Drabet på Clemmensen og historien om Søren Kam

Carl Henrik Clemmensen
Udskriv

For 70 år siden skete der flere væsentlige begivenheder under besættelsen.

 

Den danske regering ville ikke bøje sig for nye tyske krav og søndag den 29. august 1943 indførte Den tyske Værnemagt undtagelsestilstand i Danmark. Den danske hær og flåde blev angrebet og afvæbnet. Regering og Folketing fungerede ikke mere. Mange civile blev taget som gidsler.

 

Dagen før havde tyskerne hemmeligt henrettet den første modstandsmand og skjult liget i Tyskland.

 

(Biskop Monrads Vej 15)

 

Skænderiet på Østerport Station

Ved 16.tiden den 29. august er redaktør Carl Henrik Clemmensen ved Østerport Station for at tage S-toget til Ordrup. Da han møder journalist Poul Nordahl-Petersen kommer det til en heftig ordveksling, da Clemmensen bl.a. bebrejder sin kollega, at denne arbejder for det nazistiske dagblad ”Fædrelandet”.

 

Senere på aftenen ringer Clemmensen til Nordahl-Petersen og beklager, at han blev opfarende, men det er for sent. Skænderiet er allerede kendt i nazistiske kredse.

Læs også
Liselund på Møn – lyt til fri tanker i den romantiske have

 

Bøger om Carl Henrik Clemmensens skæbne

Hvad der videre sker er beskrevet i mange artikler og bøger. Senest har journalist Erik Høgh-Sørensen udgivet bogen ”Drabet på Clemmensen og historien om Søren Kam”. Det er ikke første gang Høgh-Sørensen skriver om Carl Clemmensen.

 

Mindst fem eller seks bøger beskæftiger sig med Clemmensens skæbne og de mænd, der bortførte ham.

 

Drabet på Clemmensen

Den 30. august 1943 bliver Clemmensen opsøgt i hjemmet i Ordrup. Han bliver tvunget med i en værnemagtsbil på en tur, som han selv opfatter som en kortvarigt afhøring.

 

Det er Schalburgfolkene Knud Helweg-Larsen, Søren Kam og Jørgen Bitsch, der har hentet ham. Vognen bliver ført af en chauffør fra Værnemagten.

Læs også
Mange børnefamilier besøger Kongernes Jelling – men en familie lidt ud over det sædvanlige kiggede forbi i går

 

Clemmensen bliver ført til Sorgenfri til Helweg-Larsens privatbolig. Efter afhøring, hvor Clemmensen tvinges til at opgive navne på andre antityske journalister, kører de fem videre i bilen.

 

Om det hele tiden har været planlagt, at Clemmensen skulle skydes, er der tvivl om. Fakta er, at man stopper tæt ved den daværende lufthavn i Lundtofte, hvor Clemmensen bliver skudt og efterladt på vejen.

 

(Hvidørevej 37)

 

Hvem skød

Var det det et personligt opgør eller en krigshandling? Blev han skudt under et håndgemæng, eller under flugt? Hvor mange skød?

 

Læs også
“De lærdes tyranni” er et nødvendigt opgør med De Radikales og Alternativets samfundssyn

Mange forfattere har endevendt sagen. Helweg-Larsen og Kam blev stillet for en tysk krigsret i Berlin, men frikendt for drab.

 

Det var det daværende Lyngby politi der stod for undersøgelserne og meget hurtigt fandt man frem til de formodede gerningsmænd. Helweg-Larsen var kendt i politikredsen og Clemmensens enke var med til at sætte politiet på sporet. Episoden ved Østerport Station var også blev kendt i mediekredse.

 

Obduktionen af Clemmensen viste meget tydeligt, hvordan drabet måtte være foregået. Materialet fra denne undersøgelse er ikke altid medtaget, når sagen har været behandlet i en retssag.

 

De mistænkte

Journalist og SS-Kriegsbereiter Knud Flemming Helweg-Larsen blev under ydmygende omstændigheder anholdt i Korsør. Han blev henrettet på Marinestation Holmen i København i januar 1946, som den første af de 46, der blev dømt til døden for krigsforbrydelser.

 

Søren Kam forsvandt i Tyskland og Jørgen Jens Valdemar Bitsch blev anholdt og interneret, men fik tilsyneladende lov til ”at forsvinde”. Arbejdede Bitsch både for tyskerne og modstandsbevægelsen?

 

Efter krigen

Jørgen Bitschs skæbne er ikke kendt. Afdøde journalist Erik Haaest mente, at han kendte en del til Bitsch og den ukendte chauffør. Bestemt ikke alt, hvad Haaest skrev, var lige troværdigt.

 

Erik Høgh-Sørensen er mere forsigtig med de store armbevægelser i sin bog. Han fremlægger den nyeste viden om Søren Kam, der i midten af 1956 fik tysk statsborgerskab. Kam bor fortsat under sig eget navn i byen Kempten ved München.

 

I bogen kan man følge Søren Kams krigsindsats, der i februar 1945 belønnes med det sjældne tyske ridderkors. Måneden efter får danskeren lejlighed til at møde Adolf Hitler i Berlin, hvor han takker for udnævnelsen. Det ridderkors er Søren Kam stadig stolt af og det har bragt ham i endnu mere søgelys, da han har båret det ved sammenkomst med ”Alte Kameraden”.

 

Erik Høgh-Sørensen skriver meget i bogen om det forhold, at mange efterlyste krigsforbrydere aldrig er blevet hentet til Danmark for at blive retsforfulgt for deres gerninger under besættelsen.

 

www.kriminalsager.dk/Clemmensen

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