I disse dage kommer den islamistiske sunnimuslimske oprørsgruppe ISIS tættere og tættere på Iraks hovedstad Bagdad, og på vejen har ISIS indtaget flere store byer.
Onsdag har de angrebet Iraks største olieraffinaderi, som ligger i byen Baiji i det nordlige Irak ca. 225 kilometer nord for Bagdad. (Ritzau)
Irak har udviklet sig til en katastrofe af indtil videre ukendt omfang. Man tænker tilbage på de glade dage i foråret 2003, hvor statuen af Saddam Hussein blev væltet i Bagdad, mens folk så jublende til. Her var for mange beviset på, at det store flertal af irakerne af hjertet ønskede demokrati og retsstat.
Mindretallet undertrykte flertallet og omvendt
Ak, sådan kom det ikke til at gå. Under Saddam Hussein var det sunnimuslimerne, der sad på flæsket. De 15 procent sunnier holdt de 60 procent shiamuslimer og de 25 procent kurdere nede med hård hånd. Giftgas, tortur og drab stod menuen på, når rettigheder daglig blev nægtet dem, der var så uheldige ikke at tilhøre den rette gruppe.
Irak fik formelt set demokrati i 2005, og i 2006 fik landet den nuværende premierminister Nuri al-Maliki. Maliki er shiamuslim, og under hans regering er sunnimuslimerne blevet holdt godt og grundigt nede. Tortur og fængslinger uden lov og dom er igen dagens ret i Irak. Nu er det blot flertalsgruppen, der undertrykker mindretallet af sunnier.
Nu er der så kaos i store dele af det vestlige Irak og i området umiddelbart syd for de kurdiske områder i nord. Terrororganisationen ISIS hærger. ISIS er af Al-Qaeda blevet kaldt ekstremistisk. Man er tilbøjelig til at tro det, når det kommer fra den kant.
ISI har i visse tilfælde fået støtte fra sunnimuslimske stammeledere, der ser det som en mulighed for at gøre gengæld for undertrykkelsen af Maliki og hans folk.
Irakiske flygtninge kan være på vej
Endnu engang er Irak derfor oversvømmet med flygtninge, der flygter fra kampene og fra ISIS´ ubeskrivelige brutalitet.
Hvis kampene fortsætter, vil det være et spørgsmål om tid, før en del af disse flygtninge sætter kursen mod Europa.
Særligt Sverige, der i forvejen regner med 70.000 asylsøgere i 2014, kan virke som en magnet, både på grund af Sveriges yderst generøse flygtningepolitik og af den kendsgerning, at der i forvejen befinder sig et stort antal irakere i Sverige, mellem 150.000 og 200.000.
Danmark må også forvente at kunne mærke en forøget tilstrømning. I Danmark bor der ca. 30.000 med irakisk baggrund, langt færre end i Sverige, men tilstrækkelig mange til, at slægtninge og andre til herboende søger mod Danmark.
I Syrien er der borgerkrig på fjerde år uden en afslutning i sigte. I Irak er der tiltagende kaos. I den arabiske verden generelt er der meget få lyspunkter. Befolkningerne vokser, og de arabiske ledere er ude af stand til at levere varen om økonomisk fremgang og opbygning af en retsstat, hvor loven hersker og ikke ham med flest våben og med stor villighed til at bruge dem.
Intet tyder således på, at flygtningestrømmene vil tørre ud. Afrika syd for Sahara er i øvrigt et kapitel for sig. Europa og ganske særligt et land som Sverige kan imødese en dybtgående forandring fra stabile nationalstater og hen imod internt splittede lande med store og voksende mindretal af ikke-vestlige, hvoraf kun de færreste klarer sig ordentlig økonomisk set.
Hvis ikke de europæiske lande enten opsiger eller radikalt omfortolker ikke mindst FNs flygtningekonvention, vil menneskestrømmen ikke standse i nogen overskuelig fremtid, og Europa vil derfor blive til noget helt andet, end Europa historisk har været.
