Asylansøgere beklager sig voldsomt over deres forhold og går i sultestrejke. Hvorfor? Se denne video og bliv målløs

En gruppe asylansøgere i Sverige er voldsomt ophidsede. De føler sig stærkt krænkede over de forhold, som de bliver budt på asylcenteret i Fliken uden for Norberg.

 

Nogle af dem taler sågar om, at de bliver behandlet som dyr. Og en gruppe har erklæret sultestrejke.

 

Hvis folk er flygtet fra død og forfølgelse, må man regne med, at de er dybt taknemmelige over at få beskyttelse. Så vil de vel næppe protestere, med mindre de udsættes for helt umenneskelige tilstande.

 

Eller hvad?

 

Døm selv, når du ser det tv-indslag fra svensk tv (SVT), som vi bringer i denne artikel.

 

Det klager de over

Her kommer nogle af deres harmdirrende protester, optræder i tv-indslaget:

 

De bor seks personer på en stue. Som deres talsmand, Mohammed Alwadi, udtrykker deres problem:

 

”Åbner vi vinduet, bliver det meget koldt. Lukker vi vinduet, bliver det meget kvalmt.”

 

Derudover har de ingen sengelamper, men kun lysstofrør i loftet. De henviser til, at centret kun har én vaskemaskine til 130 mennesker og ét tv-apparat. Og de kan ikke få noget at spise efter aftensmaden kl. 17.30.

 

Endelig er der klager fra asylansøgere, der hævder, at de har fået besked på selv at bestille en taxa for at komme til læge.

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

 

Svaret fra de ansvarlige

Centerets leder Ulrika Karlsson siger, at hun ikke har fået nogen klager over loftslyset. Men hvis det var hende, ville hun da gå på loppemarkedet og købe sig en billig lampe.

 

Hun siger, at der ganske rigtigt kun har været én vaskemaskine på det seneste, og at den oven i købet gik i stykker dagen før. Men to nye er bestilt og skulle komme dagen efter. Og så er der ikke ét, men to tv-apparater.

 

Reglen om, at man ikke kan få noget mad om aftenen, skyldes ifølge hende, at der har været folk, som grisede med mad inde på stuerne.

 

Ulrika Karlsson forstår ikke klagerne over, at man selv skal finde til lægen. Hun siger, at hun har kontakttid mellem kl. 8.30 og 9.30 hver dag, og her kan man også lave aftaler om lægebesøg.

 

Lederen af Migrationsverket (asylmyndigheden) i Vesterås, siger til SVT, at hun så sent som ugen før aflagde et uanmeldt kontrolbesøg på asylcenteret. Her oplevede hun ikke nogen af de mangler, som man nu protesterer mod, og hun erklærer sig forbavset over protesterne.

 

Læs også
Video: Hvalpen skal møde sin far for første gang – og så kommer overraskelsen

Ak, ja, Sverige, utak er verdens løn

Men det anfægter ikke de protesterendes talsmand. Han bruger en meget voldsom retorik:

 

”Vi drømte om at komme til Sverige, som er både det mest retfærdige og det mest demokratiske land i verden. Men problemerne her er så store, at vi spekulerer på, om vi er i Sverige eller ej.”

 

Ak, ja, utak er verdens løn. Intet andet land i Europa tager imod så mange asylansøgere som Sverige. Landet kæmper desperat med at finde opholdssteder og forplejning til de mange, der hver dag strømmer over grænsen.

 

Og det koster enorme summer, som tages fra mange værdigt trængende svenskere.

 

Det kan være, at der mangler en enkelt lampe hist og en vaskemaskine her. Men i forhold til, hvor langt det svenske samfund belaster sine egne borgere for at tage imod den massive asylstrøm, må det siges at høre til i den absolutte bagatelafdeling.

 

Politisk korrekthed og skyldfølelse

Læs også
Video: Hunden risikerer sit eget liv for at redde sine hvalpe ud i live

Det er fuldstændig uhørt at høre asylansøgere klage højlydt over den slags.

 

De opfører sig ikke som desperate mennesker, der er flygtet fra død og forfølgelse og er dybt lettede over endelig at have fundet sikkerhed. De opfører sig ikke som folk, for hvem det kan være tindrende ligegyldigt, hvor mange tv-apparater der er.

 

De synes at være draget til Sverige for at få større velstand og flere muligheder i tilværelsen. Og så bliver et lysstofrør i loftet oplevet som en stor skuffelse.

 

Men i Sverige har man ikke engang lov til at sige: ”Ved I hvad, I har altså misforstået noget.” Her skal de alle behandles som ofre – på politisk korrekt vis.

 

I dette samfund føler man sig næsten helt skyldig, når en asylansøger siger anklagende: ”Åbner vi vinduet, bliver det meget koldt”.

 

(Kilder: SVT, Avpixlat)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…