Jeg var ellers sikker på, at alle sten var vendt i den evige tørklædedebat, og at jeg personligt ikke behøvede at forholde mig til, om muslimske kvinder valgte tørklædet eller ej. Endeløse debatter burde have vist, at muslimske kvinders ret til at bære tørklæde eller ej burde være et frit valg, i hvert fald her i de nordiske lande.
Men man skal måske aldrig sige aldrig, for så sker det, at en stakkels svensk muslimsk kvinde bliver udsat for racistisk vold og får revet sit tørklæde af. Helt utilstedeligt og mange ikke-muslimske kvinder vælger i solidaritet at tage et tørklæde på, heriblandt en svensk socialdemokrat. Det medførte også endeløse kommentarer på hendes facebookside og stuntet nåede hurtigt til Danmark.
Det frie valg til at tage på – ikke af
Jeg valgte som tilhænger af solidaritet mellem kvinder at bakke denne demonstration op, men valgte samtidig at stille det omvendte spørgsmål:
Kære muslimske kvinder, når muslimske unge kvinder chikaneres og udsættes for vold, fordi de nægter at tage tørklæde på, så burde alle tørklædebærende muslimske kvinder i solidaritet smide tørklædet – for det frie valg. Det er det frie valg, der er vigtigt, ikke tørklædet.
Det skulle jeg ikke have gjort, for det omvendte kan ikke lade sig gøre, blev jeg belært om.
At det hedder det frie valg betyder, at muslimske kvinder har det frie valg til at tage tørklædet på, men ikke af. At vise solidaritet kvinder imellem dur ikke i tørklædedebatten. Som jeg blev belært om, handler tørklædet om en pagt mellem den enkelte kvinde og en gud og kan ikke gøres menneskelig. Derfor!
Så er det jeg undres, for hvem er det så, de svenske kvinder pleaser, når de i solidaritet tager tørklædet på?
Er det Allah eller kvinden?
Solidaritet mellem kvinder
Belært af ligestillingskampen lykkes ligestilling og frihed bedst, hvis kvinder udviser solidaritet hinanden imellem. Der skal ikke vises solidaritet med guder, hverken den ene eller anden, for så flyttes solidariteten hen til en solidaritet med en gud og ikke med kvinden, der har ret til at se ud, som hun vil og tro på det, hun vil.
Er de svenske politikere og alle de andre solidaritetsvisende kvinder klar over, at de slet ikke udviser solidaritet med den forulempede muslimske kvinde?
I virkeligheden udviser blandt andet den socialdemokratiske politiker solidaritet med en gud, eller nok mere en hellig bog, der af næsten alle fortolkes af kvindeundertrykkende mandslinge, der er helt klar over, at den sikreste vej til magt er magten over kvinder og deres seksualitet?
Forkert og undertrykkende solidaritet
De svenske politikere støtter kvindeundertrykkelse i sin grummeste form ved noget så “uskyldigt” som i solidaritet at tage et tørklæde på.
Alle politikere, svenske som danske, der i tidens løb i solidaritet har taget et tørklæde på, er ikke modige eller særlig demonstrative og solidariske. Disse stunts er ganske “gratis” at udføre. Helt anderledes forholder det sig med at tage tørklædet af, og det kan i sin yderste konsekvens koste en kvinde livet.
For det er netop ikke uskyldigt. Det er alt andet end uskyldigt “at tage sløret” og ret så fundamentalt. Det er en pagt mellem en gud og kvinden og fred med det. Men til sammenligning ville det så være det samme, om den svenske socialdemokrat i solidaritet bad til den samme gud, hvis en muslimsk kvinde blev forhindret i at udføre sine bønner.
Friheden som rigtig frihed til at vælge til og fra, er mere eller mindre ikke-eksisterende for de troende, men dermed skal vi andre vel ikke i solidaritet med kvinderne begynde at bede til de samme guder?
Solidaritet og ligestilling mennesker imellem bør udvises og udføres i de “rum”, hvor guder ikke kommer.
Karen West, Jordemoder og socialdemokrat, debattør
