Alene i september måned modtog Danmark 2.959 asylansøgere, og det samlede antal asylansøgere for årets første ni måneder er nu oppe på 10.883.
Det er især gennem de sidste fire måneder, asylpresset er steget. Således søgte 7.010 personer ifølge Udlændingestyrelsen asyl i Danmark i perioden juni – september.
Det er næsten dobbelt så mange som i hele 2011 under VKO, hvor 3.806 personer søgte asyl i Danmark, og det er denne udvikling gennem de seneste måneder, der nu får regeringen til at skønne, at det samlede antal asylansøgere i år vil løbe op omkring de 20.000.
Eller over fire gange så mange som de omkring 4.500, som regeringen først på året kalkulerede med ville søge asyl i Danmark i år.
Befolkningens holdning
Denne udvikling er med til at præge danskernes holdning til indvandring. En fjerdedel, eller helt præcist 24 procent, siger, at “indvandrere” udgør den største trussel mod Danmark. Det fremgår af en undersøgelse, som analysebureauet YouGov har foretaget for Søndagsavisen.
Spørgsmålet lød: “Hvad udgør den største trussel mod Danmark i fremtiden? Derefter var der fire valgmuligheder: Indvanderere. Klimaforandringer. Konkurrenceevne. Terrorisme.
Det hyppigste svar, nemlig 24 procent, er “indvandrere”.
Det fremgår ikke, hvordan resten af stemmerne fordeler sig.
Velfærdssamfundets fremtid
Søndagsavisen har spurgt Torben Tranæs, forskningschef i Rockwool Fonden, om indvandrere virkelig er en trussel?
Til det svarer han:
”De udgør i hvert fald en kæmpe stor udfordring. Hvis ikke indvandringsmønstret eller integrationen ændrer sig markant, bliver det meget svært at bevare et skattefinansieret velfærdssamfund, som vi kender det i dag,” siger Torben Tranæs til Søndagsavisen.
Det var Torben Tranæs, som først på året var med til at udgive den rapport, der fastslog, at ikke-vestlige indvandrere alene i år vil koste det det danske samfund 16,6 milliarder kroner.
Ikke kun syrere, men også somaliere og statsløse
Blandt de 2.959 personer, der i september måned søgte asyl i Danmark, udgør syrerne ifølge Udlændingestyrelsen med et antal på 1.864 absolut flertallet, men også statsløse, fortrinsvis palæstinensere, er i et stærkt stigende antal begyndt at søge asyl.
Således søgte søgt i alt 33 statsløse asyl i Danmark i januar måned. Det antal var i september steget til 273, og per 30. september havde i alt 768 statsløse søgt asyl i Danmark.
Ved udgangen af september havde i alt 580 somaliere søgt asyl Danmark. Dertil kommer, at foreløbig 729 somaliere per 30. september havde fået bevilget familiesammenføring i årets løb.
Erfaringsmæssigt er begge grupper svære at integrere. Således var kun 28 procent af somaliere i alderen 18 – 64 år ifølge Danmarks Statisk i beskæftigelse ved udgangen af 2012, hvor i alt 18.351 somaliere havde ophold i Danmark.
Eritrea – mistanke om snyd
Det er ikke kun menneskesmuglere med speciale i syrere, der i årets løb for alvor har fået øjnene op for Danmark som attraktivt asylland for deres kunder.
Nu har også de menneskesmuglere, der transporterer flygtninge fra Eritrea, meldt sig på banen med Danmark som mål i en sådan grad, at antallet af asylansøgere, der hævder at komme fra Eritrea, er steget fra syv i januar måned til 483 alene i september måned, medens det samlede antal, der hævder at komme fra Eritrea, i årets første ni måneder er løbet op i 1.869.
I august besluttede regeringen at sætte asylbehandlingen af asylansøgere fra det nordøstafrikanske land midlertidigt i bero, da der er mistanke om, at asylansøgerne i virkeligheden kommer fra andre lande end Eritrea.
Udlændingestyrelsen har nu sendt en delegation til landet for at undersøge forholdene.
