Bandekrigen koster samfundet dyrt

Foto: politi.dk

Den eskalerende bandekrig har mange ofre, koster dyrt og generer uskyldige borgeres og familiers hverdag. Politiet mangler ressourcer til at gribe effektivt ind, og kommunernes indsats i forhold til bandemedlemmer, der gerne vil ud af miljøet, halter generelt. Behovet for ekstra betjente og et mere finmasket tilbud til unge mennesker, der ønsker at vende bandelivet ryggen, vokser dag for dag.

 

Det værste år siden 2008 

Året lagde blodigt ud med en række voldelige opgør særligt i politikredsene omkring København. Med 35 skudepisoder – og over 200 løsnede skud – i det offentlige rum, to drab og 22 sårede efter blot tre måneder tegner 2013 til at blive det hidtil mest omkostningstunge – såvel økonomisk som menneskeligt – siden bandekrigen i den aktuelle afskygning brød ud i august 2008 med drabet på Osman Dogan i Tingbjerg uden for København. Til sammenligning var der i hele 2012 én død og 23 sårede.

 

Bandekrigen tapper alle ressourcer 

På baggrund af Rigspolitiets røde tal for første kvartal opfordrede Det Konservative Folkeparti i april justitsminister Morten Bødskov (S) til at genåbne politiforliget i erkendelse af, at forligspartierne så for optimistisk på politiets situation i 2011, hvor aftalen blev indgået.

 

Den optrappede bandekonflikt om territorier og retten til at sælge og distribuere hash og anden form for narkotika tapper politiet for så mange ressourcer, at almindelige politiopgaver ikke løftes godt nok. Derfor er beslutningen om at sende 200 betjente fra hovedstaden til provinsen uholdbar. Der er ganske enkelt brug for flere betjente, hvis vi skal dæmme op for bandekriminalitet og samtidig holde andre kriminelle i ave. Ministeren afslog, men problemet bestod.

 

Flere ressourcer

Derfor er Det Konservative Folkeparti i sin økonomiske plan for Danmark frem mod 2020 klar med 400 ekstra millioner til at sikre flere betjente. Løsningen er nemlig ikke at skubbe rundt på et underskud i politiet. Løsningen er at tilføre politiet flere ressourcer, så man kan løse den verserende bandekonflikt og alle de andre opgaver, politiet har.

 

Bandekrigen skal under kontrol. Den og de øvrige opgaver løses kun tilfredsstillende, hvis politiet tilføres ekstra ressourcer.  Også mange steder i provinsen er politiet ude af stand til at rykke ud til helt almindelige politiopgaver, hvor borgerne må forvente, at politiet kommer. Der mangler ressourcer hos politiet i hele landet, den nuværende bevilling til betjente er ganske enkel for lille. Det skal der rådes bod på.

 

Nok er nok

Vi kan ikke længere stiltiende se på, at kriminelle bander hærger boligområder og rekrutterer helt unge mennesker som håndlangere. Når børn ned i 10-12-års-alderen agerer kurerer for voksne bandemedlemmer, er der grund til bekymring – og handling. Derfor skal vi også se på, hvordan vi kan forbedre mulighederne for at komme ud af bandemiljøet og kriminalitet, for de mange unge, som faktisk ønsker at komme videre i livet.

 

De seneste dage har jeg deltaget i et seminar netop om denne problematik – og her hørt flere eksempler på unge, som ikke har fået den nødvendige støtte, da de ønskede at skippe kriminaliteten og det dårlige selskab. VK-regeringen indførte i 2011 exitprogrammet ”En vej ud”, men desværre har kommunerne generelt ikke været gode nok til at implementere og koordinere tilbuddet. Det er ikke godt nok.

 

Læs også
 Det er politiets fornemste opgave at beskytte truede personer – ikke at lukke munden på dem

Vi skal have flere betjente og bedre exitmuligheder.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…