Tilstrømningen af asylansøgere til Danmark er nu helt ude af kontrol. Alene i går kom der 140 personer hertil.
Sidste år kom der 7.500 asylansøgere. I år bliver det mindst det dobbelte antal. Asylcentrene kan ikke klare presset.
Og der er al mulig grund til at tro, at tilstrømningen vil vokse yderligere i de kommende år. Endda meget.
Hovedårsagen er, at Danmark har slået dørene op på vid gab for asylansøgere fra Syrien. Og det får nu masser af mennesker til at søge hertil.
Samtidig vil de danske regler for asylansøgere fra Syrien danne præcedens for asylansøgere fra andre lande. Sådan at der også kan komme en eksplosivt voksende tilstrømning fra disse lande.
Flygtningenævnets dramatiske udvidelse af flygtningebegrebet
Flygtningenævnet afgjorde for et år siden, at ansøgere kan få asyl i Danmark alene med den begrundelse, at de kommer fra områder af Syrien, hvor der er risiko for, at de bliver ramt af væbnede kampe eller angreb mod civile.
Det betyder i realiteten, at stort set alle fra Syrien kan få asyl. Og når andre lande rammes af ødelæggende (borger)krige, vil det samme gøre sig gældende for asylansøgere herfra.
Flygtningenævnet, der altså ikke er noget folkevalgt organ, traf en beslutning, der betyder en dramatisk udvidelse af asylbegrebet. Det sagde sig selv, at en sådan beslutning ville få vidtrækkende konsekvenser for det danske samfund.
Politikerne ignorerede det – og det gør de stadig.
Asylpolitikken braser sammen, tilstrømningen vokser eksplosivt – politikerne gør intet.
Den Korte Avis var alene om at advare
Den Korte Avis var stort set det eneste danske medie, der for et år siden advarede mod de alvorlige konsekvenser, som Flygtningenævnets beslutning ville få.
Vi fremhævede, at Flygtningenævnets beslutning i høj grad havde en politisk karakter og store samfundsmæssige konsekvenser.
Vi pegede på, at der var noget helt galt i det danske asylsystem, når en sådan beslutning kunne blive truffet uden om Folketinget og uden nævneværdig debat i offentligheden.
Vi lagde op til, at systemet måtte ændres, så den slags vidtgående politiske beslutninger blev truffet af de politisk ansvarlige – mens enkeltsager og juridiske regelfortolkninger kan overlades til et uafhængigt nævn.
Vi gjorde det klart, at Flygtningenævnets beslutning hvilede på et juridisk særdeles tyndt grundlag.
Man henviste til en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 2011. Denne dom byggede på en meget vidtgående tolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Så vidtgående en tolkning, at det var mere politik end jura.
Reaktionen fra danske politikere og medier var larmende tavshed.
Nu står vi så foran det asylkaos, som Flygtningenævnets beslutning uundgåeligt måtte føre til. Politikerne har ingen undskyldning for, at de ikke har forudset dette.
Politikerne må diskutere ændringer – nu
Der har været talt en del om, at udlændingepolitikken står til at få en væsentlig rolle i den kommende valgkamp. Det er utvivlsomt rigtigt.
Men de temaer, som hidtil har præget debatten, hører nærmest til at småtingsafdelingen i forhold til den flodbølge af problemer, som især Flygtningenævnets beslutning vil sende ind over Danmark.
Skal der rettes op på denne fatale beslutning og i det hele taget på det skred, som den repræsenterer, kræver det grundlæggende ændringer i dansk asylpolitik. Den opgave må politikerne begynde at forholde sig til – nu.
Man skal være personligt forfulgt
Vi skal tilbage til, at folk skal være personligt forfulgte for at kunne få asyl i Danmark. Det er ikke nok, at de lever i et krigshærget område.
Hvis krigshandlinger er nok til asyl, vil Danmark komme til at drukne i asylansøgere fra de mange områder af verden, hvor (borger)krige raser. Vi er nødt til at erkende, at hvis vi prøver at tage alle verdens lidelser på os, så ødelægger vi vores eget samfund. Det er både urealistisk og uantageligt.
Det udvidede flygtningebegreb gør det også vanskeligere at kontrollere, om tilrejsende reelt er flygtninge. Hvad skal man for eksempel mene om den nyankomne asylansøger, der stod på TV2 i går og brokkede sig over, at asylcenteret ikke var indrettet tilstrækkelig familievenligt!?
Tung forpligtelse på den borgerlige opposition
Samtidig er der brug for at diskutere nogle fastere rammer for, hvor mange asylansøgere Danmark kan tage imod. Der kan være en kvote for, hvor mange det er forsvarligt at modtage i dette land.
Men skal sådanne ændringer gennemføres, kræver det i første omgang en lovgivning, der giver Folketinget muligheden for at ophæve Flygtningenævnets beslutning og forhindre lignende beslutninger fremover.
Flygtningenævnets adgang til at træffe beslutninger, der reelt er politiske, skal blokeres.
Her har politikerne de emner, der må indtage den absolutte førsteplads, når der diskuteres udlændingepolitik i valgkampen.
Regeringen virker helt initiativløs i forhold til det truende asylkaos. Så meget tungere er den forpligtelse, der hviler på den borgerlige opposition.