Man må også tale om indvandreres diskrimination af danskere

Privatfoto

Racisme og fordomsfuldhed bliver ofte beskrevet som noget, der kun forekommer blandt etniske danskere. Men i virkeligheden er det mindst lige så almindeligt blandt indvandrere. Det fortæller forfatteren og debattøren Kristina Aamand, der voksede op med en dansk mor og en palæstinensisk far.

 

Kristina Aamand har som sygeplejerske og socialrådgiver i en årrække beskæftiget sig med blandt andet seksuelle overgreb i minoritetsmiljøerne, og hun udgav tilbage i 2007 bogen ”Mødom på mode”.

 

Hun fortæller på baggrund af sine erfaringer, at racisme og diskrimination over for etniske danskere og andre indvandrere – såkaldt ”omvendt racisme” – er udbredt:

 

”Etniske minoriteter har haft lidt patent på at være ofre for diskrimination. Og det er ret provokerende at høre om, når jeg ved, hvor meget omvendt racisme der er i det miljø. Jeg synes, de etniske minoriteter er fløjet lidt under radaren”.

 

Må kun gifte sig med muslimer

Ifølge Kristina Aamand er et af hovedproblemerne, at det er ugleset blandt mange indvandrere, hvis de unge i familien får en dansk kæreste eller kone.

 

Er man muslim, bør man for det første finde sammen med en muslim, for det andet bør man ikke have sex før ægteskabet, og endelig mener mange, at det er bedst, hvis man finder en partner med samme etniske baggrund som én selv.

 

Kristina Aamand er selv gift med en pakistansk mand og har personligt oplevet, hvor svært det kan være at blive accepteret. Hun har derudover fravalgt islam, selvom hun er født ind i religionen, hvilket gør hendes status endnu lavere.

 

”Hvis du ikke er muslim, og hvis du ikke indordner dig under æresbegrebet og de traditioner, der er knyttet til det, så oplever du racisme”, fortæller hun.

 

”Da jeg blev gift med min mand, var det helt tydeligt, at jeg skulle integrere mig i hans familie. De havde en forventning om, at jeg skulle lære urdu og indordne mig under de islamiske traditioner, selvom vi er i Danmark, og det rent faktisk er reglerne her i landet, der gælder”.

 

Nej til at have en dansk kæreste

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

Ifølge Kristina Aamand bunder det i en indgroet skepsis blandt mange muslimske indvandrere imod en dansk levemåde.

 

For nylig faldt der dom i en sag, hvor en 17-årig pige med indvandrerbaggrund havde været udsat for såkaldt æresrelateret vold, fordi hun havde en dansk kæreste. Selvom det sjældent går så vidt, er problematikken velkendt.

 

Kristina Aamand kan ikke udtale sig om den aktuelle sag, men har erfaringer med rådgivning af unge med indvandrerbaggrund, som står i en lignende situation, hvor de får en kæreste, som ikke kan accepteres af familien. Hun mener, det netop handler om skepsissen over for danskernes normer og værdier:

 

”Problemet er, at kæresten er dansker, og at han ikke er muslim. Og så det, det står for – blandt andet sex før ægteskabet”.

 

”At kæresten ikke har de rigtige værdier og ikke forstår æresbegrebet, gør, at man i familien tænker, at et ægteskab aldrig vil kunne komme til at fungere, fordi han ikke ved, hvad der er rigtigt og forkert. De vil blive skilt, og det er forbundet med stor skam”.

 

Et andet aspekt handler om familiens fremtidige generationer, påpeger hun:

 

Læs også
”De kalder os hvide svin”

”Hvis parret får børn, så får børnene ikke en ordentlig muslimsk opdragelse og lærer ikke de rigtige værdier, og så har vi balladen”.

 

Børnene lærer, at man ikke skal leve som danskerne

Mange muslimske indvandreres aversion mod danske normer og værdier har ifølge Kristina Aamand store konsekvenser for integrationen. Igennem sit mangeårige arbejde med etniske minoriteter har hun kunnet konstatere, at distancen til det omgivende samfund ofte bygges op fra barnsben:

 

”Jeg hører jo børn blive belært af deres forældre om, at man ikke skal gøre ligesom danskerne. Man skal ikke spise svinekød ligesom danskerne og gøre det, som danskerne gør – det er ikke så godt. Så der sker en socialisering, hvor man lærer børnene, at det, vi har, og det, vi kommer fra, er det bedste”.

 

Ofte opfattes en dansk levemåde som synonym med moralsk forfald og noget, man derfor ikke bør tilegne sig, fortæller hun:

 

”Når jeg møder nogle børn, er det et ret bastant billede, de får fra deres forældre om, at danskere kan være nogen værre nogen, fordi de har sex før ægteskabet, de får kønssygdomme, bliver skilt, drikker øl og alt det der, og det gør vi jo ikke ’hos os’”.

 

Brug for selvkritik blandt indvandrere

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

Kristina Aamand understreger, at der også er mange indvandrere, der har et nuanceret menneskesyn, og som lever efter danske normer og regler.

 

Hun fastholder imidlertid, at der er brug for et grundlæggende opgør med nogle indvandreres levemåde og indstilling til danskerne og det omgivende samfund, hvis integrationen skal komme til at fungere:

 

”Den diskrimination, de fordomme og den racisme, som man ser over for etniske minoriteter i det danske samfund, eksisterer i lige så høj grad i det etniske minoritetsmiljø. Og man er altså nødt til også at kigge på sig selv. Det nytter ikke, at man gerne vil have, at der bliver taget hensyn til alt muligt med svinekød og det ene og det andet, samtidig med at man ikke selv vil åbne op”.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…