Alt for mange blev ekskluderet af folkeskolen: Børn, der kan, skal inkluderes

Foto: Colourbox

Jeg synes, det er ærgerligt, at der gennem de seneste måneder er sat så negativ en dagsorden omkring inklusion i folkeskolen.

 

Ja, faktisk er det mere end ærgerligt, for i yderste konsekvens kan den negative tone og de mange myter gå hen og få så stor magt, at forældrene begynder at tro på dem og bliver utrygge. Og det kan være ødelæggende for ønsket om at inkludere flere børn, og dermed nå målene om at få en mere robust folkeskole og give flere børn mulighed for at nå deres drømme.

 

For mange blev ekskluderet

I alt for mange år er flere og flere børn blevet ekskluderet. I stedet for, at de med den rette støtte kunne blive i deres klasse og dermed sammen med deres skolekammerater, er de blevet sendt ud af klassen og på specialtilbud.

 

Men det har stort set ingen positiv betydning for, hvordan børnene klarer sig – også efter deres folkeskoletid – snarere tværtimod. Samtidig er folkeskolen presset økonomisk af de stigende udgifter til specialtilbud. Tager vi Helsingør Kommune som eksempel, så udgjorde andelen af elever til specialundervisning i 2013 ca. 4 procent af det samlede elevtal, men stod for ca. 20 procent af den samlede skoleudgift.

 

Ingen har dermed vundet på den øgede eksklusion. Og derfor giver det god mening at gå den anden vej og inkludere de børn – der kan – i folkeskolen.

 

Myte 1: Spareøvelse

En af de mange myter om inklusion er, at det er en sparerøvelse. I min egen kommune er det på ingen måde en sparerøvelse – der er nemlig de samme ressourcer til rådighed til specialområdet, som der hele tiden har været.

 

Det nye er, at alle pengene nu bliver overført til skolerne, som, ud fra den enkelte klasse og det enkelte barns behov, får mulighed for at målrette indsatsen og skabe de bedste rammer for læring og trivsel. Samtidig er vi bevidste om, at der stadig er nogle børn, der har brug for et specialtilbud i en periode. Her har den enkelte skole stadig mulighed for at tilbyde dette.

 

Myte 2: Hældt tilbage uden kompetencer

En anden myte er, at børnene bare bliver hældt tilbage i skolen. Men det er også et totalt fortegnet billede.

 

Igen i min egen kommune har vi sørget for, at medarbejderne får den nødvendige ekstra uddannelse ligesom der er tilført støttefunktioner og oprettet kompetencecentre, hvor der kan hentes hjælp, hvor der er behov. Og så skal der være plads til, at der selvfølgelig stadig vil være nogle børn, der ikke kan inkluderes – og de skal så have det nødvendige specialtilbud.

Læs også
Elev truer lærerinde med pistol – ikke-vestlig indvandring bringer en voldskultur til skolerne, som er ude af kontrol

 

En del af fællesskabet

Ja, det er en stor opgave at arbejde med inklusion. Men inklusion er en helt nødvendig opgave. Alle børn skal have lige muligheder for at være en del af fællesskabet og lige muligheder for at udvikle sig både fagligt og socialt. Det handler grundlæggende om, hvilket samfund vi ønsker at leve i.

 

Vil vi leve i et samfund med et snævert normalitetsbegreb, hvor mange børn (og voksne) bliver ekskluderet, hvilket er undergravende for velfærdssamfundet? Eller vil vi leve i et samfund, hvor der er plads til forskellighed i vores fællesskab?

 

Jeg vil det sidste.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…