Nu har EU-eliten besluttet at genoptage forhandlingerne med Tyrkiet om optagelse i EU.
Det sker selv om EU har kritiseret den voldsomme nedkæmpning af det folkelige oprør imod premierminister Recep Tayyip Erdogans islamiske kurs.
Det var ellers ikke milde ord, som EU brugte om nedkæmpningen af protesterne: ”kompromisløs indstilling over for dissidenter”, ”… overdreven anvendelse af vold af politiet over for demonstranterne”.
Tyrkiets officielle reaktion fra EU-minister Egemen Bagis var, som forventeligt, afvisning af beskyldningerne. Amnesty International udtalte følgende om regeringens handlinger: ”En række overtrædelser af menneskerettighederne i stor skala”.
Baggrunden for at Erdogan ville nedlægge en park for at styke islamiseringen af Istanbul
Ikke ret mange forstod hvorfor ministerpræsident Erdogan ville nedlægge en park. Mange så derfor de første protester som en miljøprotest; men glemte at undersøge sagen til bunds:
Erdogan ville officielt lade opføre et butikscenter; men udformningen var der ikke mange oplysninger om i begyndelsen. Butikscenteret skulle opføres som de gamle militærbarakker, som hed ”Taksim Millitary Barracks”.
Når man ser på barakkernes forhistorie forstår man bedre, hvorfor Erdogan så gerne vil have genopbygget de barakker: De blev oprindeligt bygget i 1806 under ottomaniske Sultan Selim III og blev nedrevet i 1940.
Og så hænger det fint sammen med at Erdogan er ved at bygge en kæmpemoske i Istanbul, som skal konkurrere med den ellers førende moske i Kairo (al-Azhar moskéen)
Støtter indirekte Iran i kampen mod Israel
Men på det seneste har Erdogan spillet et endnu farligere spil. Ifølge Washington Post har Tyrkiet med vilje afsløret en israelsk spionring i Iran. Tyrkiet har godt nok – som sædvanligt – protesteret; men mange har længe bemærket Erdogans mere og mere anti-israelske holdninger.
Afsløringen skete på et tidspunkt hvor Vesten har desperat brug for efterretning om Irans atomprogram. Og som sagen om karikaturtegningerne i Danmark, hvor den tyrkiske ambassadør var en af de toneangivende, som krævede at Anders Fog Rasmussen greb ind over for Jyllands-Posten, så protesterede Erdogan over at Washington Post havde bragt artiklen.
Plejer også forbindelser til terrororganisationen Hamas
På den måde forstår man bedre at Erdogan tog så venligt imod Hamas-lederen Khaled Mashaal i Tyrkiet, da Khaled Mashaal var på vej til netop Iran. Erdogan viser således stor foragt over for EU, som netop har Hamas på terrorlisten. Erdogan mener at Hamas er en frihedskæmper organisation.
Det er man nok ikke enige i i det sydlige Israel hvor Hamas har sendt tusindvis af upræcise raketter ind over bebyggede områder. De fleste ”normale mennesker” ville kalde det terror, som selv EU altså gør.
Nogle iagttagere mener at Hamaslederen Khaled Mashaal søger støtte fra både Erdogan og Qatar før de planlagte palæstinensiske protester imod Hamas den 11. november: ”Tyrkiets støtte til det syriske og palæstinensiske folk er uforglemmeligt. Min broder Erdogan, tak guddommelige Allah”.
Pressen har tiet
Ikke kun EU, men også den vestlige presse, har ikke eller har ikke VILLET dække andre beretninger omkring Tyrkiet og ”vennerne” fra Hamas (Kun overskrifter a.h.t. pladsen):
- Tyrkiet er Europas største fængsel for journalister
- Mange anti-Erdogan-protester dækkes ikke i Vestlige medier
- I Jerusalem har israelerne afsløret et massivt terrorangreb planlagt af Hamas
- Den tyrkiske regering begrænser optagelsen på sekulære skoler.
Erdogans smarte taktik i arbejdet for sharia
Men Erdogan har været den mest succesfulde indfører af den Islamiske Doktrin kaldet ”Gradualism” eller ”Gradvis”. I næsten hele sin regeringstid har han været i stand til at øge sin indenrigspopularitet, medens han arbejdede for at få Sharia. Han blev faktisk ”King of the Islamists”, og anses for at være den næst mest indflydelsesrige person i den islamiske verden efter Saudi-Arabiens konge.
Erdogan støtter fortsat Det Muslimske Broderskab, selv om han ikke er helt immun over for den ”Anti-Muslimsk Broderskab-bølge”, som har ramt regionen. Og så anklager Erdogan Israel for at have styrtet det Muslimske Broderskab.
