En historieløs historie

Evakuering af de danske jøder, oktober 1943

 

 

Statsministeren startede i går sin åbningstale med en rigtig fin beskrivelse af danskernes modige indsats for, for 70 år siden, at hjælpe jøderne ud af Danmark og til frihed og sikkerhed i Sverige. En meget fornem historie om hvordan folket trodsede samarbejdspolitikken og satte deres eget liv på spil for at sikre andres ret til liv, frihed og eget valg af religion.

 

Jødernes flugt

Men hvad brugte Statsministeren så den smukke historie til? Hvilke nutidige konklusioner drog hun ud af den gamle historie om mod, risikovillighed og kampen for frihed? Intet! Absolut intet. Fortællingen om danskernes hjælp til jødernes flugt hang løsrevet fra Statsministerens øvrige tale.

 

I dag?

For hvordan er jødernes vilkår i dag? Har danskernes handling for 70 år siden skabt en præcedens, som i dag sikrer jødernes ret til at have deres religion i fred? Desværre ikke.

 

Chikane

Mange danske jøder oplever i dag chikane og mobning eller deciderede overfald på baggrund af deres religion og kultur. De bliver verbalt chikaneret og hånet for deres religiøsitet. De bliver tvunget til at leve med ydmygelser eller til at skifte skole og bopæl for at undgå skældsord på gaden.

 

Mosaisk Trossamfund

Det ved vi, fordi Københavns rådhus tilbage i januar lagde lokaler til en stor høring om jøders vilkår i Danmark. På høringen fortalte Mosaisk Trossamfund om foreningens egen statistik over antisemitiske hændelser, der tæller 40 episoder alene fra 2012, lige fra overfald til hærværk og verbale udfald rettet mod jøder.

 

Overfald

En af de, som blev ramt af chikanen var Moran Jacob, der personligt var blevet verbalt og fysisk overfaldet, men som modigt fortalte sin personlige historie om manglende respekt for jøder i dagens Danmark.

 

Forlod Nørrebro

Læs også
Modig frihedskæmper: Ella von Cappeln lokkede SS-officer med røde roser – og skød ham

I JyllandsPosten for få dage siden stod Moran Jacob igen frem og fortalte, at hans deltagelse og beskrivelse af overfaldene kun havde gjort problemerne værre for ham. Derfor har han valgt at flytte fra Nørrebro, som ganske enkelt ikke er sikkert længere, til Østerbro og overvejer nu at flytte helt væk fra Danmark.

 

Regeringen gør intet

Det er historier som Morans, der er relevante for jøder og religiøse mindretal i Danmark i dag. Ikke en rosenrød historie om danskernes opofrende vilje til at hjælpe andre. Men en trist historie om gentagende og åbenlys chikane, som regeringen intet tør gøre noget ved.

 

Tag afstand Helle

Selvfølgelig kan problemernes ikke blot løses ved at vedtage endnu en paragraf i Folketingssalen. Men statsministeren kunne følge sin historiefortælling om med en skarp afstandstagen til hverdagens overfald mod jøder. Statsministeren kunne øge mulighederne for at smide borgere ud af boligområder m.v. hvis de chikanere andre på grund af deres religion. Statsministeren kunne have bedt politiet om at prioritere religionsbaseret krænkelser højere og øge indsatsen for at beskytte nutidens danske jøder mod nutidens overfald.

 

Soler sig i fortidens heltegerninger

Statsministeren gjorde intet. Hun fortalte en fin historie, men hun tog ingen konsekvens eller initiativ på baggrund af hendes fortælling. Hun er tilsyneladende ligeglad med nutidens krænkelser, så lang tid hun kan sole sig i fortidens heltegerninger. Hun afslører sig som hykler gennem sin historieløse afvisning af at lære fra historien.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…