Forkert debat om, hvorfor danske skoleelever kan så lidt

Jeg havde en underlig oplevelse forleden. Jeg var inviteret i studiet hos DR Nyhederne for at diskutere folkeskolereform og de aktuelle PISA-resultater med SF’s Pernille Vigsø-Bagge.

 

Naturligvis havde jeg ingen forventning om, at seancen ville ende med lykkelig enighed, men politiske diskussioner på tv plejer trods alt at give seerne et måske nok overfladisk, men reelt indblik i positionerne – hvem er for, hvem er imod, hvad er man uenige om?

 

Men ikke denne tirsdag på DR. Seerne må have siddet totalt forvirrede tilbage, for der var hverken klarhed eller sammenhæng i noget som helst.

 

Årsagen til den manglende klarhed var den, at hverken Pernille Vigsø-Bagge eller værten ville acceptere den grundlæggende præmis for diskussionen:

 

At vi i de sidste 10 år har detailstyret folkeskolen helt ud i det absurde uden at få noget som helst ud af anstrengelserne. Tværtimod bliver de danske elevers PISA-resultater ved med at være utilfredsstillende, mens andre lande rykker sig støt opad på ranglisterne.

 

Derfor giver det i mine øjne ikke skyggen af mening at fortsætte af detailstyringssporet.

 

Men det gør det åbenbart for Pernille Vigsø-Bagge og mange, mange andre debattører. Og derfor bliver debatten så umulig.

 

Hver eneste gang vi får nye PISA-tal, hører vi præcis den samme sang: Forskellige politikere og debattører bortforklarer og slår det hen: Danmark ligger jo pænt midt i feltet, undersøgelserne er ikke helt til at stole på, og i øvrigt er der en helt ny og fantastisk detailstyringsreform på vej, og så skal alt nok blive godt igen.

 

PISA-debatten går simpelthen i ring.

 

I den netop offentliggjorte undersøgelse falder danske skoleelever tre pladser ned i forhold til de øvrige OECD-lande.

 

Læs også
DR og TV2 fortier en af de vigtigste afsløringer i lang tid: Integrationen af indvandrere fungerer overhovedet ikke

Det er klart, at PISA-tallene ikke kan stå alene, når man skal vurdere folkeskolen. Sammenligner på tværs af lande har bestemt sine begrænsninger, men de jævnligt tilbagevendende undersøgelser er et fint værktøj i forhold til at vurdere retningen – er vi på rette spor?

 

Og der er altså desværre – forbehold og bortforklaringer til trods – ingen tvivl: Den danske folkeskole er i bedste fald middelmådig.

 

Derfor er det på høje tid at kaste de fejlbehæftede dogmer væk.

 

Nej, flere penge betyder ikke nødvendigvis bedre undervisning. Nej, man kan ikke meningsfuldt lede Holmegaardsskolen i Hjørring fra Christiansborg.

 

Nej, embedsmænd er ikke bedre end eksperter og praktikere til at finde den rigtige kur – de er faktisk en hel del dårligere.

 

Nej, det er ikke ligegyldigt, om det er pædagoger eller lærere, der underviser. Nej, kontrol og dokumentation er ikke gode redskaber – det er dårlige, tidskrævende og bureaukratiske redskaber.

 

Læs også
Video: TV-reporter befinder sig blandt illegale afrikanske immigranter – pludselig forsvinder hun fra billedet, og der lyder et skrig

Sandheden er jo, at der faktisk findes rigtig meget forskning på området, og der findes også rigtig mange praktiske erfaringer. Begge dele viser, at resultaterne kommer, hvis man giver ledere, lærere og forældre frihed til at bedrive skole på den måde, der giver mest mening for dem.

 

Så kommer de gode ideer, de velfungerende løsninger, det lave sygefravær, konkurrencen, effektiviteten og innovationen. Og fagligheden, folkeskolens egentlige hjerte, får bedre kår.

 

Den folkeskolereform, der i øjeblikket er ved at blive implementeret, er paradoksalt nok så skrækkelig, at den måske kan få en positiv effekt: Jeg forudser, at forældre, lærere og ledere vil råbe vagt i gevær.

 

Og så er der måske en chance for at bryde ud af den fastlåste PISA-debat. Jeg håber det.

 

Merete Riisager, undervisningsordfører, Liberal Alliance

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…