Den tyrkiske regering er i gang med at lave en religiøs stat

Den tyrkiske premierminister Erdogan taler om demokrati, men slår hårdt ned på kritiske røster. For nylig blev en tv-værtinde fyret, fordi hun tillod sig en ”upassende” udskæring. I morgen kan vi i EU-kommissionens årlige rapport om Tyrkiet læse hvad EU stiller op med det .
“Et skridt hen imod en politistat”

Efter demonstrationerne mod den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan og hans regering, der begyndte i Gezi Park i Istanbul og bredte sig til det meste af Tyrkiet, har regeringen slået hårdt ned på kritiske røster.

 

Journalister, som har dækket begivenhederne, er enten blevet fyret eller tvunget til at træde tilbage. Der er forbud mod politiske slagord ved fodboldkampe; studerende, der deltager i protester får ingen SU, og politiet opstiller kasser, hvor man anonymt kan stikke kritiske naboer.

 

Det sidste skridt er et regulativ udarbejdet af justits- og indenrigsministerierne, som vil gøre det muligt for politiet at tilbageholde personer, som de mistænker for at have planer om at deltage i demonstrationer, fra mellem 12 til 24 timer uden retskendelse.

 

Ifølge oppositionen er dette regulativ ”et skridt hen imod en politistat” og ”en tilbagevenden til Inkvisitionen”, men premierminister Erdogan afviser, at der findes sådan en plan, og slår det hen som et mediepåfund.

 

Religionen til magten

Men under alle omstændigheder kan man ikke lade være med at spekulere på, hvilke andre planer AKP-regeringen har i støbeskeen for at opnå Erdogans erklærede mål om at skabe en religiøs stat (AKP står for Retfærdigheds- og Udviklingspartiet).

 

Måske oprettelsen af et tankepoliti, som gør det muligt at tilbageholde kunstnere, journalister, akademikere og andre modstandere for forbrydelser, som de mistænkes for at ville begå.

 

Eller et religiøst politi, ligesom i Saudi Arabien, Iran og Gaza, som kan arrestere dem, der ikke overholder det moralske kodeks påført dem af regeringen.

Demokratiseringspakke

Timingen er lidt uheldig, da premierminister Erdogan i slutningen af september præsenterede en storslået demokratiseringspakke, som skulle være endnu et skridt på Tyrkiets vej til at være, hvad Erdogan kalder ”et avanceret demokrati”.

 

Pakken indeholder blandt andet en nedsættelse af spærregrænsen for politiske partier, retten til at undervise i kurdisk på privatskoler og økonomisk støtte til småpartier samt retten for offentligt ansatte at gå med tørklæde (bortset fra dommere, offentlige anklagere, politiet og militæret).

 

Hovedformålet er en håndsrækning til kurderne, som dog er langt fra at opfylde deres krav om regionalt selvstyre, samt for at sikre opbakning fra den brede befolkning i forbindelse med de forestående lokalvalg i marts 2014.

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

 

Tv-værtindens upassende udskæring

Endnu en detalje i demokratiseringspakken er en tilføjelse til straffeloven, som gør det strafbart at blande sig i andre menneskers livstil og tvinge dem til ændre den.

 

Det er en ret kuriøs tilføjelse, da det er netop det, AKP-regeringen har været i gang med, siden den kom til magten i 2002. Det sidste eksempel kom efter lanceringen af pakken, da værtinden på et tv program blev fyret på grund af udskæringen på hendes kjole.

 

Forinden havde regeringens talsmand Hüseyin Celik udtalt, at han fandt hendes kjole ”upassende”, og værtinden selv mener hendes fyring var politisk begrundet.

 

Hvad siger EU-Kommissionen?

Derfor var det forfriskende at se, hvordan to danske Europa-parlamentarikere, Dan Jørgensen og Morten Messerschmidt, forleden i DR2s ”Langt fra Bruxelles” oplevede deres møde med den tyrkiske virkelighed.

 

EUs udvidelseskommissær Stefan Füle har hilst pakken velkommen, og derfor bliver det interessant at se, hvordan EU-Kommissionen stiller sig i sin årlige rapport om Tyrkiet, der udkommer i morgen.

Læs også
Højaktuel bog om præsident Erdogan og hans Tyrkiet

 

Robert Ellis, som er Senior Fellow på Gatestone Institute, kommenterer jævnligt tyrkiske forhold i dansk og udenlandsk dagspresse.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…