Kriminelle asylansøgere fylder stadig mere i forhold til reelle asylansøgere

privat

En stor gruppe asylansøgere i Danmark begår kriminalitet. I 2012 var mere end hver sjette asylansøger sigtet for kriminalitet. Det fremgår af et svar, som justitsminister Morten Bødskov har giver Folketinget.

 

Oplysningen er ikke ny. Den Korte Avis har således ved flere lejligheder påpeget omfanget af asylansøgernes kriminalitet. Snart vil der sikkert dukke nye historier op om det samme.

 

Under alle omstændigheder er der tale om et særdeles reelt problem.

 

De kommer for at lave kriminalitet

Røde Kors’ asylchef Anne la Cour erklærer sig meget trist over udviklingen. Og det kan ikke forsvares med flygtninges baggrund, man ved selvfølgelig godt, hvis man begår noget kriminelt, siger hun.

 

Dansk Flygtningehjælp’s Eva Singer er mere forstående. Hun finder selvfølgelig også kriminalitet uacceptabel, men forklarer, at nogle af ansøgerne kommer fra lande, hvor der er høj kriminalitet, da den almindelige samfundsstruktur er brudt ned.

 

Men måske er den helt indlysende forklaring en anden. Nemlig at en pæn del af asylansøgerne slet ikke kommer for at søge asyl. De kommer hertil med det direkte formål at lave kriminalitet, mens deres sag behandles.

 

Kriminelle georgiere

Et særligt kapitel i denne historie udgøres af asylansøgere fra Georgien.

 

Politiet har for nylig anholdt fire georgiske asylansøgere for en række tyverier i Nordjylland. En del af det stjålne er sendt til Georgien, og politiet forsøger at få fat på forsendelsen via Interpol. (Jyllands-Posten).

 

I starten af juni blev to asylansøgere fra Georgien to gange stoppet, da de kørte rundt i svensk indregistrerede biler (Nordjyske). Det kunne antyde, at de flittige georgiske kriminelle opererer på tværs af landegrænser.

 

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

En hurtig søgning viser, at der bare i løbet af de sidste 4-5 måneder i Danmark er taget mere end 10 kriminelle georgiske asylansøgere, hvilket set i forhold til antallet af ansøgere fra Georgien er et stort antal.

 

En plage over det meste af Nordeuropa

Men det er ikke bare i Danmark. Samtidig med at sagen i Nordjylland blev oprullet kunne norske aviser melde, at man havde fanget en gruppe på 4 georgiske asylansøgere. De havde været på tyveri-turné over det meste af Sydnorge.

 

Tyverierne var bevidst planlagt således de var spredt på tværs af politikredse, og man havde stjålet for relativ små beløb ad gangen, for ikke at gøre for meget reklame for sig selv.

 

Såvel sagen fra Nordjylland som den norske sag viser, at tyverierne ikke skyldes, at de lande, som asylansøgerne kommer fra, er brudt sammen – sådan som Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp hævder. Der er tale om organiserede og planlagte tyverier, der ikke er opstået tilfældigt efter ankomsten til asyl landet.

 

Georgiske asylansøgere er i øvrigt en plage over det meste af Nordeuropa.

 

Nøje planlagt

Læs også
Stramninger var hårdt påkrævet: På blot fire år har asylansøgere kostet samfundet over tretten milliarder kroner

Som tingene fungerer i dag, har asylansøgerne en tidsramme til at begå kriminalitet, indtil deres sag er afgjort. Det belaster det omgivende samfund. Således kunne BT forleden berette fra Hanstholm, hvor de lokale butiksejere skal være oppe på tæerne for at følge med i de kriminelle aktiviteter.

 

Som eksemplerne fra Nordjylland og Norge viser, så er det klart, at de asylsøgende med kriminelle hensigter ikke kommer uforberedt til landet. De strukturer deres kriminalitet efter kendskab til politiets og myndighedernes måde at handle på.

 

I hvor høj grad at de kriminelle indgår i egentlige netværk er uvist. Men et af de største organiserede indbrudsnetværk i Europa var netop georgisk.

 

I 2010 lykkedes det et tværgående politisamarbejde i operation Java at anholde over hundrede georgiere, der var bundet sammen i et klassisk tyve-netværk, der huserede fra Spanien til Tyskland. Asylansøgere indgik som et centralt element i gruppen.

 

Nigerianske narkosælgere

En anden variant kan for tiden ses i Norge, hvor der er en markant stigning af asylansøgere fra Nigeria. De kommer med det ene formål at arbejde som narkosælgere i Oslo. Det kan måske hænge lidt sammen med, at Nigeria er blevet transitland for import af narkotika fra Latinamerika.

 

En mulighed ville være at sortere i de asylsøgende og lynbehandle ansøgerne fra de lande, hvor man kan have en formodning om at hensigten er at begå kriminalitet, og hvor sandsynligheden for at opnå asyl er ret lille.

Læs også
Ny debat eksploderer: Asylansøgere kan lyve, som det passer dem, uden at blive straffet

 

I foråret fik man i Danmark også delvist stoppet tilstrømningen af serbiske romaer ved at sætte behandlingstiden ned til en 3-4 uger. Men man kan undres over, at det ikke kan gå hurtigere.

Schweiz har for eksempel i foråret indført 48 timers asylbehandling for asylsøgere fra Georgien og Kosovo. Noget lignende burde også være muligt i Danmark.

 

Flygtningebegrebet er blevet undermineret

Lige meget hvor meget sympati man kan have med ‘rigtige’ asylansøgere, så er de i dag sværere og sværere at adskille fra fattigdomsflygtninge og kriminelle på jagt efter nye markeder.

 

Det klassiske flygtninge- og asyl begreb, der blev udviklet i tiden efter 2. verdenskrig, er i dag blevet undermineret fuldstændig af mobiltelefonen, nettet og den lette adgang til transport.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…