To ting faldt især i øjnene ved Helle Thorning-Schmidts åbningstale i går:
Den ene var, at hun skruede ned for snakken om økonomiske reformer og skruede op for de nære, hverdagsagtige emner. Der blev talt om Emils uddannelse, om omsorgssvigtede børn, ja, sågar om sortering af kartoffelskræller ved køkkenvasken.
Den anden var, at hun varslede en folkeafstemning om den såkaldte patentdomstol i EU. Denne afstemning kommer dog kun, hvis det ikke lykkes at få Dansk Folkeparti (eller Enhedslisten) til at stemme for domstolen i Folketinget.
Men Thorning ser ikke ud til at ville give Dansk Folkeparti de politiske indrømmelser, der kunne få dem til at stemme for. Hun tager konfrontationen og bebuder folkeafstemning den 25. maj, sammen med valget til Europa-Parlamentet.
Det ufolkelige og taberagtige
Afstemning om en patentdomstol – det lyder meget teknisk. Sortering af kartoffelskræller – det lyder meget apolitisk.
Men bag disse temaer i åbningstalen ligger to store politiske satsninger fra Thornings side:
Hun vil af med sit ufolkelige image. Og hun vil af med sit taber-image.
Hendes håb er selvfølgelig, at det kan lykkes så godt, at hun omsider oplever et vendepunkt. Men der er også en klar risiko forbundet med begge de kampe, som hun nu lægger op til.
Det døve øre
Thornings mange eksempler fra hverdagen var forbundet med alle de gode gamle socialdemokratiske plusord om tryghed, fællesskab og solidaritet.
Til gengæld var der ikke meget om skattereform, vækstplan og lignende.
Der var dog vigtige reformer på programmet, først og fremmest reformen af erhvervsuddannelserne. Men denne reform provokerer slet ikke Thornings mulige vælgere på samme måde som for eksempel lettelser i selskabsskatten. Den virker hverdagsnær.
Så i det kommende folketingsår vil regeringen ikke gå videre med den type forbedringer af virksomhedernes konkurrenceevne, som i det forgangne år gav Thorning så mange problemer med vælgerne.
Regeringen har da også vendt det døve øre til de borgerliges krav om at fremrykke vækstplanen, så lettelserne for virksomhederne kommer hurtigere.
De borgerlige angreb
Men risikoen for Thorning er, at mange vælgere har støttet de reformer, der styrker konkurrenceevnen. Også mange af de arbejdervælgere på midten, som hun skal have fat i.
En stor del af disse vælgere har så ment, at de blå partier var bedre til at føre blå økonomisk politik, og derfor foretrak de Løkke. Men Thorning kan gå hen og støde dem endnu længere væk, hvis hun virker passiv i forhold til konkurrenceevnen.
De borgerlige angreb da også åbningstalen for, at den sagde alt for lidt om, hvordan vi skaber arbejdspladser herhjemme og forhindrer en massiv udflytning af produktion, fordi det er for dyrt her i landet.
Langsom bedring i beskæftigelsen
Thorning vil være mere folkelig. Men det store spørgsmål er, hvad det vil sige at være folkelig i dag.
Noget tyder på, at forbedring af konkurrenceevnen har betydelig folkelig opbakning. Det kan skabe problemer for Thornings nedtoning af de økonomiske reformer.
Når hun alligevel har valgt at kaste sig ud i denne satsning, hænger det selvfølgelig sammen med, at de økonomiske reformer kun forværrede hendes vælgerproblemer.
Samtidig kan hun håbe på, at der nu af sig selv kommer mere gang i økonomien, og at det kan give regeringen pluspoints.
Men inden næste valg vil der formentlig kun komme en langsom og beskeden fremgang i beskæftigelsen. Det kan give de borgerlige muligheden for at sætte Thorning under kraftigt pres på spørgsmålet om arbejdspladser.
Duellen på hovedgaden
Når det gælder EU-patentdomstolen, er det svært at forestille sig, at den vil falde ved en folkeafstemning herhjemme. Det kræver nemlig ikke bare et flertal imod, men også, at dette flertal skal udgøre mindst 30 procent af alle stemmeberettigede. Vel ikke sandsynligt.
Men slaget om patentdomstolen handler i høj grad også om psykologi. Det er duellen på hovedgaden mellem dansk politiks aktuelle hovedfjender, Helle Thorning og Kristian Thulesen Dahl. Hvem vil stå tilbage som vinder og taber?
Hvad det angår, løber Thorning en stor risiko, når hun nu styrer mod en folkeafstemning.
Trængt Thorning tager chancer
Den folkelige skepsis i forhold til EU er vokset kraftigt. Og al erfaring viser, at når der holdes EU-afstemning, så bruger mange vælgere den til at lufte deres mere generelle holdning til EU.
Det kan ende galt for Thorning i den forstand, at nej-siden får flertal eller i hvert fald bliver meget stor – uanset hvor meget der argumenteres for, at patentdomstolen er fornuftig for danske virksomheder.
Når Thorning nærmest synes at gå efter en folkeafstemning, må det være i håbet om at opnå en psykologisk sejr ved omsider at få rollen som en vinder. Men hvis hun psykologisk og politisk står tilbage som taber, er der ikke meget tilbage af hende.
Thorning er så trængt, at hun er nødt til at foretage sig noget. Hun er også så trængt, at hun er nødt til at tage chancer. Og det gør hun med disse to store satsninger.
