I dag er der sket en ny dramatisk udvikling i Irak. Al-Qaeda-gruppen ISIS har taget magten i storbyel Mosul i det nordlige Irak.
Militæret er jaget på flugt og omkring 150.000 er flygtet ud af byen. Mange er døde. (TV2 NEWS)
Det er den nok mest rabiate sunnimuslimske gruppe, som har taget magten i Mosul.
ISIS stræber efter at oprette en islamisk stat i Irak og Syrien. Og de bruger meget voldsomme og grusomme metoder helt i tråd med andre Al-Qaeda grupper. De er også berygtede for deres fremfærd i borgerkrigen i Syrien.
Sunnimuslimerne var allierede med den tidligere diktator Sadam Hussein. Da han blev væltet fik Irak en shiamuslimsk domineret regering. Denne regering har sunnimuslimer bekæmpet – især de mest radikale grupper.
De har tidligere vundet kontrollen med Fallujah og andre store byer i Anbar provinsen i det vestlige Irak. Her har Al-Qaedas sorte flag vajede fra flere af myndighedernes bygninger med visse afbræk.
Al-Qaedas militære offensiv er den foreløbige kulmination på et meget blodigt år. I 2013 blev cirka 9.000 irakere ofre for politisk og religiøs vold mod ”kun” omkring det halve i hvert af de foregående 4 år.
Den tidligere ambassadør Bent Wigotski forudså i en artikel i Den Korte Avis i januar i år, hvor galt det kunne gå:
Modsætning mellem sunnier og shia muslimer
Inden de amerikanske styrker forlod Irak i 2009, var det lykkedes dem at skabe en vis skrøbelig balance mellem shiaer og sunnier.
Saddam Hussein var sunni muslim og favoriserede sunnierne, der er et mindretal på omkring 1/3 af befolkningen på 35 millioner.
Nu er det shia muslimerne, som i stigende grad bliver favoriseret af det irakiske styre under premierminister Nuri al-Maliki.
Maliki har også i høj grad åbnet Irak for iransk indflydelse. Iran er shia muslimsk.
Voksende utilfredshed blandt sunnierne, der bor vest for Baghdad
Utilfredsheden blandt sunnierne, som især beboer områderne vest og nord for Baghdad, har været stigende i løbet af 2013.
Det er blevet udnyttet af yderliggående grupper med tilknytning til al-Qaeda. Resultatet har bl.a. været blodige bilbombe- og selvmordsangreb mod shia-muslimerne.
Al-Qaeda får magten i sunnimuslimske områder
Samtidigt lykkedes det al-Qaeda grupperne Nushra-fronten og al-Qaeda/den islamiske stat Irak og Levanten (forkortet: ISIS) at vinde fodfæste i sunni-områderne i Irak.
Det skete med udgangspunkt i de områder, som de allerede kontrollerede i det østlige Syrien langs grænsen til Irak.
Dermed kunne de konsolidere sig i et større sunnimuslimsk område og optrappe/udvide konflikten mellem sunnier og shiaer i Mellemøsten.
Regerings hæren går til modangreb på Al-Qaeda grupperne
Det er for at imødegå denne offensiv, at den irakiske regering – efter at have modtaget betydelige leverancer af militært udstyr fra USA og Rusland – er gået i gang med de netop indledte militære operationer.
Det er nu meget tænkeligt, at regeringen i hvert fald forbigående kan få bugt med al-Qaeda grupperne, som nok ikke ligefrem nyder udstrakt popularitet blandt de lokale sunnier p.g.a. deres ekstremisme.
Men for at stabilisere situationen i Irak, d.v.s. forholdet mellem shiaer og sunnier, slår militære midler ikke til. Der kræves en langt mere imødekommende indstilling hos Maliki og hans shiamuslimske fæller, end de hidtil har udvist.
Skærpet konflikt i Mellemøsten mellem de muslimske grupper
Set i et større mellemøstligt perspektiv er den eneste mærkbare virkning af det arabiske forår – udover almindeligt kaos mange steder – en skærpelse af den over 13 århundreder gamle modsætning mellem sunnier og shiaer.
Hovedskuepladsen er Syrien, med Irak og visse Golfstater på andenpladsen og med en tiltagende destabilisering af Libanon til følge. Også i Pakistan er shiaerne jævnligt udsat for selvmordsangreb udført af sunni-ekstremister.
Hovedaktørerne er udover al-Qaeda og konsorter det sunnimuslimske Saudi Arabien bistået af Qatar og på den anden side det shiamuslimske Iran bistået af Hizbollah i Libanon.
De enkelte lokale konflikter er således uanset lokale nuancer en del af dette billede og kan næppe løses i isolation.
Ja, de sætter faktisk spørgsmålstegn ved, om Syrien og Irak kan opretholdes som stater med de nuværende grænser.
I Irak har kurderne i nord, der udgør 15-20 % af befolkningen i realiteten ”meldt sig ud”. Det samme gælder også sunnierne.
Kurderne bestyrer helt deres egne affærer, ikke mindst olien, og forsøger at holde sig uden for konflikten mellem sunnier og shiaer.
Dystre udsigter for 2014
I Irak – som i andre lande i regionen – er det ikke nok at afholde nogenlunde frie valg, hvor efter vinderne sætter sig på alt og alle og skalter og valter, som det passer dem.
En løsning og en stabilisering kræver desuden: samarbejds- og konsensusvilje mellem de forskellige parter; lovens og ikke partiers og gruppers herredømme; ansvarlig regeringsførelse, der står til regnskab for sine handlinger; magtdeling mellem regeringer, parlamenter og domstole og ikke en altdominerende regeringsleder med de facto ubegrænsede beføjelser. Alt sammen forudsætninger, som ikke ligefrem findes i overflod i regionen.
Der er derfor ikke ligefrem udsigt til et fredeligt 2014 i Irak, sluttede Bent Wigotski sin artikel.
