Blodige drabsmåneder: Antal drab i årets første fire måneder ligger langt over sidste år

Politiet

I årets første fire måneder er der blevet begået i alt 15 drab. Det er et meget højt tal, når man sammenligner med sidste år, hvor der blev begået 35 drab i Danmark.

 

Af de 15 drab i år har de 11 krævet eftersøgning af en eller flere gerningsmænd. For de øvrige fire gælder, at to af drabsofrene var et ægtepar, hvor den ene havde skudt den anden og derpå begået selvmord. Det tredje drab var et medlidenhedsdrab, medens det fjerde offer var en mand, Muammer Arslan, som døde på hospitalet efter at være blevet ramt af skud fra politiet.

 

Alene i april måned er der således indtil nu blevet begået i alt fire drab, der har krævet politiets efterforskning, hvilket er det dobbelte af antallet af efterforskningsdrab i gennemsnittet for årets første tre måneder.

 

Somalisk flygtning var på ferie i Somalia, da hans kone blev dræbt

Det seneste drab i april blev begået onsdag den 16., hvor en 42-årig somalisk kvinde blev dolket ihjel af sin 20-årige søn, Fuad Mohamed.

 

Drabet fandt sted i familiens lejlighed i Gladsaxe for øjnene af nogle af hans i alt fem søskende. Umiddelbart efter flygtede Fuad Mohamed til fods og forsvandt sporløst.

 

Han blev allerede samme dags aften efterlyst med foto af Københavns Vestegns Politi, og blev dagen efter, torsdag den 17., genkendt i Aarhus og anholdt uden dramatik.

 

Efterlyser to mænd efter drab i Mørkhøj

Lørdag den 12. april om aftenen ved cirka 19-tiden blev den 21-årige Ozan Özcan ramt af et enkelt skud. Han var passager i en bil, der holdt i krydset ved hjørnet af Rybjerg Allé og Maj Allé i Mørkhøj, der ligger i Gladsaxe Kommune.

 

Hans to kammerater i bilen forsøgte førstehjælp, medens de i hast kørte ham til Herlev Sygehus, hvor han kort efter ankomsten blev erklæret for død.

 

Københavns Vestegns Politi beder nu offentligheden om hjælp og efterlyser den 29-årige Morten Hymøller Jensen fra Brønshøj og den 30-årige Kasim Ali Malik fra Gladsaxe.

 

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

Advarsel: De kan være bevæbnede

De sættes begge i forbindelse med drabet, og Københavns Vestegns Politi advarer:

 

”Ser man dem, skal man ikke gribe ind. Jeg kan ikke udelukke, at de kan være bevæbnede. Observér kun og ring straks 114 til nærmeste politi,” understreger viceinspektør Charlotte Skovby, som opfordrer de to efterlyste til selv at henvende sig til nærmeste politi eller kontakte efterforskerne på mobil 7258 0630.

 

Morten Hymøller Jensen er dansk, 29 år, cirka 175 centimeter høj og almindelig af bygning. Han er enten skaldet eller har et meget kortklippet hår og tatoveringer ved hals, nakke, begge arme og hænder.

 

Kasim Ali Malik er af pakistansk oprindelse, 30 år, 193 centimeter høj og almindelig til muskuløs af bygning. Han er kronraget eller har kort sort hår og brune øjne.

 

Københavns Vestegns Politi kan døgnet rundt kontaktes på telefon 4386 1448.

 

Dræbt af to knivstik i brystet og ét i halsen

Læs også
Irakisk migrant dræbte sin samleverske, fordi hun sagde, at han ikke havde hår på brystet

Tirsdag den 8. april var gerningsstedet Teglporten i Birkerød, hvor en 68-årig mand om aftenen kørt før midnat af politiet var blevet fundet død i sin lejlighed.

 

Nordsjællands Politi var dukket op som følge af en telefonisk anmeldelse, og anholdt straks efter ankomsten en 44-årig mand, der opholdt sig i lejligheden, og sigtede ham for drabet.

 

Cirka tre timer senere anholdt Nordsjællands Politi også den 48-årige mand, der havde ringet og anmeldt drabet, og sigtede ham for medvirken.

 

Retsmedicinerne konstaterede, at den 68-årige var blevet dræbt af to knivstik i brystet og ét knivstik i halsen.

 

Den dræbte havde tidligere tævet en sagesløs mand ihjel

Torsdag aften den 3. april blev den 48-årige Brian Christoffer Sommer fundet dræbt i sin lejlighed på Poul La Cours Vej i Skanderborg, efter at han var blevet udsat for stump grov vold, det vil sige spark og slag med en tung genstand.

 

Den dræbte er ifølge Ekstra Bladet kendt som en af byens mest brutale narko- og voldsforbrydere, og Sydøstjyllands Politi udelukker ikke, at der kan være tale om et hævnmotiv.

Læs også
Emilie Meng-sagen er ikke slut: Politiet vil nu lede der, hvor en hundelufter fandt hendes lig

 

Han har selv tævet adskillige personer til plukfisk.

 

Således fik Brian Christoffer Sommer i 2003 ifølge Ekstra Bladet en dom på syv år, efter at han sammen med en ti år yngre kammerat helt umotiveret havde overfaldt en sagesløs mand på en villavej i Skanderborg og tæsket og sparket ham til plukfisk i en sådan grad, at manden 14 dage senere efter at have ligget i dyb koma døde som følge af blødninger i hjernen.

 

Efter løsladelsen er der senere fulgt et par domme for grov vold og narkohandel. Blandt andet en dom for sammen med sin 24-årige søn at have overfaldet en fælles bekendt, efter at de var blevet smidt ud af et værtshus.

 

Sydøstjyllands Politi har endnu ikke foretaget nogen anholdelse i sagen.

 

Der kan have været endnu flere drab i år

Opgørelsen over drabene i årets første måneder er primært baseret på politikredsenes døgnrapporter, og det betyder, at der kan have været drab, der er undgået redaktionens opmærksomhed.

 

Læs også
Kvinde dræbt – tre unge mænd fra familien er anholdt

Artiklens fortegnelse over antal drabstilfælde i årets første måneder er således ikke autoritativ.

 

Fem af drabene i 2013 er endnu uopklarede

Blandt de 35 drab, der blev registret i 2013, er de fem stadig uopklarede. Blandt dem drabet den 11. januar på den 19-årige Jonathan V. Taboryski, som blev bandekrigens første offer.

 

Han stod sammen med en kammerat foran Høje Gladsaxe Centret, da en bil standsede foran dem, hvorefter en mand steg ud og affyrede otte-ti skud mod dem.

 

To af skuddene ramte og dræbte Taboryski, medens hans kammerat blev livsfarligt såret, men reddede livet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…