Jeg spiste frokost med en islamist – og fik en overraskelse

Nu diskuteres det vidt og bredt, om Ahmed Akkaris omvendelse er ægte eller ej. Her er en fortælling, som måske kan bidrage med lidt baggrund for at belyse det spørgsmål.

 

Det var den 1. februar 2001. Vi skulle have et åbningsseminar på Aarhus Universitet for det nygrundede Center for Multireligiøse Studier, og vi havde som tema for seminaret valgt forholdet mellem islam og Den danske Folkekirke.

 

Anledningen var, at et udvalg kort forinden havde offentliggjort en betænkning om Folkekirkens forhold til islam under overskriften Samtalen fremmer forståelsen. Vi ville dermed signalisere åbenhed og dialogparathed fra kirkens side overfor den næststørste religion i landet, islam.

 

En ung muslim ved navn Ahmed Akkari

Vi havde til seminaret inviteret et bredt udsnit af spillere på den multireligiøse scene og kirkelige dignitarer inklusive biskopper og den daværende kirkeminister. Vi ønskede en bred reaktion også fra det muslimske trossamfund, hvorfor der var indbudt et specielt muslimsk panel.

 

Det var således, at jeg for første gang mødte den unge lærerstuderende Ahmed Akkari. Han gik på første år på Aarhus Seminarium og havde skabt sig et navn i det muslimske miljø ved prædikenvirksomhed i den moske på Grimhøjvej i Brabrand, der senere gav ly til islamistiske krigere som Slimane Hadj Abderrahmane, der blev dræbt i Syrien i 2013.

 

Han ville ikke sætte sig til bords

Som optakt til seminaret var paneldeltagerne inviteret til en uprætentiøs frokost. Som vært havde jeg sørget for, at der var mad, som også en muslim kunne spise; og der stod øl og vand på bordene. Jeg ville sikre mig, at Ahmed Akkari og de øvrige muslimske medvirkende i særdeleshed følte sig velkomne, hvorfor jeg bød ham plads ved siden af mig.

 

Til min overraskelse afslog han at indtage pladsen. Adspurgt måtte han sige, at han ikke kunne sidde ved et bord, hvorpå der stod en øl. Jeg havde selvfølgelig ikke forestillet mig, at Akkari ville drikke alkohol, men at han ikke kunne sidde ved et bord, hvorpå der stod en frokostøl, det var jeg ikke forberedt på.

 

Det var mit første møde med en renlivet islamist. Husk på det var før 11. september. Hvad jeg gjorde? Jeg fjernede selvfølgelig øllen, og vi drak vand til maden. En øl skulle ikke ødelægge den gode stemning.

 

Er han omvendt eller bare taktisk?

Seminaret gik godt. Masser af folk og gode indlæg. Det var det første forsøg på mere systematisk at reflektere over, hvorledes Folkekirken skulle reagere på udfordringen fra islam. I publikationen er også Akkaris indlæg optrykt under overskriften Krig hvor det var nødvendigt. Dialog hvor det var muligt.

Læs også
”De kalder os hvide svin”

 

Jeg tror det var det første skriftlige arbejde, Akkari fik offentliggjort. Heri skildrer han baseret på Koran-citater og med henvisninger til Profetens sædvane, hvorledes islam har bredt sig ved hjælp af krig, når det var nødvendigt, og ved hjælp af dialog, når det var bedst.

 

Nu siger han, at han har forladt islamismen og aflagt sig de gamle stridbare vaner. Herefter er det dialogen, der vurderes som opportun. Han skal være så velkommen.  Men som hans tidligste offentliggørelse viser, så er det i sig selv ikke et vidnesbyrd om, at han har forladt islamismen. For den anvender naturligvis dialog, hvor det er muligt.

 

Publikationen Den danske Folkekirke og islam kan læses på http://teo.au.dk/fileadmin/www.teo.au.dk/multireligi__se_studier/forskning/aktuel_forskning/as-oc3.pdf

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…