Alternativt tysk parti udfordrer de etablerede partier med kritik af EU og indvandring

Foto: Colourbox

Godt skjult bag afstemningen om Skotsk uafhængighed, kaos i Mellemøsten har de sidste måneder budt på store forandringer i det tyske politiske landskab. Et næsten nyt parti AFD fik et gode valg i i delstaterne Sachsen, Thüringen og Brandenburg. I de to sidste delstater nåede de over 10% af stemmerne.

 

AFD er et relativ nyt parti. Det blev stiftet i 2013. Partiet kom ikke i Forbundsdagen med sine 4,7%  af stemmerne, men fik sit gennembrud i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i år, hvor det fik 7,1% af stemmerne.

 

AFDs baggrund er anderledes end de fleste partier. Partiet har sin oprindelse i et diskussionsforum for liberale økonomer, der var utilfredse med den daværende CDU/CSU/FDP-regerings økonomiske politik og med udviklingen i EU.

 

Flere medlemmer af partiet var aktive i det søgsmål mod den tyske regering, der betød, at den Tyske Forbundsdomstol blev tvunget til at tage stilling til, om de garantier som den Europæiske Forbunds bank stillede under den økonomiske krise, er i overensstemmelse med den tyske Grundlov.

 

Et bredere parti  med klare holdninger

I det sidste år har partiet udviklet sig mod at blive et bredt funderet folkelig – og nogen sige populistisk parti.

 

Partiet har haft gennemslagskraft, fordi det tager fat på en række tabuer i den tyske politiske diskussion.

 

Det har fra starten været stærkt EU-kritisk og ønsker at begrænse EUs indflydelse på en række områder, først og fremmest de økonomiske. Partiet er imod den voksende indvandring, og ønsker at ændre socialpolitikken på området kraftigt, det er kritisk overfor den miljøvenlige energipolitik og ønsker en stærk lov og orden-politik mod kriminalitet.

 

Ifølge valgforskeren Emil Wiesendahl er AFD flyttet ind i det politisk tomrum som CDU, Merkels parti, har åbnet, fordi mange års regeringsdeltagelse og stærkere liberale holdninger har udvandet CDUs traditionelle værdipolitik. AFD’s fokus på en stærk værdikonservatisme og et liberalt syn på markedet betyder, at det har fundet gehør hos mange utilfredse vælgere med vidt forskellig baggrund.

 

Stemmerne ved delstatsvalgene kommer da også fra de fleste af de andre partier, men måske mere overraskende også fra en stor gruppe, der ikke stemte ved sidste valg.

 

Forsøg på tilsmudsning

Læs også
Tyskland: En “latent følelse af utryghed”

Hvis partiet kan holde fast ved fremgangen ved det vigtige delstats valg i Hamborg i februar 2015, er det ikke usandsynligt, at partiet kan få en større indflydelse også på Tysklands Europapolitik.

 

Rating bureauet Standard and Poors var ude i sidste uge med en melding om, at AFDs fremgang kunne få indflydelse på eurozonens kreditvurdering, idet partiets fremgang stiller spørgsmål ved Tysklands opbakning til de svage EU lande.

 

Den meget stærke kritik fra Scäuble omtalt ovenfor skal sikkert ses i dette lys, ligesom en længere artikel i den konservative avis Die Welt i sidste uge søgte at anfægte  AFD-lederen Luckes akademiske karriere. I artiklen blev det mere end antydet, at han oversælger sine kvalifikationer som økonom.

 

Men der skal nok mere end et forsøg på at gøre AFD ‘brunt’ og stærke personangreb til at stoppe AFD de næste år.

 

For mange vælgere er det en befrielse, at der endelig er et parti, der bryder med den konsensus, der har præget tysk politik om en række centrale emner de sidste år – uden politisk at ligne dem på ret mange områder.

 

AFD er meget tysk i sit udtryk, og så indgår partiet i det oprør mod det politiske center som partiet som Front Nationale i Frankrig og UKIP i England er udtryk for.

 

Læs også
Bliver en vis Annegret Kramp-Karrenbauer – også kaldt AKK – Tysklands næste kansler?

Når noget går helt galt i politik, så griber etablerede politiske partier til velkendte virkemidler.

 

Vrede i det tyske socialdemokrati og grove udtryk

Da det nye tyske parti AFD, ‘Alternative für Deutschland’, fik gode resultater i efterårets delstatsvalg, kunne det tyske socialdemokratis Generalsekretær Yasmin Fahimi ikke holde vreden tilbage og karakteriserede AFD som ‘en brun suppe i bedsteborgerlig forklædning’.

 

Brun anvendes i Tyskland for at fortælle, at holdninger er tæt på Nazisme, Hitler og Nazi-tiden. Yasmin Fahimi er efterfølgende blevet kritiseret i dele af pressen, men hendes synspunkt er ikke fjernt fra regeringsmakkeren CDU, hvis partiordfører har nægtet at deltage i fjernsynsdebatter med AFD.

 

Og forleden dag skruede den tyske regerings Grand Old Man Finansminister Schäuble bissen på og krævede, at regeringspartiet tog hårdere fat mod AFD. Partiet er demagoisk og propaganderer fremmedfjendtlighed, bruger kriminalitet begået af udlændinge i den politiske debat og sviner de åbne grænser til, påstod de i deres angreb.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…