Naive politikere ser passivt til, mens ny moské giver plads til terrororganisationen Hamas’ agitation

Københavns Kommune har givet byggetilladelse til en stormoské i Rovsingsgade på trods af, at moskeen bliver bygget med omfattende støtte fra Qatar. Qatar er en ultrakonservativ islamisk stat, der bruger enorme summer af deres mange oliepenge til at fremme deres demokratifjendske og kvindeundertrykkende islam i de vestlige lande. Og nu er turen altså også kommet til Danmark, hvor den ny moské har fået 150 millioner kroner.

 

Allerede for et år siden beskrev Den Korte Avis, at det var Det Muslimske Broderskab, der stod bag den ny moske. Det blev uddybet i en artikel i avisen går.

 

I går kom også den første konkrete konsekvens af opførelsen af denne islamistiske moské. (Copenhagen Post)

 

Talsmand i Dansk Islamisk Råd, Mohamed al Maimouni, bekræftede, at moskeen skal samarbejde med den Hamas-kontrollerede tv-station Al-Aqsa.

 

Hamas er på EU’s og USA’s liste over terrororganisationer. Og deres tv-station er et effektivt redskab i udbredelsen af deres rabiate budskaber.

 

I første omgang drejer samarbejdet sig om nyheder produceret i Danmark. Det bliver et tv-studie, der skal levere programmer til Hamas’ tv-station Al-Aqsa.

 

”Vi har lavet et tv-studie i moskeen, der også skal levere reportager til Al-Aqsa. Vi streamer direkte til Al-Aqsa, så vi har fuld kontrol over materialet, siger Mohamed al Maimouni (EB).

 

Det bekymrer ikke talsmanden, at den palæstinensiske gruppe Hamas er stemplet som en terrororganisation i både EU og USA.

 

Berygtede børneprogrammer

Al-Aqsa har tidligere været voldsomt kritiseret, fordi tv-stationen har agiteret for “martyrer”, det vil sige selvmordsbombere.

 

Det har især skabt røre, at de har brugt børneprogrammerne til massiv propaganda mod Israel og jøder. En pige på 3 år fortæller for eksempel, at ”jøder er aber og svin”.

 

I et andet børneprogram ønsker den lyserøde kanin Assud den danske tegner Kurt Westergaard død.

 

Og børn bliver også opfordret til at blive martyrer. Det fortæller Steffen Jensen her til morgen i TV2 NEWS.

 

Politisk afstand

Flertallet på Københavns Rådhus har hele vejen igennem  stået bag moskeen. For et par dage siden udtalte Pia Allerslev fra Venstre sig positivt.

 

Socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen er en af de få, der hele tiden har været stærkt kritisk over for en moské støttet af Qatar.

 

I dag tager han igen kraftigt afstand fra moskeen. Han kræver, at Folketinget går ind i sagen og forhindrer, at Hamas sender tv fra moskeen (NEWS).

 

Martin Henriksen meddelte her til morgen, at Dansk Folkeparti vil kræve justitsminister Morten Bødskov i samråd om moskeen.

 

Det er dybt forkasteligt, at en moske får mulighed for at udbrede propaganda fra en terrororganisation, sagde han. (NEWS)

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…