Politisk korrekte bortforklaringer har ødelagt den danske folkeskole

Hvert tredje år offentliggør OECD en sammenligning af 15-årige skoleelevers kompetencer i læsning, matematik og naturfag i medlemslandene.

 

Lige så sikkert som amen i kirken begynder afværgemanøvrerne i god tid før offentliggørelsen i forventning om, at Danmark klarer sig lige så dårligt som sædvanligt.

 

Bortforklaringer

I år kom en professor i biostatistik først. Han mener at vide, at metoden der anvendes til målingerne er fuld af fejl, og at PISA testen er ubrugelig. Det var lige vand på Danmarks Lærerforenings mølle, som plejer at være frontløberen, når PISA undersøgelserne skal nedgøres.

 

Det var forudseende, for nu foreligger resultatet af PISA undersøgelsen for 2012, og det er nok et særdeles dårligt resultat for Danmark.

 

Vi har verdensrekord i udgifter til uddannelse, men PISA undersøgelsen viser, at resultatet fortsat er dansk middelmådighed.

 

Danmarks rystende dårlige placering sort på hvidt

 

17 af de 34 OECD-lande klarer sig bedre end os i læsning.

 

18 er bedre i naturfag.

 

14 er bedre i matematik.

 

Hvad værre er: Testen viser, at Danmark har få unge, der er virkelig dygtige. Nok et tegn på, at vi forsømmer de kvikke elever på lighedens alter.

Læs også
Skole i indvandretæt Göteborg slår alarm – børn ned til 7-8 år kontrollere deres kammerater

 

At vi også er dårlige til at bryde den sociale arv er næsten at føje spot til skade.

 

Asiaterne er topscorer – Sverige er en katastrofe

Topscorerne er ikke overraskende de fjernøstlige lande; de seks bedste lande har kinesisk, koreansk eller japansk befolkning.

 

Det er lande, hvor man tager uddannelse alvorligt, og hvor det har konsekvenser, hvis eleverne ikke lever op til de faglige krav eller ikke tager skolegangen alvorligt.

 

Finland er, som tidligere, det bedste nordiske land, om end med en svagere placering end tidligere.

 

Det svenske glansbillede er i særlig grad falmet. Sverige, som traditionelt har været det danske forbillede for uddannelsesreformer, klarer sig i år betydeligt dårligere end tidligere.

 

Læs også
De radikale siger nej til stopprøver i 0. klasse

Sådan har resultaterne været for Danmark, siden vi første gang deltog i en af de internationale sammenligninger, nemlig læseundersøgelsen i 1991. Det blev noget af et wake-up call for en del danske politikere, for kun Trinidad-Tobago og Venezuela klarede sig dårligere end Danmark.

 

Ikke overraskende var der naturligvis også politikere og organisationer, der hårdnakket hævdede, at man slet ikke kunne lave den slags sammenligninger.

 

De påstod også, at danske elever i øvrigt kunne så meget andet, der var mindst lige så værdifuldt. Hvad det så var, blev aldrig helt klart.

 

De talte meget om værdifulde bløde kompetencer, som udlandet efter sigende skulle misunde os, og at eleverne holder meget af at gå i skole i Danmark – men hvad hjælper det, hvis de ikke lærer noget?

 

Undervisningsministeriet har bedt både OECD’s eksperter og to uafhængige statistikeksperter om at forholde sig til kritikken af metoden, der anvendes ved PISA undersøgelserne. De afviser alle den kritik, biostatistikeren har fremsat.

 

Solid metode

Metoden er ikke fejlfri, hedder det, men der findes ikke noget, der er bedre, og den er god nok ved så store tal, som der her er tale om.

Læs også
Den danske folkeskole bliver mere og mere socialt opdelt

 

Metoden er resultatet af 50 års forsknings- og udviklingsarbejde, som har ført til en forfining af den metode, der anvendes i PISA undersøgelserne, som er baseret på en dansk statistikers model fra 1960.

 

Ikke desto mindre udtaler en embedsmand fra Undervisningsministeriet, at man ikke vil offentliggøre Danmarks placering på ranglisten, belært af biostastikerens kritik!

 

Først får man altså OECD og to uafhængige eksperter til at konstatere, at der ikke er noget galt. Og så beslutter man, at der alligevel er noget galt.

 

Det er naturligvis en politisk dødsejler, for hvis undervisningsministeriet ikke offentliggør ranglisten, vil andre gøre det, men holdningen er egentlig ikke forbavsende, for regeringspartierne har aldrig brudt sig om at se resultaterne af PISA-undersøgelserne i øjnene. De har tilsluttet sig bortforklaringerne og vil formentlig foretrække slet ikke at fortælle noget om Danmarks placering på ranglisten.

 

Det virkeligt sørgelige ved det hele er, at der til trods for den store politiske interesse for sagen næsten intet er sket siden den første undersøgelse i 1991.

 

Dansk 9. klasse i dyst med kinesere

Læs også
Video: Indvandrerelever smadrer møbler og spærrer døren for læreren – 10 år gammel video vækker debat

Hvis man havde været i tvivl om, hvor skidt står til og ville have et bevis på, at bortforklaringerne er netop bortforklaringer, og at PISA ikke er helt galt afmarcheret, behøvede man blot at følge DR’s udsendelser med 9.c fra Holme Skole i dens dyst med en kinesisk klasse.

 

Det var en total afklædning af den danske uddannelsesmodel, og særlig pinligt var det, at vi ikke blot blev slået fagligt men også i kreativitet og samarbejdsevne, som er nogle af de egenskaber, man har hævdet opvejede de faglige mangler.

 

Det siger noget om karaktersystemet, de faglige krav og eksamen i Danmark, at netop denne klasse ved 9. klasse prøverne kunne smykke sig med karakterer, der lå et stykke over gennemsnittet.

 

Vi halter stadig uhjælpeligt bagefter.

 

Behov for en kulturændring

Vi skal have en skole i verdensklasse, hedder det gang på gang fra statsministre og undervisningsministre uanset parti, den ene reform efter den anden bliver sat i værk, og alt forbliver stort set ved det samme.

 

Om den seneste reform af folkeskolen vil have nogen virkning er det for tidligt at sige noget om, men ændringerne er formentlig slet ikke radikale nok til at gøre en virkelig forskel.

Læs også
Et stigende antal forældre er imod de lange skoledage

 

Der skal en kulturændring til.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…