Danmark skal tilvælge kampen mod international kriminalitet

I 1992 valgte vi danskere at stemme nej til Maastricht-traktaten. En del bekymringer gik dengang på det europæiske politisamarbejde – man frygtede de føderale undertoner, og man frygtede et europæisk FBI, der kunne handle uden om den danske politimyndighed. Frygten resulterede i, at danskerne indførte retsforbeholdet.

 

Europol i fare for Danmark
I dag ved vi, at frygten er blevet gjort til skamme. Europol, den fælles europæiske politimyndighed, har ikke kompetence til at arbejde uden om det nationale politi. Men det er omvendt på tide at genoverveje, om det 21 år gamle forbehold passer til de problemer, som Danmark står overfor i dag.

 

Med retsforbeholdet risikerer Danmark at ryge ud af Europol, når samarbejdet skal fornyes i løbet af et års tid, fordi forbeholdet netop betyder, at Danmark kun kan deltage i mellemstatsligt samarbejde inden for retsområdet.

 

Det er rigtigt, at Danmark har nydt godt af dette forbehold på en lang række områder, herunder asyl og indvandring. Men forbeholdet har dog også været et bureaukratisk bøvl, når de andre EU-lande har vedtaget fornuftige foranstaltninger, som Danmark har haft interesse i at tilslutte sig. Så har danske ministre været nødt til at forhandle særaftaler for at blive en del af samarbejdet.

 

Kriminaliteten ændrer karakter
Med Lissabon-traktaten fra 2009 har EU’s retslige samarbejde ændret sig. Konkret betyder det, at Danmark skal forhandle særaftaler, hver eneste gang vi ønsker at være med. Med andre ord har retsforbeholdet gjort Danmark til klassens besværlige barn, der skal have særbehandling af idrætslæreren i fodboldkampen. Nu er spillereglerne blevet forandret, så vi i langt højere grad end tidligere er sat på bænken.

 

Samtidig har kriminaliteten ændret karakter. Som jeg har beskrevet i mine tidligere indlæg, er det ikke længere den enlige lommetyv, som vi skal frygte. Det er den organiserede kriminalitet med indbrudsbander og narkosmuglere, der nu forstyrrer den danske tryghed. Selvom det danske politi gør en vældig indsats, kan det ikke komme disse trusler til livs uden at spille sammen med vore europæiske klassekammerater, der er udsat for de samme problemer.

 

Derfor er det på tide at ændre det danske retsforbehold. Vi skal ikke uden videre droppe forbeholdet, da det kan have skadelig virkning på indvandringen til Danmark. Derimod skal vi arbejde for at få en tilvalgsmodel. Hermed vil Danmark kunne beslutte fra sag til sag, om vi ønsker at deltage.

 

Danmark tilbage i kampen
Det betyder, at Danmark kan deltage fuldt og helt i EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender, når regeringen og Folketinget ønsker det. Dermed kan vi i langt højere grad placere os på den europæiske spillebane frem for at være sat på sidelinjen fra kampens første fløjt. En tilvalgsmodel vil give os mulighed for at deltage fuldt ud i Europol, som er den eneste samarbejdende instans i Europa, der kan efterforske grænseoverskridende kriminalitet på tværs af EU. Tilvalgsmodellen kan dermed blive den chance, som Danmark ikke må misse i kampen mod international kriminalitet.

 

Det danske retsforbehold er utidssvarende. Det har haft negative konsekvenser for Danmarks deltagelse i de fælles europæiske regler på området, og det afhjælper ikke de trusler, som vi står over for i dag. Tilvalgsmodellen kan være den løsning, der bringer Danmark tilbage i kampen mod den internationalt organiserede kriminalitet.

 

Det er en chance, vi ikke kan lade gå fra os, hvis vi vil genskabe trygheden i Danmark.

 

Bendt Bendtsen er medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat for Det Konservative Folkeparti

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…