre.

 

Det indoktrinerede vestlige selvhad fører til et svigt over for de hvide racismeofre, og vores manglende selvrespekt giver næring til indvandreres had og disrespekt for vesterlændinge.

 

Diskrimination i skolen

Skolelærerne er mere overbærende og giver højere karakterer til ikke-vestlige indvandrere.

 

Dette sker blandt andet, fordi de mener, at disse elever er dårligere stillet. De er desuden bange for at blive beskyldt for at være racister, og de frygter elevernes voldspotentiale. Disse elevers etniske sammenhold giver dem en styrke, som de franske elever, der som individualister ikke på samme vis tilhører en gruppe, der kan beskytte dem, ikke har. De føler sig kuet af indvandrernes dominansadfærd.

 

Læs også
Islam har gjort de politisk korrekte positive over for religion – selv i det verdslige Frankrig

 

Pensum ændres for at reflektere den nye elevsammensætning. I historieundervisningen nedtoner man således den franske historie og hører mere om den afrikanske historie.

 

Ifølge chefredaktør på Historia Patricia Crété er skolesystemet “nedgørende: Det er blevet politisk ukorrekt at fortælle i en skoleklasse, at gallerne er vores forfædre!”.

 

Det faglige niveau sænkes: Ministeren for de videregående uddannelser Valérie Pécresse opfordrede i 2010 de højere læreanstalter til en grundlæggende revurdering af deres eksamenskrav for at åbne for adgangen for børn af ikke-europæiske indvandrere.

 

Agitation for en etnisk opblanding

Fra kommerciel side ønsker man et etnisk opblandet globaliseret samfund med høj købekraft.

 

De store pladeselskaber udgiver musik, der undergraver den franske nationalfølelse. Til de oprindelige franskmænd udgiver pladeselskaberne typisk rockmusik, der nedgør deres land og landsmænd.

 

Læs også
Macrons stærkt omstridte livvagt, Benalla, er nu fængslet for dokumentfalsk

Til afrikanske og arabiske indvandrere udgiver de typisk rapmusik, der omhandler vold, mandschauvinisme, frisind og racemæssige emner. Der agiteres for etnisk opblanding med sangtitler som Mélangez-vous (Bland jer), Métisse (Af blandet etnicitet), Les crayons de couleurs (Farveblyanterne), Colore des Innocents (De uskyldiges farve) og Elle sort qu’avec des Blacks (Hun går kun ud med sorte).

 

Også fra politisk side ønsker man et etnisk opblandet samfund for derved at forhindre etniske konflikter. Man ønsker at blive morgendagens driftige Brasilien og vil i første omgang bearbejde den oprindelige befolkning, der bevidstgøres om Vestens dårlige samvittighed og vores rolle som verdensborgere.

 

Under en tale for lige muligheder og mangfoldighed i 2008 fremførte Nicolas Sarkozy vigtigheden af, at racerne blandes, idet “indavl altid har medført kulturers og samfunds undergang”. I sin bog Témoignage (Vidnesbyrd) skriver Sarkozy, at han vil skabe eftertidens Frankrig, hvor udtrykket “oprindelig franskmand” er forsvundet.

 

Vestens dårlige samvittighed er fatal

I lighed med andre europæiske befolkninger føler den oprindelige franske befolkning sig trængt fra flere sider. Vi må frigøre os fra Vestens dårlige samvittighed ved igen at tilegne os vores historiske, kulturelle, traditionsmæssige og territoriale identitet, lige som vi må styrke vores indbyrdes solidaritet og fællesskabsfølelse. Kun derved kan vi finde mod og styrke til at møde fremtidens udfordringer.

 

Gérald Pichons bog Hvide svin! kan købes her for 129 kr.

 

Læs også
Strasbourg-terroristen Cherif Chakatt dræbt under skudveksling med politiet – han var en af vores soldater, hævder Islamisk Stat nu
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…