Enhedslisten har tråde til voldelig og antidemokratisk ekstremisme

For godt to uger siden kom det frem, at Enhedslistens afdeling Nørrebro Park i København stod som medunderskriver på en udtalelse om Jagtvej 69 – grunden, hvor Ungdomshuset tidligere lå. I udtalelsen krævede man indflydelse på, hvad den nye ejer skulle bruge grunden til.

 

Blandt de øvrige underskrivere var flere ekstreme venstrefløjsgrupper, for eksempel ”Vrede Autonome Nørrebro” og ”Antifascistisk Aktion”.

 

Selvom Enhedslisten ikke har noget formelt samarbejde med ”Antifascistisk Aktion”, vakte det bred politisk forargelse, at en af partiets lokalafdelinger havde valgt at stå som medunderskriver.

 

Ifølge phd.-studerende Chris Holmsted Larsen, der forsker i politisk ekstremisme på Roskilde Universitet, er ”Antifascistisk Aktion” ”enestående på den yderste danske venstrefløj, da det er den eneste gruppe, der åbenlyst anvender politisk vold som virkemiddel” (Berlingske).

 

I 2010 anholdt og sigtede PET således et ledende medlem af gruppen for vold og terror begået mod højreradikale grupperinger (DR Nyheder).

 

Ville samarbejde med voldelig organisation  

Det er langt fra første gang, at Enhedslisten forbindes med personer og grupper, der har ekstreme holdninger. Tidligere i år opfordrede partiets folketingskandidat Anna Rytter for eksempel til et samarbejde med netop ”Antifascistisk Aktion” (Berlingske).

 

Enhedslistens holdning til antidemokratiske bevægelser fremstår som konsekvens som alt andet end klar.

 

Folketingsmedlem Pernille Skipper fastslog for eksempel i forbindelse med Anna Rytters udmelding, at ”Enhedslisten tager klart afstand fra vold og organisationer som ”Antifascistisk Aktion”, der benytter sig af vold” (Berlingske).

 

Omvendt mente partiets spidskandidat til Københavns Borgerrepræsentation Morten Kabell, at det var uproblematisk, at lokalafdelingen Nørrebro Park stod som medunderskriver sammen med ”Antifascistisk Aktion” på udtalelsen om Jagtvej 69 omtalt ovenfor:

 

”Her er det afgørende for mig, at der bliver lyttet til samtlige københavnere. Det vil sige, at processen bliver så åben, inkluderende og fordomsfri som mulig”, udtalte han til Berlingske.

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser

 

Modkraft – talerør for antidemokrater

Enhedslistens uafklarede forhold til den radikale del af venstrefløjen kan også ses på de medier, som flere af partiets politikere har valgt at være knyttet til.

 

Folketingskandidat og tidligere presserådgiver Pelle Dragsted, der selv var medlem af Antifascistisk Aktion i 90’erne (Information), og Rosa Lund fra Enhedslistens folketingsgruppe blogger for eksempel på netavisen Modkraft.

 

Modkraft har blandt andre Rune Eltard-Sørensen tilknyttet som skribent; det var ham, der sammen med Lars Grenaa fra Globale Rødder smed rød måling på tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller tilbage i 2003. Overfaldet førte til, at sikkerheden på Christiansborg blev skærpet markant.

 

På Modkraft kan man også læse Erik Storruds blogindlæg. Storrud er tidligere dømt for vold mod en politibetjent, hvilket han har redegjort nærmere for på sin blog.

 

I forbindelse med det netop overståede kommunalvalg gav han derudover på Modkraft udtryk for, at det er fint at pille sine politiske modstanderes valgplakater ned:

 

Læs også
Mette Frederiksen taler om stram udlændingepolitik – men Morten Østergaard og Pernille Skipper vil have mere islam

”Eftersom det er de liberale og højreorienterede partier, der reklamerer mest, kan det efter min mening ikke betragtes som udemokratisk at pille deres valgplakater ned. Det er blot et forsøg på at tage demokratiet tilbage fra de økonomiske interesser, der aldrig har respekteret nogen demokratiske spilleregler”.

