Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er kommet i problemer, fordi hun har givet Folketinget fejlagtige oplysninger om et forsøgsprojekt i 22 kommuner. Det drejer sig om det såkaldte ”tilbage til arbejdet”-projekt (TTA-projektet).
Når dette vækker stor opsigt, er det, fordi Mette Frederiksen gav projektet en central rolle i argumenterne for flere af regeringens store reformer: førtidspension, fleksjob og sygedagpenge.
I forsøgsprojektet afprøvede man, hvilken effekt det havde, hvis man blandt andet brugte såkaldt tværfaglige team af læger, psykologer og sagsbehandlere til at få sygemeldte hurtigere tilbage i job.
Denne tidlige tværfaglige indsats var en kongstanke hos Mette Frederiksen, og derfor havde hun en stærk interesse i at kunne sige, at forsøgsprojektet bekræftede den.
Men det fik hende til at gøre vold på virkeligheden. Hendes påstand om, at projektets resultater underbyggede regeringens linje var klart misvisende.
Det er en alvorlig sag, når en minister vildleder Folketinget – især da, når det sker med det formål at opnå støtte til regeringens reformer. Den slags strider mod ministeransvarlighedsloven, som allerede har fældet flere af Mette Frederiksens ministerkolleger eller indbragt dem en næse.
Derfor er der nu stor travlhed i rød blok med at bagatellisere og bortforklare forløbet.
Erstattede den rigtige konklusion med en anden
Jyllands-Posten har afdækket, at Mette Frederiksen to gange fortalte Folketinget følgende:
”En af forsøgets hovedkonklusioner er, at en tidlig indsats bidrager til at reducere længden af sygefraværet.”
Dette fastholdt hun selv efter, at seks overlæger havde protesteret mod hendes brug af rapporten.
De protesterede netop, fordi hendes påstande om rapportens konklusioner var forkerte. I rapportens konklusioner stod der tværtimod, at ”resultatet på tværs af alle kommuner er en effekt på sygefraværet, der er tæt på nul”.
En af de kritiske overlæger, Johan Hviid Andersen, var lige så klar i mælet over for Jyllands-Posten:
”Konklusionen er, at der ikke er nogen effekt. Man (Mette Frederiksen, red.) bruger ikke-eksisterende resultater som baggrund for at udrulle dyre løsninger uden at vide, om de virker.”
En uskyldig lille svipser?
Så alt tyder på, at Mette Frederiksen gav Folketinget misvisende oplysninger i forsøget på at fremme sin politiske sag.
Hun og hendes fælles i rød blok vil da heller ikke hævde, at hun gav Folketinget en tilfredsstillende orientering. I stedet søger de at gøre hendes vildledning til en lille uskyldig svipser.
Mette Frederiksen beklager selv, at hun kom til at udtrykke sig ”upræcist”. Men hendes svar til Folketinget var ikke upræcise, de var simpelt hen forkerte.
Første argument
I rød blok bruger man tre argumenter i forsvaret for Mette Frederiksen:
Første argument: Hendes oplysninger om forsøgsprojektets resultater var sådan set ikke fejlagtige. Men de gjaldt kun for fem af de 22 kommuner i projektet, hvor der var en positiv effekt.
Men når man refererer en undersøgelse, kan man selvfølgelig ikke tage en lille del af den og hævde, at den er dækkende, når den rent faktisk ikke er det.
Ingen ville jo drømme om at sige, at Socialdemokraterne klarede sig godt i den seneste meningsmåling, hvis det kun var tilfældet i enkelte områder af landet.
Andet argument
Andet argument: På et tidligt tidspunkt gav Mette Frederiksen faktisk et præcist billede af rapportens konklusioner. Men desværre røg nogen af nuancerne ud i senere svar.
Men den holder ikke. Mette Frederiksen slog oprindelig blot fast, at ”der er spredning i resultaterne, og at nogle kommuner har haft en negativ effekt”. Dermed skjulte hun, at rapportens samlede konklusion for projektet var, at effekten var tæt på nul. Det er en ganske anden snak.
Tredje argument
Tredje argument: Det var ikke helt korrekt, når Mette Frederiksen sagde: ”En af forsøgets hovedkonklusioner er, at en tidlig indsats bidrager til at reducere længden af sygefraværet.” Hun burde have sagt, at … en tidlig indsats ”kan bidrage” … i stedet for ”bidrager”.
Men det er hen i vejret. Selv om Mette Frederiksen havde sagt ”kan bidrage”, var det, hun sagde om forsøgets konklusioner, stadig lodret forkert. Som sagt lød konklusionen, at effekten var tæt på nul! En konklusion, som passede regeringen særdeles dårligt.
Ministeransvarlighedsloven
Kun på ét punkt, kan man sige, at forsvaret for Mette Frederiksen har en lille pointe: Den fulde rapport på 300 sider var tilgængelig for folketingsmedlemmerne, så de havde trods alt muligheden for selv at hente de korrekte oplysninger.
Men det ændrer ikke ved, at folketingsmedlemmer skal kunne stole på de oplysninger, ministeren giver.
Hvis ministeren giver ”urigtige eller vildledende oplysninger” eller ”fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen”, handler hun i strid med ministeransvarlighedsloven.
Støttestrømper
Det kan dog meget vel ende med, at Mette Frederiksen slipper nådigt ud af forløbet.
Enhedslisten, der sprang op som løver, slår nu sagen hen som uvæsentlig. Partiet er ved at blive fast leverandør af støttestrømper til ministre, der er i fare for at falde. Begrebet støtteparti har dermed fået en ny mening.
Samtidig har store dele af medierne købt Mette Frederiksens version om, at hun blot udtrykte sig ”upræcist”. Man følger i vidt omfang rød bloks forklaringer om, at det er ”en storm i et glas vand”, og at hun bare skulle have husket at bruge det lille ord ”kan” (”kan bidrage”).
Men der er sådan set ikke så meget at rafle om: Mette Frederiksen vildledte Folketinget.
