Udlændingepolitik bliver en vigtig kampplads i valgkampen i Norge

Der er valg til Stortinget i Norge den 9. september. Det norske Fremskrittspartiet har i den anledning udarbejdet en rapport med en gennemgang af konsekvenserne af den norske udlændingepolitik og en række forslag til, hvor der bør strammes.

 

Den 44 sider lange rapport er et imponerende stykke arbejde. Den norske velfærdsmodel med dens høje ydelser bliver gennemgået. Og en lang række beregninger over omkostningerne ved først og fremmest den ikke-vestlige indvandring fremlægges. Der er endda et glimrende afsnit, hvor FN´s flygtningekonvention analyseres og sættes på rette plads.

 

Norge er et meget rigt land med et BNP pr. indbygger på ca. 50 procent over det danske, primært i kraft af den norske olierigdom i Nordsøen. Norge har tillige en omfattende velfærdsstat.

 

Store udgifter til indvandring fra ikke-vestlige lande

Udgifterne til grupper af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere ligger derfor også på et meget højt niveau. En ikke-vestlig indvandrer eller flygtning koster over et livsforløb i gennemsnit 4,1 millioner norske kroner.

Hvis den nuværende indvandring af ikke-vestlige fortsætter på samme niveau som de sidste fem år, vil det derfor koste Norge ekstra over 67 milliarder kroner over en årrække. Tallet vil ligge på næsten 80 milliarder kroner ekstra, hvis tallene for ikke-vestlige stiger fra de nuværende 16.490 årligt til 19.480 om året, som var tallet sidste år.

 

Så meget kan der spares

Hvis der derimod strammes, så der kun ankommer 1.500 årligt, vil den ekstra byrde falde til 6,15 milliarder kroner. Med den nuværende stigningstakt er det i øvrigt sådan, at de samlede omkostninger frem mod år 2100 med nuværende og kommende ikke-vestlige bliver på 4.262 milliarder kroner eller omtrent lige så meget, som Norge har liggende i sin bugnende oliefond.

 

Derefter følger i rapporten alle de kendte tal om ikke-vestliges langt lavere erhvervsdeltagelse. Billedet er kendt fra alle lande i Europa med stor ikke-vestlig indvandring. Tallene viser det også fra Danmark velkendte, at især indvandrere og flygtninge fra muslimske lande klarer sig forfærdende dårligt på arbejdsmarkedet.

 

Flygtningekonventionen

Rapportens afsnit om flygtningekonventionen af 1951 er særligt interessant. Her slås det nemlig korrekt fast, at flygtningekonventionen aldrig var tænkt som enkeltpersoners krav på at få asyl, men udelukkende som staternes ret til at give asyl, uden at dette var en fjendtlig handling over for det land, asylsøgeren var flygtet fra.

 

På denne måde administrerede danske myndigheder da også indtil 1983, hvor Folketinget valgte at indføre retskrav på at få sin asylsag behandlet og retskrav på opholdstilladelse, hvis ikke de danske myndigheder kunne bevise, at vedkommende ikke var forfulgt. En helt anden tilgang end hensigten i flygtningekonventionen. Det er godt set af Fremskrittspartiet at medtage dette.

 

Læs også
Nordmand dræbte sin lillesøster og forsøgte at dræbe muslimer i moské – politiet taler om terror

Forslag til stramninger

På baggrund af de foruroligende tal og på konklusionen af, at flygtningekonventionen er blevet fordrejet fra sit oprindeligt tænkte formål, foreslår Fremskrittspartiet i Norge en række stramninger i udlændingepolitikken.

 

Norge bør oprette og drive asylcentre i Afrika og Asien.

 

Anerkendte flygtninge, som rejser tilbage til hjemlandet, skal kunne miste deres opholdstilladelse.

Ægteskab skal ikke give ret til ophold i Norge, en fjernelse af retten til familiesammenføring med andre ord.

Der foreslås derudover en række yderligere stramninger som f.eks. retten til velfærdsydelser.

 

Hvad siger de andre partier i Norge?

Det foreslåede program gør op med meget store dele af den hidtidige politik, som har betydet tilsyneladende ustoppelig masseindvandring til Norge, hvor f.eks. Oslo vil få et ikke-norsk flertal omkring 2030, om kun 17 år.

 

Læs også
Inger Støjberg vraget – både Venstre og Socialdemokratiet glider nu væk fra den stramme udlændingepolitik

Det er et ambitiøst og også meget velgennemarbejdet program. Konklusionerne er uantastelige og bekræfter egentlig kun, hvad vi ved fra Danmark om den ikke-vestlige indvandrings negative konsekvenser for samfundsøkonomien og derfor også for velfærdsstaten.

 

Spørgsmålet er, om der er andre partier i Norge, der vil lytte til, hvad rapporten fra Fremskrittspartiet fortæller.

 

Læs rapporten her (pdf):

http://fil.nrk.no/contentfile/web/nyheter/valg/2013/pdf/baerekraftutvalgets_rapport.pdf

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…