Vollsmose spreder frygt blandt områdets beboere

I går søndag eftermiddag åndede alt fred og ro på de idylliske og naturskønne stisystemer i de skov-og naturarealer, der omgiver Odense-ghettoen Vollsmose.

 

Men kun på overfladen. Efter et brutalt overfald torsdag eftermiddag i sidste uge på en 59-årig hundelufter, som stadig ligger i koma, tør ingen af bebyggelsens naboer bevæge sig ind i området. Selv i fuldt dagslys. Og det har i øvrigt de ikke turdet længe.

 

Det skete ved højlys dag

Den 59-årige IH bor på Sune Ebbesøns Vænge, der støder op til Vollsmose. Han lufter hver dag sin genbos Puddel, Sussie, og det gjorde han også torsdag den 23. maj.

 

I modsætning til sine naboer var IH ikke nervøs for at færdes på stisystemerne ved Vollsmose. Det har han gjort så tit, og ingen har forulempet ham, men denne torsdag gik det galt.

 

IH stammer fra Færøerne og er IT-uddanndet. Han flyttede til Danmark med sin danske kone der døde for flere år siden. Han arbejder nu som pædagogmedhjælper og er kendt og vellidt på vejen.

 

Sussie dukkede pludselig op på Sune Ebbesøns Vænge uden snor. Noget måtte være gået galt, og der blev omgående sat en eftersøgning i gang.

 

Klokken 15:56 modtog alarmcentralen ved Fyns Politi en melding om, at en 59-årig mand var fundet bevidstløs ved atletikstadion mellem Bøgeparken og B-1909’s baner ved Vollsmose.

 

Den 59-årige, der havde været ude og lufte Sussi, var ikke blot bevidstløs. Han blødte. Hans krop var mishandlet, og han havde svære læsioner i ansigtet. Hans ejendele lå spredt rundt omkring ham. I skrivende stund er han stadig bevidstløs og ligger i koma.

 

To arabere og en somalier

Fyns Politi var ikke et sekund i tvivl:

 

Læs også
Er tiltalt for drabsforsøg mod søsters ekskæreste: Skød mod en dør i Vollsmose og forsøgte derpå at stikke af til Somalia

”Det drejere sig angiveligt om et særdeles groft røverisk overfald,” sagde politikommissær ved Fyns Politi, Erik Nymark Jensen og fortsatte:

 

”Vi arbejder på højtryk for at opklare sagen. Den har meget høj prioritet.”

 

Og det havde den. På grundlag af vidneudsagn anholdt politiet allerede dagen efter mellem klokken 11 og klokken 17:40 to arabere og en somalier, alle mellem 16 og 18 år.

 

For politiet var der tale om gamle kendinge. De nægtede sig alle tre skyldige, men blev under et lukket grundlovsforhør lørdag klokken 11 varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

 

Birthe: ”Jeg er blevet overfaldet tre gange og kommer der aldrig mere”

Det store naturområde ved Vollsmose er etableret af Odense Kommune som et rekreativt område for alle, og det har især de nærmeste naboer på for eksempel Sune Ebbesøns Vænge tidligere benyttet sig flittigt af.

 

Men det gør de ikke mere.

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser

 

 

Efter overfaldet i torsdags på den 59-årige IH har flere beboere entydigt tilkendegivet, at de holder sig langt væk fra området. Og nogle af dem har gjort det gennem længere tid.

 

“Vi har faktisk altid levet fredeligt her på vejen. Vi har set hvordan omgivelserne har ændrt sig med Vollsmose og alt det der. Det siger Erling Hansen, der bor sammen med sin kone Bente på den stille villavej. (BT, 25.5)

 

Her er dejligt, siger Erling Hansen: “Men de seneste ti-femten år er meget blevet anderledes. Jeg synes ikke det er så trygt mere. Jeg cykler tit til gymnastik, men jeg tager altid en omvej. Jeg skal ikke ind på de stier.”

 

Torben Højslund, der også bor på vejen siger: “Nu sker det her godt nok ved højlys dag, men bortset fra det, så bliver det ikke tryggere af, at kommunen slukker belysningen på stierne klokken 22.”

 

“Der er desværre sket det, at vi med årene er blevet en del af et ghettoområde, og det er jeg ked af.” (BT)

 

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

En anden af vejens beboere er Birthe Jensen:

 

”Det stisystem, hvor han gik med hunden, holder jeg mig langt fra. Der er jeg selv blevet overfaldet tre gange af de kedelige typer, som området gennem årene er blevet præget af,” fortæller Birthe. (Ekstra Bladet, 25.5)

 

”De råber danskerkælling efter mig og spytter”

Birthe og hendes mand Alex er trods alt glade for at bo, hvor de bor. Også selvom der er store ulemper ved at bo så tæt op af Vollsmose. Nemlig stisystemerne.

 

”Vi har det godt på vores vej, der ligger smukt og afsondret fra Vollsmose, hvor man har problemerne. Men vi har stisystemerne, der forbinder de forskellige kvarterer, og det er blevet noget rigtigt grimt noget,” siger Birthe til Ekstrabladet og fortsætter:

 

”Her regerer en masse skidte fyre. De råber danskerkælling efter mig og spytter og er ubehagelige.”

 

I går søndag tjekkede Den Korte Avis stierne og fulgte hundelufterens rute

Læs også
Chok i Holland: Mange politifolk med indvandrerbaggrund er stærkt involveret i kriminel aktivitet

Den Korte Avis beslutte at gå ind i området og tjekke de berygtede stier.