”Vores oplysninger peger på, at en række ansøgere kan være fra andre lande end Eritrea, og yderligere oplysninger er nødvendige for en nærmere afklaring,” siger kontorchef i Udlændingestyrelsen,” Jacob Dam Glynstrup, til Berlingske.
Over 4.000 opholdstilladelser
Det store asylpres som følge af regeringens lempelser har indtil nu medført, at i alt 4.221 asylansøgere i årets første ni måneder ifølge Udlændingestyrelsen havde fået opholdstilladelse mod blot 2.249 i hele 2011 under VKO.
Alene i september måned blev der givet 788 opholdstilladelser på asylområdet, og med det tempo kan der ikke herske megen tvivl om, at antallet af opholdstilladelser ved årets slutning vil overstige 6.000, og det bliver dyrt for landets kommuner, som skal modtage dem og afholde samtlige udgifter via socialbudgetterne.
Det er den situation, Rockwool Fondens forskningschef, Torben Tranæs, henviser til, når han siger, at skatteborgerbetalte velfærdssamfund vil komme under pres, hvis den nuværende udvikling fortsætter.
Antallet af familiesammenføringer eksploderet
Oven i opholdstilladelserne følger familiesammenføringerne som en yderligere tikkende bombe under kommunernes økonomi.
Asylansøgere, som får opholdstilladelse, har i modsætning til alle andre et automatisk krav på familiesammenføring med ægtefælle eller samlever over 24 år samt med børn under 15 år, og det er den hurtige sagsbehandlingstid på dette område samt udsigten til livsvarigt ophold for hele familien på kommunens regning, der gør Danmark attraktiv for asylansøgere.
Og nu er det, alle frygter, sket. Antallet af familiesammenføringer er som følge af den syriske asylstorm eksploderet.
Således har i alt 2.307 syrere alene i årets første ni måneder fået bevilget familiesammenføring mod blot 647 i hele 2013. Og mange flere venter forude.
Dertil kommer en række andre familiesammenføringer på asylområdet. Som nævnt har 729 somaliere fået familiesammenføring i året første ni måneder mod 460 sidste år.
Samme tendens gør sig gældende for statsløse palæstinensere, hvor 255 indtil nu har fået familiesammenføring. Det er mere end det dobbelte antal i forhold til 2013, hvor 114 fik familiesammenføring.
Og nu slår Kommunernes Landsforening alarm
Den eksplosive udvikling på asylområdet har nu fået Kommunernes Landforening (KL) til at slå alarm og kræve, at der her og nu skiftes spor i finanslovforhandlingerne.
”Vi står i Danmark over for en gigantisk opgave med det store antal asylansøgere, der kommer til landet. Det er en udfordring for hele det danske samfund, og den bør rydde bordet i de igangværende finanslovsforhandlinger,” siger formanden for KL, Martin Damm (V), i en pressemeddelelse, der blev udsendt i går.
Med henvisning til det store antal syriske flygtninge, som KL’s formand ikke tror på vil blive sendt hjem efter et kort ophold, men tværtimod ”vil blive i landet flere år frem og derfor får betydning for kommunernes og Danmarks økonomi langt ud i fremtiden,” understreger Martin Damm blandt andet:
”Det er meget vigtigt, at alle både i regeringen, i Folketinget og kommunerne får et realistisk billede af, at der her er tale om en mega opgave, der fundamentalt ændrer vilkårene for vores politiske prioriteringer i de kommende år,” præciserer formanden for KL og fortsætter:
”Det vil være urealistisk at tro på, at kommunerne skal kunne løse denne opgave på samme måde, som man hidtil har gjort. Kommunerne kører allerede på kapacitetsgrænsen, så vi er blandt andet nødt til at tænke ud af boksen i forhold til løsningen af boligsituationen, når der kommer titusindvis af nye flygtninge, som ingen havde forventet eller planlagt med.”
Lyder altså udmeldingen fra Kommunernes Landsforening i en situation, hvor regeringens lempelser i asylpolitikken nu er godt på vej til at betyde en regulær økonomisk katastrofe for både kommunerne og Danmark langt ud i en uoverskuelig fremtid.
