Mit bristepunkt blev nået, da jeg hørte, hvem forældrene gav skylden

Udskriv

Mohamad Thahrour, far til en af de 6 knægte, som brændte 3 børneinstitutioner til grunde i Gellerup, ved Århus, mener, at det er yderst uretfærdigt at smide hans familie ud af deres lejlighed, fordi hans dreng har lavet drengestreger.

 

Et TV hold besøger familien i forbindelse med den afsagte dom ved højesteretten og to timer inden de ankommer, anholder politiet den 16årige søn også.

 

Det viser sig, at ældste 3 ud af familiens 5 drengebørn på hhv 6, 10, 14, 16 og 18 har været anholdt for blandt andet røveri og grov vold.

 

En søn på 10 år lyttede til forældrenes forklaring

Udover forældrene og en søster til drengene, kan man se en smuk lille dreng, med de skønneste brune øjne og lange, tykke vipper. Jeg gætter på, at det er den tiårige. Han lytter til sine forældre, der giver politiet skyld for alt, hvad deres drenge har begået, for politiet ved lige præcist hvilke knapper man skal trykke, for at ophidse de unge mænd.

 

De forventer de yngste to børn at gå samme vej om et par år.

 

Og det er her, mit bristepunkt bliver nået. I sted for at indse, at han fejlede med opdragelse på de ældste børn og yde alt hvad han kan for at redde sine to yngste fra brødrenes skæbne, fortæller denne mand ikke blot, at han ikke agter at rette på sin fejl, men derimod kaster bolden videre til politiet.

Læs også
Video: Han har lige været involveret i et skyderi ved Gellerup, nu hilser han frækt til det videokamera, der optager ham – ved du noget om ham

 

Alt det vrøvl om manglende overskud

I Gellerup ghetto bor der over 7.700 mennesker og 95% af kriminalitet siges at være begået af samme 10-20 unge mænd, som torturerer hele bydelen med vold og hærværk. Man kalder dem for den hårde kerne og ifølge politiet, er de som regel børn i familier, hvor forældrene ikke har overskud til at opdrage på sine børn.

 

Og for mig er det simpelthen ubegribeligt, at der skal “overskud” til for at tage sig af sine børn. For en forældre burde børn komme før vejrtrækning.
Men sådan er det ikke alle steder. Jeg har tilbragt nogle af mine første år i Danmark på Nørrebro. Jeg var 16 og måtte være hjemme senest kl 22. Børn på 7-8 år fra vores boligblok og deres yngre søskende havde længere udgang end jeg havde. Nogle gange til midnat, så længe de ældste passede de små. Forældrene havde oftest gæster imens, eller var selv på besøg.

 

Dengang var jeg bare en irriteret teenager, som skændtes med sine forældre over, at jeg ikke måtte blive længere ude. I dag skærer det mit hjerte at tænke på alle de børn, der blev efterladt til sig selv.

 

Det kan ikke være rigtigt, at folk får børn for blot at feje dem af vejen, så de senere af ren og skær kedsomhed overfalder folk, brander institutioner og måske endda det, der er værre.

 

Et forældrepar, der ikke kan magte at opdrage et barn, burde simpelthen ikke få flere børn. Og slet ikke 5 mere. Det er først og fremmest synd for børnene, som har fortjent en chance i livet og ikke, at ens forældre helt opgivende tager for givet, at man som teenager ender bag tremmer.
I aftes fik jeg stillet et spørgsmål “Hvad ville du gøre?”

 

Læs også
Sytten palæstinensere vil gøre Birthe Rønn Hornbech personligt ansvarlig – de kræver økonomisk erstatning fra den tidligere integrationsminister

Som forældre, hvis min søn, eller sønner endte med at terrorisere hele nabolag, ville jeg flytte øjeblikkeligt. Som forældre, ville jeg ikke have noget imod at rive mig fra de vendte omgivelser, hvis det gjaldt mine børns fremtid.

 

Som politiker, ville jeg stille forældrene til ansvar. Og jeg har gang på gang skrevet det og jeg skriver det igen – ram dem på pungen! Så når man får en regning for en nedbrændt institution, nabos bil, eller et offers lægeregning, vil de mennesker først forstå, hvor meget deres manglende børneopdragelse koster samfundet.

 

Ram dem på pengepungen

Mange mennesker er uenige med mig, fordi de mener ikke, at man skal forventes at “rende i røven” på sine teenagere 24 timer i døgnet. Og det mener jeg hellere ikke, man skal. Man skal derimod heller ikke vente til de er teenagere med at opdrage sine børn.

 

Man skal stille krav og sætte forventninger allerede fra vuggen.

 

Det er alt andet end rimeligt, at samfundet skal bøde for, at folk får flere børn end de magter at opdrage. At vores ældre ikke kan få ordentlig pleje, fordi vi sparer på kerneydelserne, mens vores skattepenge går til udgifter for hærværk, irettesættelse og genopdragelse af andre menneskers børn.
Så kort og klart; RAM DEM PÅ PUNGEN!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