 

Hvad mener Enhedslisten egentlig om demokrati?

Ser man på Enhedslistens egne erklærede holdninger, er partiets forhold til demokrati også tvetydigt.

 

På partiets årsmøde i april vedtog man en ”udtalelse om demokrati”. Her slog man fast, at den socialistiske omvæltning skal foregå gennem ”fuldstændig frie valg til repræsentative forsamlinger”. Det blev i medierne udlagt som en klar bekendelse til det parlamentariske demokrati. Men det er det ikke.

 

Læg mærke til, at udtalelsen ikke taler om ”fuldstændig frie valg til Folketinget”. Man taler mere flydende om ”repræsentative forsamlinger”.

 

Det hænger sammen med, at det stadig er en udbredt opfattelse i Enhedslisten, at socialismen ikke skal indføres gennem flertal i Folketinget – altså gennem parlamentarisk demokrati.

 

Ifølge denne opfattelse går vejen til socialisme gennem kampe på arbejdspladser og i det øvrige samfund, med strejker, demonstrationer og andet. Denne ”folkemagt” skal så komme til udtryk i valgte råd, som er et alternativ til det parlamentariske demokrati.

Læs også
Det politisk korrekte DR styrtbløder seere og lyttere

 

I partiets ”Udtalelse om demokrati” tales der da også om et opgør med kapitalismens politiske system.

 

Enhedslisten rummer givetvis forskellige holdninger til den sag. Men man kan altså ikke blive enige om at forpligte partiet på, at socialismen skal indføres gennem et flertal i Folketinget.

 

Rød maling på Anders Fogh

De to voldsmænd, der i 2003 smed rød maling på Anders Fogh og Per Stig Møller, kom ind på Christiansborg med henvisning til, at de skulle besøge Pernille Rosenkrantz-Theil, som dengang var folketingsmedlem for Enhedslisten.

 

Rosenkrantz-Theil afviste, at hun havde inviteret dem. Men bagefter kom hun med udtalelser, der viste en særdeles forstående forhold til den slags voldelige angreb på demokratiet:

 

”Når man smider bomber i hovederne på folk i Irak, så er det mindste, man kan forvente, en reaktion som den, vi har set i dag (…) jeg synes, at aktionen er sjov (…) Det kunne lige så godt have været mig selv.” (Berlingske).

 

Læs også
Dansk Folkeparti ikke velkomne i området – partimedlemmer truet med tæsk og køller, da de ville hænge valgplakater op

Først ti år senere undskyldte Pernille Rosenkrantz-Theil sine udtalelser. Da var hun blevet socialdemokrat.

 

Retfærdigvis skal det siges, at Enhedslistens folketingsgruppe tog afstand fra både aktionen og deres gruppefælles udtalelser.

 

Vil Enhedslisten bryde forbindelsen til den voldsdyrkende venstreekstremisme?

Enhedslistens massive vælgerfremgang har forankret partiet i en bredere del af befolkningen.

 

Spørgsmålet er, om den udvikling vil skabe et øget pres for helt at kappe forbindelsen til den voldsdyrkende venstreekstremisme – hvad enten denne udfolder sig på det teoretiske eller det praktiske plan.

 

I Sverige er problematikken aktuel, fordi talsmanden for Vänsterpartiets ungdom i Örebro, Markus Allard, offentligt har forsvaret aktivistgruppen Revolutionäre Fronten (Aftonbladet).

 

Gruppen formodes at stå bag en lang række overfald på højreekstremister i Mälardalen vest for Stockholm (Göteborgs-Posten).

Læs også
Indvandrer slog, sparkede og truede 15-årig pige – så forsøgte han at lyve sig fra det i retten
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…