Familierne og børnene kan bedst selv

Foto: Colourbox

www.tv2.dk

Forældreskab er blevet en videnskab. Blade og bøger om kunsten at være mor og far boomer, og flere kommuner er klar med kurser til vordende forældre om, hvordan de forbereder sig til rollen. Vel at mærke tilbud, der ikke længere er forbeholdt udsatte grupper som helt unge sårbare mødre eller forældre med tunge sociale problemer.

 

Derimod tilbydes samtlige nye familier uddannelsesforløb med emner som tilknytning til forældrene, at sætte grænser, familiebudgetter, sikkerhed i hjemmet og intimitet i parforholdet.

 

Op mod en milliard kroner om året kan sådanne kurser sparer det offentlige for, fordi de er med til at forebygge skilsmisse hos forældrene, psykisk sygdom hos børnene og sænke risikoen for arbejdsløshed, har forskere på CBS regnet sig frem til.

 

Det lyder jo umiddelbart forjættende, og ingen ved deres fulde fem vil modarbejde en bedre start på livet for de mindste. Alligevel er der grund til at stoppe op og spørge os selv og hinanden om, hvad det er vi sætter i gang.

 

Uden for det offentliges rum

Hvorfor mener flere og flere, at det er nødvendigt, at det offentlige byder ind for alle med råd og vejledning til, hvordan vi passer og opdrager vores børn? En viden, der tidligere gik i arv i familien. Er vi blevet for individualiseret til at bruge de muligheder og den styrke, der ligger i andre generationer i familien? På godt og ondt er vi ikke længere afhængige af hinanden på samme måde som tidligere. Men det har langt fra været omkostningsfrit.

 

Generationskontakten og følelsen af ansvar for ældre og kommende generationer hænger i en tynd tråd. Den skal vi passe på ikke at klippe helt over ved at overlade endnu mere til offentlige instanser. Naturligvis skal forældregenerationen ikke overtage styringen, og der vil altid være råd, som man med fordel kan hente hos eksperter. Men jeg frygter, at endnu mere gavnlig deling af viden mellem generationer forsvinder, jo flere områder af familielivet, det offentlige byder ind på og overtager.

 

Det er forældrenes ansvar 

Børn elsker deres forældre, som også er deres vigtigste rollemodeller. Derfor er det også vigtigt, at forældrene påtager sig denne rolle. Det er ikke noget staten, samfundet eller de andre kan ordne for forældrene. Og netop derfor er jeg betænkelig over for velmenende projekter, der fratager forældrene deres ansvar – f.eks. projekter, hvor kommunale medarbejdere kommer tidligt om morgnen for at vække børnene, få dem i tøjet og i skole, mens forældrene blot står på sidelinjen og ser på.

 

Vi kan og skal selv tage større ansvar. Ikke kun fordi økonomien kræver det, men først og fremmest fordi det giver bedst mening og er det bedste for de kommende generationer.

 

Børnene skal også lære det

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

Heldigvis klarer de fleste unge sig godt. Men for flere og flere tårner vaskelighederne sig op. På få år er antallet af unge på kontanthjælp eksploderet. Særligt psyken slår mange ud. Rekord mange børn og unge behandles for psykiske lidelser.

 

Eksperter advarer om et bekymrende drikkemønster, og foruroligende mange unge har erfaringer med euforiserende stoffer. Curlingbørnene er blevet ældre. Forældre, der fejer problemerne væk foran deres børn, hører ikke længere kun til i børnehaven. De seneste år er curlingforældrene også rykket ind på universitetet og andre uddannelsesinstitutioner.

 

Også her tager de ansvaret fra børnene. Klager, hvis den studerende får dårlige eksamenskarakter eller skal møde for tidligt. Det har konsekvenser. Unge, der ikke har ansvar for sig selv, kan miste tilliden til, at de kan det selv, som andre ordner for dem. I sidste ende kan det give depressioner, angst og usikkerhed hos børnene, når de tror, at de ikke kan noget.

 

Så også her skal ansvaret tilbage. Begynd i det små med for eksempel vasketøjet, Tag en ting af gangen, lad være med at smøre madpakken, og lær børnene, at de godt kan cykle i regnvejr i stedet for at køre dem. Der er nok at tage fat i på forældrekurserne, hvor fornemmeste mål må være at fjerne behovet.

 

Benedikte Kiær er MF for Det Konservative Folkeparti og fra 1. januar borgmester i Helsingør

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…