Vi kibbutzgør barndommen

Foto: Colourbox

 

Folkeskolereformen er den reform, som finansminister og regeringsfrontløber Bjarne Corydon er allermest stolt af. Det sagde han for et par måneder siden, og nu er regeringen så ved at vedtage reformen sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

 

Bekymring

Mens den parlamentariske proces går sin gang – 1. behandling i folketingssalen i tirsdags – sprøjter medierne den ene kritiske historie ud efter den anden. Eksperter dumper reformen. Pædagoger skal undervise i fag, de slet ikke er uddannet i. Elever vil møde et virvar af forskellige voksne. Forældre er bekymrede. Skoleledere ved ikke, hvordan de skal få det hele til at hænge sammen.

 

Men lige meget hjælper det – selvom folkeskolereformen tydeligvis er en katastrofe, der venter på at indtræffe, tromler regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti det hele igennem hen over hovedet på både lærere og forældre. For sandheden er jo, at ingen har bedt om denne reform – hverken lærere, forældre eller elever. Og forskningen peger i en helt anden retning.

 

Opfundet af embedsmænd

Reformen er opfundet af embedsmænd uden forankring i hverken forskning eller praktisk virkelighed. Det er jo også derfor, at flertallet er så bredt: Det var de samme embedsmænd med de samme ideer, som sad i Undervisningsministeriet under VK-regeringen.

 

Politikerne er simpelthen blevet for dovne til at føre politik og overlader det i stedet til embedsmændene, som så kører deres egne dagsordener igennem – uanset om regeringen er blå eller rød, og uanset hvad befolkning eller forskere måtte mene.

 

Og resultatet? Demotiverede lærere. Pædagoger, der står alene ved katederet og underviser i fag, de ikke er uddannet i. Mere uro, når elever med særlige behov skubbes ind i almindelige klasser i en lang og varieret skoledag. Børn med ADHD eller indlæringsvanskeligheder, der tabes på gulvet, fordi det, de har allermest brug for, er struktur og forudsigelighed. Lange skoledage og mindre fritid – men ikke mere faglighed.

 

Staten opdrager børn

På den måde ligger folkeskolereformen fint i forlængelse af Bjarne Corydons og Christine Antorinis vision om den perfekte borger i konkurrencestaten. Her er borgerens liv reduceret til en beregnet nytteværdi for staten, og det er derfor naturligt, at staten overtager så stor en del af børns opdragelse som muligt. Med reformen kibbutzgøres barndommen. Leg, fritid og lektier er nu statens anliggende. Eller som Margrethe Vestager beskrev det i et program på DR2, så er hun mere tryg ved, at børnene løber en tur i skolen end at sidde foran computeren hjemme i deres ”såkaldte fritid”. Regeringens respekt for borgernes egen tid – familiernes egen tid – ligger på et meget lille sted.

 

Folkeskolereformen er intet mindre end en katastrofe – både for de stærke og de svage elever. De stærke elever får indskrænket deres frihed og handlerum til at gøre de ting, de helst vil og er bedst til, mens de svage elever især vil lide under en forvirret hverdag og undervisning på et dårligere fagligt niveau.

 

Læs også
Aarhus bygger skoler, så der bliver mulighed for idræt og bevægelse mange steder – helt i folkeskolereformens ånd

Det er i dag allerede sådan, at op mod 20 procent af folkeskolens elever efter ni års skolegang hverken kan læse, skrive eller regne (i København er tallet for indvandrerdrenge omkring 50 procent). Med den nye reform risikerer vi at tabe langt flere unge mennesker på gulvet. Det er fuldstændig uanstændigt.

 

Lyt

En af verdens førende uddannelsesforskere, John Hattie, betegner reformen som en ”absurd måde at forandre uddannelsessystemet på”. Han mener, at vi meget hellere skulle gøre som i Finland, hvor man lægger vægt på at uddanne og opkvalificere lærerne. Det virker nemlig, kan man dokumentere. 

 

Ja, i det hele taget burde vi som politikere lytte til eksperter og praktikere.

 

Give lærerne en universitetsbaseret uddannelse. Sætte skolerne fri til at vælge deres egen kurs. Sikre en tættere dialog mellem skole og forældre. Give familierne mere frihed.

 

Jeg håber, at kritikken fortsætter, så fornuften på et tidspunkt sætter ind hos partierne bag reformen.

 

Merete Riisager er uddannelsesordfører for Liberal Alliance

Læs også
Elevens trivsel og læring i højsædet
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…