Britiske togpassagerer får nu uddelt løbesedler om, hvad de skal gøre ved et terrorangreb på en station

Twitter

Det gav nok et sæt i mange af Storbritanniens seks millioner togpassagerer, da de tirsdag fik stukket en meget iøjnefaldende løbeseddel i hånden på stationen.

 

Hen over tre billeder af opskræmte mennesker stod der med store bogstaver: RUN – HIDE – TELL (LØB – SKJUL DIG – GIV BESKED).

 

Løbesedlen havde overskriften: STAY SAFE (FORBLIV SIKKER). Ved siden af billederne stod følgende tekst:

 

”Hvis du hører skud eller et væbnet angreb, så forlad området på en sikker måde, hvis du kan. Hvis det bringer dig i større fare, skal du i stedet finde et sikkert sted at gå i dækning. LAV EN PLAN NU OG FORBLIV SIKKER.”

 

Facebook

Denne løbeseddel siger alt om, hvor alvorligt de britiske myndigheder tager truslen om islamisk terror. Den britiske regering understreger, at denne trussel er ”større end nogen sinde” med Islamisk Stats fremmarch.

 

Anti-terror uge

Kampagnen med løbesedlerne gik i gang op til, at indenrigsminister Theresa May fremlagde en omfattende pakke af initiativer, der skal håndtere truslen fra islamiske ekstremister i Storbritannien og britiske hellige krigere, der vender hjem.

 

Løbesedlerne er en del af, hvad man kalder en ”anti-terror uge”, der skal højne befolkningens bevidsthed om truslen.

 

Man frygter, at terrorister vil skyde vildt om sig eller smide bomber på overfyldte stationer. Islamisk Stat har jo opfordret deres tilhængere til at lave den slags uvarslede drab på tilfældige personer i det offentlige rum.

 

Men kampagnen på stationerne skal ikke kun hjælpe folk til at reagere rigtigt, når terroristerne har slået til. Den skal også opfordre togpassagererne til at holde øje med alle tegn på noget mistænkeligt.

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

For nylig blev en mand faktisk dømt for terror, efter at en medpassager i toget havde spottet, at han søgte information om, hvordan man laver en bombe.

 

”Meget betydelig fare”

I forbindelse med de nye lovforslag sagde indenrigsminister May: ”Vi står midt i en generations kamp mod en dødbringende terroristisk ideologi (…) denne lovgivning vil hjælpe med at holde os sikre i en tid præget af meget betydelig fare.” (Daily Mail)

 

Siden det store terrorangreb i London den 7.7. 2005, hvor 52 mennesker blev dræbt af bomber, har man afsløret og afbrudt omkring 40 terrorplaner i Storbritannien.

 

Ifølge Theresa May har disse planer blandt andet drejet sig om vilde geværangreb på gaden, bombesprængning af børsen i London, nedskydning af fly, mord på en britisk ambassadør og attentater mod soldater.

 

Det er med denne viden i baghovedet, at myndighederne retter deres indtrængende appel til togpassagererne om at være på vagt og parate til at reagere, hvis terroristerne slår til.

 

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

Herhjemme får borgerne ingen besked

I Storbritannien kommunikerer regeringen altså meget tydeligt og med stærke budskaber til borgerne om truslen. Der er da også kritikere, der mener, at der er for megen skræmmekampagne i det.

 

Det er der til gengæld absolut ikke i Danmark. Tværtimod. Regeringen og myndighederne i øvrigt henvender sig stort set ikke til borgerne om den nye terrortrussel.

 

Skulle der komme et angreb, vil befolkningen være temmelig uforberedt. Så må man jo bare bede til, at det ikke sker.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…