Danmark på vej mod svenske tilstande – 100 asylansøgere på én dag

Collage: Asger Bonnevie
Folk checkar in på Arlanda

Danmark er nu godt på vej mod svenske forhold. Alene i tirsdags søgte 100 personer ifølge Københavns Politi asyl i Danmark, skriver BT.

 

Ansøgerne kommer primært fra Syrien og den østafrikanske stat Eritrea, og ifølge vagtchef Claus Rønnegaard, Københavns Politi, kommer der nu hver dag et stigende antal.

 

”Vi er af og til oppe på store tal, men ikke så mange som i dag (tirsdag med 100 asylansøgere, red.). Der kommer flere og flere og antallet er øget i løbet af sommeren,” siger Claus Rønnegaard til Berlingskes Nyhedsbureau.

 

Asyl skal gøres tidsbegrænset

Samtidig med, at et uoverskueligt antal asylansøgere nu søger mod Danmark, kommer Dansk Folkeparti nu med sit eget forslag til, hvordan Danmarks fremtidige asylpolitik bør se ud.

 

Perioden for asyl skal gøres tidsbegrænset. Således fastslår Dansk Folkeparti, at dem, der får asyl, udelukkende skal have en midlertidig opholdstilladelse, der udløber efter halvandet år.

 

Derefter skal der på ny søges om asyl, og kan ansøgningen derefter ikke imødekommes, skal vedkommende sendes hjem.

 

Samtidig skal det gøres vanskeligere for flygtninge at få permanent ophold og dermed statsborgerskab i Danmark.

Desuden skal myndighederne ifølge Dansk Folkeparti pålægges at gennemgå opholdsgrundlaget for de flygtninge, der har været i Danmark i op til ti år for at se, om forholdene i deres hjemlande har ændret sig i en sådan grad, at de ikke længere kan påberåbe sig asyl.

 

Dansk Flygtningehjælp skal ikke længere være med

I sit oplæg fastslår DF desuden, at Dansk Flygtningehjælp er en interesseorganisation for flygtninge og derfor skal udtræde af Flygtningenævnet.

 

Samtidig ser Dansk Folkeparti helst, at Flygtningenævnet nedlægges. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal nævnet stækkes, således at det ikke mere egenhændigt kan ændre dansk asylpolitik, men skal underkastes enten et politisk udvalg eller en minister.

Læs også
Inger Støjberg vraget – både Venstre og Socialdemokratiet glider nu væk fra den stramme udlændingepolitik

 

Det var således Flygtningenævnet, der i september sidste år ændrede asylreglerne således, at syrere fra bestemte områder af Syrien efter svensk forbillede nu automatisk får tildelt asyl, uden at deres forhold forinden er blevet undersøgt.

 

Det skete hen over hovedet på regering og Folketing og er årsag til, at syriske flygtninge nu strømmer ind i Danmark, hvor de økonomiske forhold for asylansøgere samtidig er optimale.

 

Ingen kontanthjælp og ingen børnecheck

På det økonomiske område, som virker tiltrækkende for asylansøgere, hedder det kort og godt: ”Ingen kontanthjælp fra dag ét og ingen børnecheck fra dag ét.”

 

Asylsystemet skal omlægges til hjælp i nærområderne

Ifølge forslaget fra Dansk Folkeparti skal der på kort sigt nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan adgangen til asyl i Danmark kan begrænses.

 

På langt sigt ønsker Dansk Folkeparti, at Danmark omlægger hele sit asylsystem. Det skal ske ved, at Danmark opretter og driver asylcentre i nærområderne, således at der ikke længere gives asyl i Danmark. I sit finanslovsudspil har partiet afsat 100 millioner kroner, der alene skal bruges til at starte initiativet op på.

Læs også
Dansk Folkeparti opruster: Udvalg, der skal skærpe partiets nationalkonservative profil med Martin Henriksen som formand

 

Martin Henriksen (DF): Nødvendigt med markante stramninger

I en kommentar til Den Korte Avis understreger Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, at det er nødvendigt med markante stramninger af hensyn til den danske sammenhængskraft.

 

”Når vi kommer med udspillet, så er det for at signalere til regeringen og de øvrige partier, at det er nødvendigt med markante stramninger i asyl- og udlændingepolitikken. Danmark kan ikke holde til, at der kommer så mange mennesker fra lande, som både geografisk og kulturelt ligger meget langt væk fra den vestlige kulturkreds,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis.

 

Han understreger, at der er tale om et af de områder, som Dansk Folkeparti vil prioritere højt over for en ny regering, hvis flertallet skifter efter et folketingsvalg:

 

”Det her er meget vigtigt for Dansk Folkeparti, ja faktisk er det afgørende for, at vi kan holde sammen på vores land. Jeg frygter, at vi først får gjort noget ved det, hvis der kommer et nyt flertal,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis.

 

Så tag dog fat i Karen Hækkerup

Samtidig med, at Dansk Folkeparti satser på, at en eventuel ny regerings efter et folketingsvalg vil rette op på forholdene på flygtninge- og asylområdet, finder han det ”trist”, at der skal ventes så længe:

Læs også
TV2 gik over stregen i forhold til Dansk Folkeparti, men trækker nu tilsyneladende i land

 

”Det er rigtigt trist, for der er brug for handling nu. Derfor håber jeg også, sikkert lidt naivt, at der er nogle kræfter internt i regeringen, som forstår nødvendigheden af at handle og forsøger at presse Karen Hækkerup (justitsminister (S)) med ansvar for flygtninge- og asylpolitikken, red.) til at reagere nu,” understreger Martin Henriksen og fortsætter:

 

”Det, vi ser nu, er en regering, der har mistet kontrollen. Det her sejler ganske enkelt, og det er mig ubegribeligt, at regeringen ikke kan tage det alvorligt,” siger Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, til Den Korte Avis.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…