Latifa fra Marokko gjorde oprør og endte som dansker

Foto: Privat
Udskriv

Latifa Ljørring er af arabisk afstamning, hvilket afspejles i hendes store krøllede hår, solbrune hud og mørke øjne. Hun voksede op i Casablanca, Marokko, men allerede fra barnsben følte hun sig anderledes.

 

Det traditionelle muslimske samfund, de normer og regler der galt passede ikke med hendes opfattelse af islam og verden. I dag stiller hun op til byrådet for Venstre i Greve, men rejsen hertil har været lang.

 

En viljestærk pige

Især det undertrykkende syn på kvinder i Marrokko påvirkede Latifa, og allerede som tiårig tog hun kampen op mod den opfattelse.

 

“Jeg begyndte at tage diskussionerne om religionen med min mor, far og søskende, hvor jeg altid sagde, at verden ville blive et bedre sted, hvis den nød godt af al den solidaritet, der popper op, når nogen påpeger nogen form for knas med religion, demokrati og ligestillingen. Jeg fik altid den bemærkning at det er Allahs vilje, og at vi har det for øvrigt meget godt…”sikken noget sludder”, tænkte jeg altid”, fortæller Latifa.

 

Også i skolen rejste Latifa sig mod normerne og oprettede et elevråd af kvinder til kvinder.

 

“Jeg kæmpede for at knække demokrati- og ligestillingskoden. Jeg ville have fremtidens kvinder til at gå målrettet efter fri religion, være frie kvinder med super karakterer i skolen og super uddannelser, som kunne få topchef-poster”, forklarer hun.

Læs også
Barcelona: Dansk TV taler meget om terroren, men man gør alt for at nedtone, at den er islamisk

 

Elevrådet skulle tage sig af problemer som mobning og sexkrænkelser, men skolen var ikke interesseret. Latifa blev udvist og fik en advarsel for uorden og dårlig opførsel. Selv om hun synes det var urimeligt, så gav hun ikke op. Hendes kamp endte ikke der.

 

Et ungdomsoprør

Hun tog en uddannelse som it- og elektroniktekniker med håbet om at kunne bidrage til et mere nuanceret kvindebillede. Særligt hendes familie mødte hende dog med modstand.

 

“Som de fleste kvinder, skulle jeg gøres klar og forberede mig på,  at jeg  skulle giftes snart så muligt og helst med en fra familien. Lige der tænkte jeg ”no way”,  på det tidspunkt var jeg 18 år” siger hun med et smil.

 

Så da den unge Latifa blev tilbudt et job i Santiago, Chile, så tog hun det med det samme og forlod Marokko uden en lyd, det velvidende, at det nok var sidste gang, hun så sin familie.

 

Læs også
Muslimske skolebørn skal ikke drikke af de samme krus som vantro børn – de ’urene’ ikke-muslimer må holde sig til særlige krus

Kærlighed ved første blik

 

Første gang Latifa besøger Danmark, forelsker hun sig hovedkuls i landet.

 

“Det var kærlighed ved første blik. Ren luft, rent vand og rent land.  Her er ytringsfrihed, her er ligestilling, her er regionsfrihed. Her bliver jeg, og her kæmper jeg”, fortæller hun.

 

Og her har hun været i 11 år med sin mand og datter. I dag stiller hun op til byrådet for Venstre i Greve.

 

“Da jeg var barn blev der talt på mine vegne i så mange år. Ikke længere, nu tager jeg selv ordet. Mangfoldighed for mig betyder ikke at ændre Danmark, men at blive mere dansk”, siger hun.

 

Læs også
Dansk Folkeparti foreslår igen burkaforbud – Venstre har rykket sig, og et forbud er tættere på end før

Og valgkampen har da heller ikke været uden modstand. Latifa er blevet chikaneret og har modtaget mails om, at hun er vantro, en luder og at det er haram (ikke godt i islamisk forstand), at hun stiller op til byrådet. Men modstanden er ikke noget, hun tager så tungt.

 

“Der er nogen der stiller spørgsmålstegn, jeg har indvandrebaggrund og jeg er muslim. Det forvirrer mere ekstreme muslimer. Hvorfor hører politik ikke hjemme i islam? Nogen skal kæmpe for samfundet for orden, orden er ikke koranen. Hvis man skal blive hørt, så skal man også være aktiv“, forklarer hun.

 

Islam og demokrati

Latifa Ljørring er muslim, og for hende går islam og demokrati hånd i hånd. Det er ikke de troende, om de så er kristne, buddhister eller muslimer, man skal skelne fra ikke-troende. Det er derimod ekstremisterne, som har en negativ indflydelse.

 

“Min fortolkning af islam er, at man må da gerne være både muslim og en kvinde i politik. Sådan som jeg læser Koranen må man godt. Profetens kone var taler for rigtig mange ting, og kvinder har også plads i Islam. Det er ligesom, nårt man læser en bog og tager det positive og bruger det. Det negative, det jeg ikke synes om, det lægger jeg til side. For mig er det ikke et spørgsmål om man er kristen eller muslim. Det, det  handler om,  er fortolkningen af religionen“, siger hun.

 

Latifa forsøger at påvirke den dialog, hun er en del af og vil udveksle meninger på tværs af kulturer om demokrati, religion og ligestilling.

 

Hun mener, at rollemodeller er vigtige, for de kan inspirere andre til selv at stå frem og rejse sig mod et religiøst pres eller undertrykkelse, og hun håber selv at kunne være en rollemodel for nogen.

 

For nogen tid siden var der en voldsom debat om halalslagtet kød. Latifa mener ikke, at man som muslim behøver at holde sig fra at spise svinekød og stille krav om særbehandling. som sagt så gjort: Hun stillede op til et indslag i TV, hvor hun til frokost købte en pizza med skinkekød, som hun for åben skærm spiste med velbehag.

 

Hun blander sig i det hele taget i debatten om mange ting. Hun har sin egen blog og skriver regelmæssigt i Den Korte Avis.

 

Selv tilgav hendes egen familie hende, efter hun var rejst. Men mange unge muslimer der træffer lignende valg, vil ikke være så heldige.

 

Derfor er det vigtigt at vise, at det kan lade sig gøre, at klare sig alligevel, at nogen tager de første skridt og kræver indflydelse. At Latifa med sine holdninger tager afstand til en grupper, generer hende ikke. Hendes kernevælgere er ikke af stærk islamisk overbevisning.

 

“For mit vedkommende behøver jeg ikke blive accepteret i det lille parallelsamfund. Det er ikke det jeg har valgt. Jeg bor i Danmark, jeg synes om det danske, og det er det, jeg har valgt”.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