EU’s blåøjede hjælp til Erdogan mod militæret
EU har også hjulpet Erdogan med at stække militæret, som hele tiden har forsvaret det sekulære Tyrkiet, som Kemal Atatyrk grundlagde. Operation ”Sledgehammer” har netop fået en appeldomstols godkendelse af dommen over 237 tyrkiske officerer for at planlægge et kup.
Så når EU mener, at det går fremad med retstilstanden i Tyrkiet, så er denne retssag et godt eksempel på hvad Erdogan er i færd med. Det vigtigste bevis for officerernes plot i 2003 var en CD-ROM med tidsstempel 2003; men teksten var altså skrevet ved hjælp af et 2007 Microsoft Program.
Som Blomberg News fortsætter, så viser dette eksempel, at rosen af Tyrkiet for fremgang for demokratiet i stedet for har vist, at den tyrkiske regeringer bruger politiserede domstole imod deres fjender. Man kan sige at hvor militæret og de sekulære tidligere holdt islamisterne nede, så er det nu omvendt.
Islamisering – tørklædet vinder frem
Det samme gælder det islamiske tørklæde, som nu bliver tilladt næsten overalt. Hvor kvinder med tørklæder tidligere måtte tage det af for f.eks. at gå på universitetet, så ser det modsatte nu ud til at blive tilfældet. Tørklædet bliver nu normen i Tyrkiet. Ifølge Erdogans terminologi: En Demokratipakke.
Denne artikel er samlet fra en række kilder i løbet af kun en uge. Det havde været let, at finde flere andre eksempler på at EU mildt sagt har sovet i timen og helt har overset den glidende islamisering, som Erdogan har iværksat.
Senest har Kurderne i frustration over ikke at have fået de lovede frihedsretter, begyndt at revurdere den fredsaftale, som var på vej.
Studieværten der blev fyret
Og så vil jeg slutte af med en ny tragikomisk Erdogan islamistisk hændelse:
Den kvindelig studievært, Gozde Kansu, der i et musikshow havde en kjole på, som faktisk ret tækkeligt lod ane en kavalergang (Showing too much cleavage) blev fyret. Talsmanden for Erdogans regeringsparti (Retfærdighed og Udvikling) Huseyin Celik angreb Kansu uden at nævne hendes navn. Celik sagde også, at det ikke var hans skyld at Kansu var blevet fyret.
Intet af dette er troværdigt. Celik viste at Kansu var på ATV Television, som tilhører et firma, som hedder Calik Holding. Og han viste Caliks øverste leder var Erdogans svigersøn, Berat Albayrak. Celik har sagt at han vil rekonstruere tyrkisk TV.
Er EU’s holdning til Tyrkiet dumhed eller forbrydelse?
Mener EU-eliten virkelig at et land, som ligger uden for Europa, og hvor både regeringen og det store flertal af tyrkere ønsker et islamisk styre, kan integreres i Europa? Har man slet ikke set de kæmpe problemer, som EU-landene allerede har med integrationen af de tyrkere, som allerede bor i EU?
Man fristes næsten til at opfatte EU-forhandlingerne som EU’s glidende accept af de tyrkiske islamiske særkrav.
Det virkeligt betænkelige er næsten, at disse eksempler på Tyrkiets orientering mod en islamisk styreform er samlet på kun en uge fra en række medier med nogle få timers arbejdsindsats. Hvis EU ved disse ting, er det dybt bekymrende for EU, og ligeledes hvis EU ikke ved disse ting, så er det endnu mere bekymrende. Man kan spørge: hvad laver Štefan Füle, der er kommisæren for forhandlingerne med EU-ansøgerlande, egentlig?
Når man læser Štefan Füles årlige om EU’s udvidelse – “Enlargement Package” – ,så passer det, han der skriver, meget dårligt på Tyrkiet:
”Udvidelsen er en igangværende proces, og på trods af den økonomiske krise, er det en god politik – den udgør en del af løsningen. Udvidelse er fortsat en af det mest effektive EU-politikker. Ved at adressere ”Det fundamentale først” – så som kampen imod korruption, sund økonomisk regeringsførelse, ytringsfrihed, frihed for medierne, menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter, så styrkes den politiske og økonomiske stabilitet i de ansøgende lande og i hele EU”
Den opmærksomme læser vil nok tvivle endnu mere på objektiviteten i EU’s forhandlinger med Tyrkiet.
Jørgen Nielsen, Frankrig
