I dag er det efter al sandsynlighed slut for Norges socialdemokratiske statsminister Jens Stoltenberg.
Han står til et klart nederlag ved stortingsvalget, hvilket vil betyde en borgerlig regering under ledelse af Erna Solberg.
Forleden mistede socialdemokraterne i Australien magten.
Den 22. september er der valg til den tyske forbundsdag, og her tegner det ligeledes til et sviende nederlag for socialdemokraterne i SPD.
I Frankrig har den socialistiske præsident Francois Hollande vedvarende store vanskeligheder. I Holland har Arbejderpartiet tabt luft. De traditionelt stærke østrigske socialdemokrater har det skidt.
Kort sagt: Helle Thorning-Schmidt er ikke ligefrem alene om at være en socialdemokrat på nedtur.
I forvejen har socialdemokraterne i Europa i en årrække været i defensiven i forhold til de borgerlige. Men nu går de fra dårligt til værre.
For Thorning er det ikke noget opmuntrende syn. Når hun følger partifællerne ude i verden, ser hun skriften på væggen.
Tidsånden
Det er ikke, fordi valgresultaterne i andre lande direkte vil smitte af på Danmark. Når danskerne skal afgive deres stemme, tænker de på alt mulig andet, end hvordan man har stemt i udlandet.
Alligevel er situationen de andre steder nedslående for Thorning, fordi noget tyder på, at tidsånden går socialdemokraterne imod.
Der er naturligvis en række nationale forhold, som i de enkelte lande er med til at forklare de socialdemokratiske nederlag. Men på tværs af landene kan man også se nogle fælles årsager til, at det går så skidt.
Krise og løftebrud
Den første har med den økonomiske krise at gøre.
Mange vælgere havde håbet og troet, at de socialdemokratiske partier kunne udrette mere for beskæftigelsen og den sociale beskyttelse, mens krisens kolde vinde blæste. Men de blev skuffede.
Den danske debat om Thornings løftebrud er et eklatant eksempel. Det samme kendes i andre lande.
Problemet for socialdemokraterne er, at fortidens krisepolitik ikke duer længere. Man kan ikke på nationalt plan pumpe en masse ekstra penge ud og øge den offentlige sektor endnu mere for at skærme befolkningerne mod krisen, som man gjorde engang.
Den globale konkurrence er blevet så hård, at det går gruelig galt for et land, der forsøger sig med den slags.
De borgerlige er bedst til at føre borgerlig politik
Vælgerne regner med, at de borgerlige er de bedste til at håndtere disse nye krisevilkår, sådan som vi også ser det i Danmark.
En række af de socialdemokratiske partier, herunder det danske, har så lagt deres kurs om i den økonomiske politik, så den er blevet strammere og mere konkurrenceorienteret.
Men vælgerne opfatter det som borgerlig politik, og de er tilbøjelige til at mene, at hvis der skal føres borgerlig politik, så er de borgerlige nok bedst til det.
Et nyt opsving vil også være anderledes
Socialdemokraterne kan stadig håbe på, at det vil gå fremad for dem, når det igen går fremad for økonomien.
Men ligesom krisen er anderledes end tidligere, så vil et opsving være anderledes end tidligere. Selv om væksten vender tilbage, vil den internationale konkurrence være hårdere end nogen sinde før.
Det betyder, at der stilles voldsomme krav til virksomhedernes konkurrenceevne og til styr på den offentlige sektor.
Problemet med arbejderne
Her har socialdemokraterne det igen svært i kampen med de borgerlige. Først og fremmest har de i dag et kæmpeproblem, fordi arbejdervælgerne i stigende grad sympatiserer med borgerlige krav om offentlige effektiviseringer og styrkelse af de private virksomheder.
Uden mange arbejdervælgere taber de socialdemokratiske partier.
Deres vej til magten er gået over en alliance mellem arbejdere i det private erhvervsliv og store grupper af offentligt ansatte. Den alliance er i opløsning.
Socialdemokraterne har nu deres kernevælgere blandt de offentligt ansatte – som for eksempel skolelærere, pædagoger, sundhedspersonale og embedsmænd.
Værdipolitikken
Opløsningen af alliancen mellem arbejderne og store grupper af offentligt ansatte slår samtidig igennem i værdipolitikken.
Også her sker der jo store forandringer i takt med, at indvandring og grænseoverskridende kriminalitet er taget kraftigt til.
Disse forandringer bidrager i høj grad til, at socialdemokraternes traditionelle vælgergrundlag brækker over. Blandt andet i udlændingepolitikken.
Selv om det i flere lande ikke anses for passende at debattere den åbent i en valgkamp, så rumsterer den som et tema hos vælgerne og bidrager til arbejderflugten fra socialdemokraterne.
Identiteten
Selvfølgelig kan de socialdemokratiske partier stadig vinde valg. Men krisen og den ny globale situation har givet dem store problemer med at finde deres identitet, og det straffer vælgerne.
Spørg bare Helle Thorning.
