Nu står de ansvarlige på SE OG HØR afklædte i al deres lurvethed

SE OG HØR-skandalen står nu i fuldt flor. Alle forsøg fra de involverede på at tale udenom, glide af og benægte er i opløsning. Ikke mindst takket være en fortjenstfuld journalistisk indsats fra BT.

 

Det står klart, at SE OG HØR i hvert fald over to år løbende brugte en it-operatør med adgang til det daværende PBS – nu Nets – til at hente fortrolige personlige oplysninger om kendte og kongeliges færden. Det skete ved at følge deres brug af kreditkortet.

 

På den måde kunne bladet gang på gang bringe historier, som ingen andre kendte til.

 

Det skete vel at mærke ikke med et eller andet ædelt moralsk formål. Der var ikke tale om afsløringer, som kunne begrundes i samfundets interesse i at få afdækket magtmisbrug og lignende. Noget sådant kunne have tjent som en klart formildende eller ligefrem frikendende omstændighed.

 

Men her var der tale om rent og skært misbrug af information og krænkelse af privatlivets fred for at kunne bringe sladder til torvs og høste prestige og penge på det.

 

Nu står de ansvarlige på SE OG HØR afklædte i al deres lurvethed.

 

De involverede

Skandalen blev sat i bevægelse af romanen ”Livet, det forbandede”, som er udgivet af en tidligere SE OG HØR-journalist, Ken B Rasmussen. Gradvis er det så kommet frem, hvor meget af denne roman, der bygger på faktisk forhold.

 

BT har offentliggjort mails, som klart viser, at SE og HØR systematisk gjorde brug af systemoperatøren og hen ad vejen fodrede ham med nye navne, som han skulle hente oplysninger på.

 

Mindst 14 medarbejdere på bladet var vidende om denne trafik. De to chefredaktører Henrik Qvortrup og Kim Henningsen var efter alt at dømme fuldt informerede og måske endda aktivt deltagende i at fodre systemoperatøren med opgaver.

 

Det står foreløbig uklart, hvad Pål Thore Krosby, administrerende direktør for Aller Media, vidste. Men skal man tro Ken B Rasmussens roman, kendte han til, hvad der foregik.

Læs også
Video fra Sverige: Muslimske piger tvinges til at gå ind bagerst i bussen, drengene skal have de forreste pladser

 

Så nu har Danmark fået sin egen lidt mindre version af den kæmpeskandale, som i Storbritannien fældede avisen News of the World. Den britiske avis blev taget i brug af uhyrlige, til tider direkte svinske metoder for at fremskaffe sensationelle nyheder.

 

Kynismen

SE OG HØR’s brug af den skruppelløse it-mand bygger på en blanding af kynisme og naivitet.

 

Kynismen giver sig selv. Bladets praksis var udtryk for en komplet ligegyldighed over for alle normale moralbegreber. Den slags ragede redaktionen en fjer. Det drejede sig om at være foran alle andre, koste hvad det ville. Hensigten helligede midlet, og så var den ikke længere.

 

Det bemærkelsesværdige er, at denne kynisme tilsyneladende blev taget for fuldstændig givet i miljøet.

 

Ganske mange journalister på SE OG HØR kendte jo til brugen af it-manden. Men ingen så ud til at bekymre sig om, at nogen kunne finde på at sladre. Man gik ud fra, at alle blot tog den slags metoder for givet, og at det var udelukket, at nogen ville gå ud med deres viden ud fra en moralsk forargelse. Man var vel ”professionel”.

 

Læs også
SIDSTE NYT: Den formodede gerningsmand til terrorangreb på seks franske soldater er blevet skudt i sin mørke BMW og anholdt

Det var helt igennem OK at bruge den slags metoder, bare man overholdt én regel: Undgå at blive opdaget!

 

Denne form for kynisme hører i stigende grad tiden til. Moralsk integritet begynder at blive en mangelvare. Det er en udbredt opfattelse, at det er vigtigere at vinde og være kendt end at kunne være sig selv bekendt, moralsk set.

 

På SE OG HØR gad man bare ikke det med moral.

 

Naiviteten

Men denne kynisme er parret med en naivitet, som også er tidstypisk.

 

Stadig oftere ser man folk opføre sig, som om det, de laver, bare er noget, de leger. Ungdommelige politikere løber for eksempel rundt på Christiansborg og leger politik. Journalister leger ”hold-kæft-hvor-tager-vi-fusen-på-de-kendte-og-kongelige”.

 

Denne attitude er produktet af et samfund, hvor det, man gør, ofte er uden konsekvenser. I skolen har det for eksempel ikke de store konsekvenser at larme i timerne eller lade være med at lave lektier.

Læs også
Skandale: 50 familier i indvandrerghettoen Tingbjerg modtager hver for 600.000 kroner i sociale ydelser om året

 

Sådan får man indarbejdet den opfattelse, at man ikke behøver at vise ansvar og alvor – for slet ikke at tale om dårlig samvittighed. Når man dummer sig eller forbryder sig forventer man, at det er ret konsekvensløst. ”Det er bare noget, vi leger”.

 

It-manden og personer på SE OG HØR har formentlig begået noget kriminelt. Men de har optrådt, som om den tanke ikke rigtig er faldet dem ind. De har taget for givet, at der ikke lå nogen straf og ventede på dem.

 

Herregud, den slags metoder brugte man på SE OG HØR, og når man ikke længere synes, at det er sjovt, kan man jo bare glemme det igen og gå videre til andre udfordringer i karrieren.

 

Qvortrup skal holde foredrag – nej, hvor spændende

En lille detalje illustrerer denne naivitet og mangel på alvor:

 

I aften skal Henrik Qvortrup holde et længe planlagt foredrag i Kulturhuset i Svendborg. Vil det blive aflyst på grund af de belastende informationer, der er kommet frem om manden? Nej, da, hvor dumt kan man spørge!

 

Læs også
Et aktuelt eksempel demonstrerer, hvordan de etablerede medier producerer falske nyheder på stribe

Arrangøren af mødet er begejstret (BT). Nu er der udsigt til fulde huse. Qvortrup er blevet verdensberømt i Danmark på det her. Måske er det ekstra kildrende, at han kan gå hen og ende i fængsel.

 

Legen er slut

For fængselsstraffe er jo en mulig udgang på det hele for flere af de involverede. Der kan være tale om brud på flere straffelovsbestemmelser, der vurderes som så alvorlige, at det ender dér.

 

Lurvet adfærd kan faktisk have en høj pris. Legen er slut.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…