Styr på kerneydelserne – væk med tant og fjas

Nu den gal igen med de Københavnske skoletoiletter.

 

Vi oplever, at børn undlader at gå på toilettet mens de er i skole, fordi toiletterne er meget ulækre og beskidte. Det et stort problem for rigtige mange elever, eftersom de undlader at drikke og spise for at undgå benytte de uhumske toiletter, hvilket resulterer i koncentrationsbesvær, uro mv.

 

Som borger og mor har jeg hørt om dette problem i rigtige mange år – også fra min egen datter. Men der er ikke blevet gjort noget ved det.

 

Det provokerer mig, at Borgerrepræsentationen kort før kommunalvalget lover guld og grønne skove til skolerne.

 

Anne Vang har ladet stå til

Den samme borgerrepræsentation der i årevis har ladet stå til. Den tidligere skoleborgmester Anna Vang (S) har heller intet gjort for at løse problemet.

 

Jeg tvivler på, at hendes borgmester toilet havde samme ulækre standard som et skoletoilet. Ej heller hendes toiletforhold på kontoret i den nye lukrative stilling på Niels Brock.

 

Det er altså ganske enkelt at tilvejebringe tålelige toiletforhold på byens 58 folkeskoler. Det handler om rengøring.

 

Dette kan Borgerrepræsentationen gøre

Drop dog interaktive bycykler, lysende bænke, bifarme på rådhuset og andet tant og fjas og få gjort rent der, hvor børnene færdes.

 

Et andet tiltag kunne være, at lave en smiley ordning for skoletoiletternes rengøringsstandard. Det kan gøres uden et kæmpe bureaukrati, lad brugerne bedømme via elevrådene og lad skolelederne tage bedømmelserne alvorligt.
At kunne gå på toilet på en skole, er en nødvendighed. Folkeskolen er en kerneydelse. Det er absurd, det er nødvendigt at understrege de to forhold. Det er det desværre, fordi vi i København har en uansvarlig borgerrepræsentation siddende på rådhuset.

 

Sabeena Sareen er kandidat for Liberal Alliance til kommunalvalget i København

Læs også
Forskelsbehandling

 

Du kan følge hende på:  http://www.youtube.com/user/SareenV2og   https://www.facebook.com/sareenv2.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…