”Letpåklædte kvinder er selv skyld i voldtægt”

8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag, kan passende benyttes til at kaste et kritisk blik på dem, der kræver, at kvinder skal være tildækkede.

 

Imamen og seksualiteten

En af dem er imam ved Islamisk Trossamfund og leder af en muslimske friskole på Nørrebro i København. En mand, der synes meget optaget af det seksuelle. Ifølge den svenske avis, Skånskan er han sigtet for at have blottet sig over for en kvinde i en park. Angiveligt løb han efter den flygtende kvinde, men opgav så sit forehavende. Man ser det for sit indre blik…

 

Imamen selv hævder, at han er udsat for et “diskriminerende komplot” på grund af sin religion.

 

Imamen blev i 2004 landskendt i Danmark, da han i programmet “Tal med Gud” blandt andet udtalte, at “letpåklædte kvinder selv er skyld i voldtægt … al den kriminalitet, der sker mod kvinder, er fordi de ikke er tildækkede. Når de ikke er tildækkede, har man ikke respekt for dem”.

 

En ”misforståelse”

Udtalelserne udløste voldsom kritik fra flere politikere, men fik ingen konsekvenser for imamen selv.

 

To måneder senere inviterede Islamisk Trossamfund til fredagsbøn, forestået af imamen, med efterfølgende pressemøde. Desværre talte imamen intet eller kun meget dårligt dansk, hvorfor trossamfundets nuværende imam, Mostafa Chendid, på engelsk forklarede, at man havde inviteret ham for at råde bod på de “misforståelser”, hans udtalelser havde medført.

 

Desværre står denne imam  langt fra alene med sine synspunkter.

 

Kvinder, der pynter sig, havner i helvede

Imam Raed Hleilhel, der i dag er bosat i Libanon, sagde ved fredagsbønnen i Islamisk Trossamfund  18/2 2005 blandt andet følgende: “Kvinder kunne være Satans instrument mod mænd, og de kvinder, der går til frisør og pynter sig og bruger parfume på gaden, havner i helvede”.

 

Udtalelserne udløste en politianmeldelse fra 40 kvinder med indvandrerbaggrund mod imamen og Islamisk Trossamfund som en manifestation på Kvindernes Internationale Kampdag. De ville ikke længere finde sig i, hvad de opfattede som trusler mod muslimske kvinder fra herboende imamer.

Læs også
Nye tal viser, at antallet af voldtægter stiger, og asylansøgere bliver dømt for vold i stor stil – men indbrud falder

 

Daværende talsmand for Islamisk Trossamfund, Kasem Ahmad udtalte i den forbindelse, at “enhver imam har ret til at definere, hvordan man skal beskytte kvinder” og mente i øvrigt, at de 40 kvinder helt havde misforstået imamen.

 

Kønsadskillelse

Imam ved Grimhøjmoskéen i Aarhus, Abu Bilal, fulgte trop ved at erklære, at Hleilhel havde fuldstændig ret, for han udtrykte bare, hvad der stod i Koranen.  Det var i øvrigt samme imam, som var ansat som skolemedhjælper på Nordgårdsskolen i Gellerup.

 

Ifølge skolebestyrelsen arbejdede imamen ud fra den danske folkeskoles værdigrundlag. Det må så have været ud fra dette, at han fortalte eleverne, at de ikke måtte lytte til “syndig” musik, at pigerne ikke skulle være i kontakt med drengene og endelig, at de selvfølgelig skulle blive hjemme fra lejrskole.

 

Den radikale borgmesters ”dialogpartner”

Da Islamisk Trossamfund benyttes af den radikale integrationsborgmester i Københavns Kommune som “dialogpartner” i integrationsøjemed, kan der være grund til at se nærmere på, hvad Trossamfundet egentlig mener om kvinder, ligeværd og integration.

 

Journalist Anna Libak interviewede i 2007 Islamisk Trossamfunds nye imam, Mostafa Chendid, og kom bl.a. ind på, at den nu nedlagte forening, Kvinder for Frihed, havde anmeldt imamen til Ligestillingsministeriet fordi han til Jyllands-Posten på Kvindernes Internationale Kampdag havde udtalt, at alle kvinder – ikke kun muslimske – bør gå med tørklæde.  For det står i Koranen.

Læs også
Undgå sexoverfald på kirkegården – tysk avis formidler råd til kvinder

 

Imamen uddybede. ”Nogle danske kvinder føler sig fri, hvis de viser sig selv frem. Hvorfor har muslimske kvinder så ikke lov til at gå med slør, hvis det får dem til at føle sig fri? Sløret er et signal om, at de ikke er til salg.”

 

Han henviste til USA: ”Hvert halve minut er der en ny voldtægt. Når en kvinden svanser af sted, så frister det mændene, og tørklædet tjener til at beskytte hende … som udgangspunkt har mænd de tilbøjeligheder. Men glem ikke, at vi befinder os i et koldt land. Og glem ikke, at jeres kultur er anderledes end vores. Desuden siger jeg ikke, at alle mænd er ude at stand til at beherske sig. Måske drejer det sig kun om fem-ti procent af mænd, der ikke kan beherske sig, men det er også tilstrækkeligt”.

 

Trussel mod den offentlige sikkerhed

I forbindelse med aftalen om at ændre udlændingelovgivningen indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne september 2003 blev det besluttet at stramme reglerne for opholdsstilladelse for religiøse forkyndere, og loven blev strammet i 2004.

 

Ifølge tidligere integrationsminister Bertel Haarder (V) skulle imamer under fredagsbønnen passe på med at formidle antidemokratiske “værdier og holdninger”, for ellers ryger de ud af Danmark.

 

Efter at loven er blevet strammet op, skal en religiøs forkynder blandt andet skrive under på “ikke at ville udgøre en trussel mod den offentlige sikkerhed og orden”.

 

Læs også
En kvinde blev voldtaget i Sverige – derefter udsendte politiet et signalement … af kvinden

Spørgsmålet er, om udtalelser som de ovenfor nævnte kan siges at være en trussel mod den offentlige sikkerhed.  En del kvinder, muslimske såvel som ikke muslimske, mener ja.

 

Kvinfo: Tildækning er ikke noget problem

Imens går danske kvindeorganisationer, først og fremmest Kvinfo, hånd i hånd med imamerne. Kvinfos direktør, Elisabeth Møller Jensen fremstiller således Asmaa Abdol-Hamid, der har forbindelse til Islamisk Trossamfund, som et ligestillingsforbillede.

 

Ifølge Kvinfodirektøren er der ingen grund til kritik af tildækningen. Ifølge hende er der i udgangspunktet tale om et stykke stof, som kan signalere alt og ingenting fra tradition over undertrykkelse til oprør.

 

God 8. marts!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…