Så galt kan det gå, når du drikker light-sodavand

Risikoen for sukkersyge (diabetes 2) øges markant ved selv et moderat forbrug af light-sodavand. Det viser en ny undersøgelse offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift American Journal of Clinical Nutrition.

 

En lille mængde skader også

Hvis du drikker ½ liter light-sodavand om ugen, så stiger risikoen for senere at blive ramt af diabetes 2 med 15 procent. Og drikker du 1½ liter om ugen, så øges risikoen med hele 59 procent. Det skriver MetroXpress. Hvis du vil forsøge at undgå den uhelbredelige folkesygdom, skal du altså droppe light-udgaven og i stedet drikke almindelig sodavand eller endnu bedre helt undgå sodavand.

 

Aspartam

Det er især det kunstige sødemiddel, Aspartam, som får alarmklokkerne til at ringe. Aspartam bruges i en lang række fødevarer bl.a. light-sodavand og er i søgelyset, som årsag til flere livsstilssygdomme fx kræft og hjertekar-sygdom (Ekstra Bladet, Aspartam – tager din cola light livet af dig?)

 

Dette bekræfter ernæringsekspert, professor og leder af Human Ernæring på Københavns Universitet, Arne Astrup, også overfor Ekstra Bladet: ” Det kunstige sødemiddel aspartam har længe været under mistanke for at stimulere appetitten. Derfor er det ikke helt utænkeligt, at aspartam kan øge risikoen for fedme og sukkersyge ligesom sukkerrige drikkevarer.”

 

Overvægtige drikker light-produkter

Der er dog en usikkerhed forbundet med undersøgelsen. Da der i forvejen er en tendens til at det er de overvægtige blandt de midaldrende, der oftest drikker light-sodavand, er de, ifølge Arne Astrup, på grund af deres fedme – og ikke på grund af det kunstige sødemiddel aspartam, i forhøjet risiko for at udvikle diabetes 2.

 

Han understreger dog, at dette forbehold ikke ændrer ved, at undersøgelsens konklusion virker rigtig (MetroXpress). Undersøgelsen fulgte gennem 14 år 66.000 midaldrende kvinder.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…