Flere job og mere frihed uden arveafgift

Sådan kunne rådet til landets ældre med god ret lyde. Hvert år indkasserer staten op mod fire milliarder kroner i arveafgift efter de knap 60.000 mennesker, der årligt dør i Danmark. Vel at mærke penge, der allerede en gang er betalt skat af. Vælger man derimod at bruge pengene her og nu og eksempelvis invitere børn og børnebørn på middag, ferier eller andre oplevelser, er der ingen afgift.

 

Men hvorfor skal staten på den måde blande sig i, hvordan familierne prioriterer deres liv. Hvorfor straffe mennesker, der efter at have knoklet et langt liv og betalt verdens højeste skat af deres indkomst, foretrækker at spare op og først efter døden overlade deres formue til arvingerne.

 

Misundelsespolitik

Lad os få bugt med denne socialdemokratiske misundelsespolitik og en gang for alle få gjort op med den dødsskat, arveafgiften reelt er. Lad dog familierne selv afgøre, hvordan de vil forvalte deres allerede en gang beskattede penge. Familien er samfundets vigtigste bærende institution, og det er hverken hensigtsmæssigt eller retfærdigt, at staten med dobbeltbeskatning blander sig i det generationsbånd, som en arv er.

 

Trussel om at hæve arveafgiften

Tidligere har regeringen puslet med tanker om at hæve arveafgiften og hive endnu flere penge op af de efterladtes lommer. En fremragende ide, mente Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, helt i tråd med den socialistiske tankegang om, at arveafgiften, jo højere, jo bedre, er et skridt på vejen mod deres drømmesamfund. Her har ingen mere end andre, og staten overtager så vidt muligt familiens og individets ansvar og mulighed for at tage vare på eget liv. Heldigvis har massiv folkelig modstand indtil videre lagt planerne i skuffen.

 

Men kampen mod arveafgiften stopper ikke her. Et farvel til den urimelige ekstra beskatning på at overlade værdier til børn og børnebørn efter døden vil ikke alene være retfærdigt over for de mennesker, der har valgt at spare op frem for at bruge løs. Det øger også lysten til spare op til alderdommen og vil skabe de job, vi så hårdt mangler.

 

Generationsskifte

Der er mellem 40.000 og 60.000 privatejede virksomheder i Danmark, og over 10.000 af dem skal generationsskifte inden for de næste fem år. For mange vil netop arveafgiften betyde, at de nødsages til at trække penge ud af virksomhederne for at betale arveafgift. Det kommer til at koste arbejdspladser. Af samme grund afskaffede Sverige i 2004 arveafgiften.

 

Tanken var at lette vilkårene for generationsskifte i virksomhederne, så de familieejede af slagsen kunne bruge penge på at skabe vækst, frem for at binde kapital og likviditet i arveafgift til staten. Lad os følge det svenske eksempel, så det er op til familierne selv at bestemme, hvordan de vil bruge deres egne penge.

 

Tom Behnke, MF, retspolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…