 

Vi ville følge den 59-årige IH’s hundeluftningsrute fra start og til den tragiske afslutning.

 

Vi startede søndag over middag fra Sune Ebbesøns Vænge. Passerede gangbroen over Ørbækvej, den gangbro, som pudlen Sussi passerede i modsat retning, da hun løb hjælp.

På den anden side af gangbroen over den firsporede motortrafikvej starter stisystemerne.

En sort burka med blå øjne

Stierne er asfalterede og akkurat så brede, at en politibil kan køre på dem, og der er belysning langs stierne. En belysning, der ofte bliver smadret, fortæller Anja, som vi senere på turen snakkede med.

Det første stykke på ruten er totalt lukket til af træer på begge sider. Tre piger på en femten-seksten år dukker pludselig op i et sving. De to af dem er typisk danske, medens den tredje er indhyllet i en sort burka.

Læs også
En gruppe ’unge’ terroriserer friluftsbad, men det skjules, hvem disse ’unge’ er – så pludselig kommer der en afsløring  

 

I det øjeblik, vi passerer hinanden, løfter burkaen hånden og hilser med et glad ”Hej!” – og inde bag burkaens øjensprækker smiler to blå øjne til den forbipasserende.

 

To serbiske lystfiskere

Stien slynger sig videre gennem skov. Her har han gået. Her har pudlen Sussi snuset glad omkring. Pludselig åbner skoven sig med B 1909’s fodboldbaner på den ene side og på den anden et engdrag kranset af skovbevoksning i bunden

 

Forude står to lystfiskere ved en pænt stor sø med ænder. På den modsatte bred ligger Birkeparkens bebyggelse. Her er smukt og fredfyldt.

 

De to lystfiskere viser sig at være serbere. De fanger skaller og har fået en pæn fangst, der ligger levende i stor plastikbøtte med vand.

 

”Og her er også gedder,” betror den ene, Nikola Zdravkovic

Her er blevet slemt gennem de sidste 16 år

Nikola har boet i Vollsmose, siden han for 16 år kom til Danmark som flygtning fra Balkan, og har lejlighed i Birkeparken lige ovre på den anden side af søen.

 

”Det er blevet slemt i den tid, jeg har boet her,” fortæller han på fejlfrit dansk, ”da jeg kom her første gang, var der ikke så megen ballade og slagsmål, som der er nu,” siger Nikola og fortsætter:

 

”Tidligere var min kone ikke bange for at gå rundt i Vollsmose. Det er hun nu.”

 

Hans fiskekammerat viste sig at være hans far, Goran Zdravkovic, som er heroppe på ferie. Han fik en lille skalle på krogen, medens vi stod og snakkede, men den blev smidt i søen igen.

Det var her, hvor stien er helt åben …

Længere fremme ad stien er der igen skov. Så dukker Bøgeparken med sine dybt kriminelle beboere op til venstre, og ude til højre ligger B 1909’s atletikstadion.

 

Det var her, hvor stien er helt åben, at den 59-årige IH mødte sin skæbne i form af to arabere og en somalier. De kunne ikke nøjes med at stjæle hans pung, Sussis hundesnor og vanddunk. Han skulle også maltrakteres i en sådan grad, at det nu er et spørgsmål, om han vil overleve den behandling, de gav ham.

 

Her sluttede turen dog ikke, men gik videre ind i de omtrent mennesketomme stisystemer. En burka med to børn og to palæstinensiske typer, der var rædselsslagne ved tanken om at skulle udtale sig til pressen, var alt, hvad den videre færd i næsten en time gennem stisystemerne bød på.

 

Og så dukkede der pludselig en dansk kvinde op på en af stierne. Næsten direkte fra Nørrebro.

Anja tør godt gå ud om dagen, men om aftenen er det noget helt andet

Det var et rent tilfælde, at Anja Nielsen havnede i Vollsmose, hvor hun nu bor i Birkeparken.

 

”Jeg kom til Odense for to år siden, og skulle hurtigt have noget at bo i, og det eneste, jeg kunne få, var Birkeparken,” fortæller Anja.

 

Hun er ikke direkte utryg ved at bo I Vollsmose. Og alligevel.

 

”Jeg kommer direkte fra Nørrebro, så jeg er vant til lidt af hvert, men der er forhold herude, som gør én utryg. Det er ikke rart, når de for eksempel skyder om natten,” siger Anja og fortsætter:

 

”Man skal ikke have boet ret lang tid herude, før man finder ud af, at om aftenen så går man altså ikke ud efter klokken ti.”

 

”Men om dagen er jeg ikke bange for at gå her, selvom vi lige har haft det grusomme overfald. Det er jo ikke stort værre end på Nørrebro,” siger Anja Nielsen.

 

På Nørrebro er det først og fremmest banderne, der gør tilværelsen usikker for fredelige mennesker. I Vollsmose forholder det sig lidt anderledes. Her er det først og fremmest meget voldelige unge mænd, der udgør den største trussel.

 

Det har en fredelig og sagesløs hundelufter netop fået at føle. Det kunne Sussi ikke ændre på, selv om hun direkte spurtede den kilometer lange vej hjem for at hente hjælp.

 

“Det er rigtigt, det er sådan, det er: Men jeg er simpelthen så ødelagt af det her, at jeg ikke kan tale om det”, siger Sussis ejer Lotte Guldfeldt. (EB)

En sort mellempuddel som Sussi

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…