To modige svenskere fortæller åbent, hvordan den politisk korrekte elite ødelægger Sverige

Karl-Olov Arnstberg og Gunnar Sandelin

Sverige fører Europas mest generøse udlændingepolitik. Særligt asylpolitikken er i særklasse.

 

Pr. en million indbyggere modtog Sverige 3.320 asylsøgere i perioden 1. oktober 2013 og til den 31. marts 2014.

 

Schweiz kom ind på andenpladsen langt efter med 1.295 asylsøgere pr. en million indbyggere.

 

Danmark kan klare 605 og Finland 285 asylsøgere pr. en million indbyggere. Sverige er med andre ord i sin helt egen kategori.

 

Svensk kritik af asylpolitikken får ingen spalteplads

Når nu Sveriges politiske ledelse har valgt at føre en udlændingepolitik, der afviger markant fra de øvrige europæiske landes, må det også forventes, at der vil være svenske kritikere af den førte politik. Der er skam også kritikere i Sverige, men deres muligheder for at komme til orde er særdeles beskedne.

 

Gunnar Sandelin og Karl-Olov Arnstberg kan om nogen tale med om det næsten umulige i at gennemtrænge den svenske mediemur. Sandelin og Arnstberg har i løbet af bare ét år udgivet to meget vigtige bøger om konsekvenserne og baggrunden for masseindvandringen til Sverige.

 

Invandring och mörkläggning II hedder opfølgeren til den første bog fra 2013, anmeldt i DKA af undertegnede den 24. april 2013.

 

Statsministeren: Det koster at være “Humanitær stormagt”

Hvor bogen fra 2013 især viste de nøgne statistiske data om konsekvenserne af den enorme ikke-vestlige indvandring til Sverige, handler den nyligt udgivne bog om årsagerne til, at det har kunnet komme så vidt i Sverige. Skønt en stribe europæiske lande vandrer ad en vej brolagt med fremtidige konflikter, indtager Sverige en særlig plads.

 

Sverige er ”en humanitær stormagt”, som statsminister Fredrik Reinfeldt formulerede det for nylig, da han måtte indrømme, at der ikke kan gives nogen valgløfter op til rigsdagsvalget den 14. september. Det kan der ikke af den simple grund, at kassen er tom på grund af de kolossale beløb, som verdens mest generøse asylpolitik medfører.

 

Læs også
Belgien islamiseres, og muslimer bliver mere radikale – myndighederne bortforklarer islams rolle

Indvandringen fra vestlige lande

For det første slår Sandelin og Arnstberg fast i deres bog, at Sverige historisk har modtaget indvandring, javel, men den er udelukkende kommet fra andre europæiske lande, særligt Finland, men også fra Vallonien og i nyere tid bl.a. fra Italien.

 

Denne indvandring skete med det klare formål, at den skulle være økonomisk givtig for Sverige, og svensk kultur og sæder og skikke var altid dominerende. Efterhånden assimileredes disse indvandregrupper da også fuldstændig i det svenske samfund.

 

Sveriges nye flerkulturelle profil

I 1960´erne begyndte det politiske klima så at forandre sig. Praktisk betød det ikke så meget, men meningsdannere fremførte i stigende grad det mantra, at Sverige og svenskerne ikke burde forvente, at indvandrere tilpassede sig.

 

I stedet skulle enhver kunne bevare sin egen kultur, og det svenske samfund skulle endda tilskynde til, at det skete. Dermed var vejen banet for, at den svenske rigsdag i 1975 kunne erklære Sverige for officielt flerkulturelt.

 

Det skræmmende er måske mest, at det efter endt læsning stadig ikke er klart, hvorfor netop Sverige er skredet så langt ud. Den svenske stat har siden 1500-tallet altid været mere allestedsnærværende end den danske, men så længe det svenske socialdemokrati kunne levere varen i form af øget vækst og en omfattende velfærdsstat, var der solid opbakning blandt svenskerne til at lade sig styre i betydelig grad af magthaverne.

 

Læs også
På vej mod islamisering i rekordfart: På blot to år har Sverige uddelt langt over hundrede tusinde statsborgerskaber

Elitens had til svensk kultur

Siden engang i perioden mellem 1960´erne og 1980´erne er det imidlertid gået helt galt i Sverige.

 

De ledendes mentalitet er blevet grænseløs, og hadet til egen kultur er voldsomt, også meget voldsommere end i Danmark.

 

”Ursvensk er kun barbariet.

 

Resten af udviklingen er kommet udefra”, udtalte statsminister Fredrik Reinfeldt i 2006.

 

Større foragt for ens eget skal man lede længe efter.

 

Sverige har i dag en ekstrem venstrefløj, der bruger metoder, så vore hjemlige voldsparate autonome må gå hjem og lægge sig. De svenske medier er ensrettede i et omfang, hvor man føler sig hensat til en ikke-demokratisk stat.

Læs også
Vores naboland i opløsning: Nu har Sverige fået en regering med en minister, der hylder ekstrem islamist

 

Og sådan kan man blive ved. Den svenske tragedie er på mange måder tæt ved at være fuldbragt. Det engang så velfungerende land danser en dødedans, som gør det uhyggeligt at tænke på Sverige om nogle årtier. Gunnar Sandelin og Karl-Olov Arnstberg har gjort deres for at oplyse om tilfældet Sverige.

 

Bogen være hermed på det varmeste anbefalet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…