Jeg blev kaldt en møgso, da jeg blandede mig i debatten om Mille

facebook

I sidste uge startede debatten om gensidig forsørgerpligt for samboende, da ‘kontanthjælps-Mille’ lagde en video online. Her fortæller hun, hvordan, hun og hendes kæreste vil blive ramt af kontanthjælpsreformen. Reformen betyder, at samboende for fremtiden vil have gensidig forsøgerpligt på lige fod med gifte par.

 

Det er en vigtig debat. Vi trænger til et opgør med tanken om, at stat og kommune håndterer vores tilværelse fra vugge til grav.

 

Støtte

Jeg anerkender, at Mille vist har en diagnose, og hun skal selvfølgelig have hjælp til at håndtere den. Vi har verdens dyreste sundhedssystem, så det må kunne lade sig gøre. Derudover bør hun støttes til at komme i gang med den uddannelse, som hun i videoen fortæller, at hun ønsker sig. 

 

Fælles husholdning

Vi lever i et velfærdssamfund, og det skal vi blive ved med. Men og der er et MEN: Det er altså ikke statens opgave i lange perioder at påtage sig opgaven at forsøge borgere, der har mulighed for at forsørge sig selv.

 

Mille er så heldig at have en kæreste, der endda har et arbejde og derved evner bidrage til deres fælles husholdning.

 

Forsørgerpligt

Kærlighed indebærer også for samboende, at man står sammen i med- og modgang. Havde de to været gift, ville de have haft gensidig forsørgerpligt.

 

Det giver ikke mening, at alle andre end Milles kæreste, over skatter og afgifter pålægges forsørgerpligt for hende.

 

Stort privatforbrug

Mille har desuden offentliggjort, hvilke faste udgifter hun og kæresten har. Her undrer det mig, at de har en ret stor post til afdrag på bil, banklån m.v.

 

Læs også
Indvandrere hænger fast på kontanthjælp

Det er fint nok, at de hidtil har kunnet opretholde et ret stort privatforbrug. Men i min optik er det problematisk, hvis de ikke selv er i stand at afdrage lånene, men dog evner beklage sig over de nye regler omkring gensidige forsørgerpligt.

 

Hjælp til selvhjælp

Jeg ønsker ikke Mille noget ondt, tværtimod. Jeg synes bestemt, det er synd for Mille. Men vil det, at jeg føler med hende, hjælpe hende ud af den situation, hun er i? NEJ.

 

Jeg ønsker netop det bedste for Mille. Derfor påstår jeg, at den rigtige hjælpe til Mille netop ikke er at fastholde hende i det samme mønster. Den relevante hjælp er at assistere hende til en situation, hvor hun igen er herre over eget liv.

 

Møgso

Jeg kastede mig ind i ‘Mille-debatten’, fordi jeg anser den for vigtig. Hurtigt blev jeg af nogle omtalt “den største møgso” og andre artige sager. Åbenbart er det et meget skidt menneskesyn at ønske Mille og andre i hendes aktuelle situation et liv udenfor det offentlige forsørgersystem.

 

Det viser mig, at der er stort behov for at tage denne debat, også selvom den er ubehagelig. Er det virkelig væg-til-væg-velfærd, der gør os lykkelige? Får vi gode liv, når blot sagsbehandlere holder os i hånden fra vugge til grav?

 

Læs også
Chok-tal: Hver tredje ledige på kontanthjælp står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Kunsten at komme videre

Livet er fyldt af op- og nedture og gudskelov for det. Det indebærer, at de færreste undgår at komme ned at bide i græsset på et tidspunkt i deres liv, men kunsten er også at komme op igen og komme videre derfra.

 

Sabeena Sareen, Liberal Alliance

 

Se den video Mille har lagt ud på youtube:

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…