Ny måling: Der bliver vendt op og ned på magten i Frankrig

Siden analyseinstituttet Ipsos begyndte sine meningsmålinger om tilfredsheden med de ledende politikere i Frankrig har ingen fået så dårlige målinger.

 

Præsident Francois Hollande får nu en negativ bedømmelse af 75% af franskmændene. For en måned siden var det ”kun” 71%. Denne rekord i upopularitet blev offentliggjort i magasinet Le Point i sidste uge.

 

Den positive andel i meningsmålingen er faldet til 21%, eller et tab på 3 procentpoint fra begyndelsen af oktober til begyndelsen af november.

 

Laveste score

Der er således tale om den laveste score, som et fransk statsoverhoved har fået siden man begyndte på disse målinger i 1996.

 

De underlæggende tal viser, at kun 2% var ”meget positive”, 1% mindre end den foregående måling! 19% var ”noget positive”, imod 21% i oktober. De meget ugunstige steg fra 35% til 40% og de ”noget ugunstige” steg fra 35% til 36%. ”Ved ikke” steg med 1% point til 4%.

 

Forklaring

Selv om mange franskmænd er imod de kraftige protester i Bretagne i forbindelse med en Miljøskat (Ecotaxe), så synes protesterne alligevel at have slået igennem i meningsmålingerne.

 

Endelig kan man nævne, at den franske selvforståelse fik et nyt nederlag, da den internationale bedømmelse af Frankrigs kreditværdighed faldt fra AA+ til AA.

 

Udlændingepolitikkken

Desuden spiller udlændingepolitikken en betydelig rolle for den politiske magtfordeling i Frankrig.

 

Indenrigsminister Manuel Valls, der går ind for en stram udlændingepolitik, er regeringens mest populære minister.

Læs også
Macrons stærkt omstridte livvagt, Benalla, er nu fængslet for dokumentfalsk

 

Samtidig stormer Marine Le Pen, lederen af det indvandringskritiske parti Front National, frem i målingerne.

 

Front National står til at få 24 % og er dermed det største parti, når man måler partiernes styrke ved det forestående valg til EU-parlamentet.

 

Partiet står også stærkere end nogensinde op til det kommende lokalvalg. Og Marine Le Pen er den leder i oppositionen som vælgerne har mest tillid til.

 

Marine Le Pen holdt i går møde med andre indvandringskritiske og EU-kritiske partier i Europa, for at gøre fælles sag op til EU-valget. Dansk Folkeparti har sagt nej tak til at være med i dette samarbejde.

 

Jørgen Nielsen, Frankrig

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…